238 kinesiske Google Play-apps bombarderer brugere med annoncer uden for appen

Illustration: Android Logo
De 238 Google Play-apps stammer alle fra det kinesiske selskab CooTek og indeholder tilsammen knap 440 millioner forskellige installationer.

Lookout Mobile Security har fundet 238 Google Play-apps fra det kinesiske it-selskab CooTek, der med skjulte plugins har gjort de 238 apps ansvarlige for over 440 millioner installationer på mobile enheder.

De skjulte plugins har efter installation været skyld i, at brugere modtog uønskede annoncer, selv når de ikke havde appen i brug eller brugte mobilen overhovedet.

Det skriver Ars Technica.

Ifølge Lookout Mobile Security har brugere oplevet bannerreklamer uden for brug af selve appen, og i flere tilfælde er audiovisuelle reklamer og videoreklamer begyndt at spille, mens brugeren ikke har haft telefonen i brug.

Med 238 apps, der er ansvarlige for 440 millioner installationer, har konsekvensen i nogle tilfælde været, at mobile enheder er blevet nærmest ubrugelige på grund af installationernes omfattende kapacitet.

Lookout Mobile Security bed mærke i den indsats, der var lagt fra it-selskabet CooTeks indsats for at skjule de omfattende plugins. Man har blandt andet ændret og kamufleret navnene på flere plugins i forsøg på at skjule deres egentlige funktioner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere