215.000 betalingskort blev udskiftet i efterårets store kortsvindelsag

Det har kostet bankerne mellem 16 mio. kr. og 21,5 mio. kr. som minimum at udskifte de kompromitterede kort, vurderer ekspert i betalingssystemer.

I alt 215.000 blev udskiftet af bankerne i efterårets store kortsvindelsag, som også Version2 dækkede - en af de største nogensinde, registreret af betalingskoncernen Nets.

Det er Børsen., der har indhentet omfanget fra Nets.

Til sammenligning overvåger et avanceret it-system hos Nets dagligt i alt 19 mio. nordiske kort.

Baggrunden for de mange udskiftninger var en afluring af kortoplysninger fra en internetside i en periode på to år med start i 2015.

Det fortæller Kaspar Kock Kristensen, vicedirektør i Nets med ansvar for misbrugsbekæmpelse.

»På nordisk plan for de kort vi laver fraudservice på, har vi udskiftet 215.000 kort, men vi ved, at der også er en del andre, der har udskiftet kort. Men fordi vi har været meget i medierne, har andre været forholdsvis stille,« siger han og tilføjer, at bl.a. SEB i Norden håndterer misbruget selv.

Nets overvåger ca. 13 mio. kort i Danmark, 4 mio. kort i Norge og 2 mio. kort i Finland.

Version2 omtalte første gang sagen i slutningen af september sidste år. På daværende tidspunkt vurderede Nets, at 15.000 kort var i fare for at blive misbrugt.

Læs også: 15.000 danske kreditkort spærres efter datatyveri fra internetbutik

En måned var sagen vokset i omfang. Her anbefalede Nets, at 100.000 betalingskort blev spærret.

Læs også: Svindelsag vokser: 100.000 danskere kan få spærret deres kreditkort

Henning N. Jensen, betalingsekspert og seniorpartner i Pluscon, fortæller til Børsen, at det koster ml. 75 og 100 kr. at udskifte et dankort.

»Det inkluderer også forsendelse og administration i alle led, inkl. kundeservice på de spørgsmål, der naturligt kommer i den forbindelse. Det inkluderer også bankernes administration, m.v.,« siger han og forklarer, at bankernes tal for udskiftning som regel er lavere, da de ikke medregner alle omkostninger.

Det har altså kostet bankerne mellem 16 mio. kr. og 21,5 mio. kr. som minimum at udskifte de kompromitterede kort.

Henning N. Jensen kender ikke prisen for at udskifte kort i de andre nordiske lande, men mener ikke, at der er en væsentlig forskel.

»I Norge er det også store mængder af samme type debetkort, der formentlig er udskiftet, så det taler for samme prisniveau, men kortmængderne for de internationale kort er mindre og derfor gennemsnitligt dyrere pr. stk.,« siger han.

Stor opgave.

Hos Nets er man klar over, at den store mængde af udskiftninger er en større opgave for bankerne.

»Vi er i tæt dialog med bankerne om, hvordan de kan lave udskiftningerne på den mest smidige måde for deres kunder. Der er ingen tvivl om, at det er en stor opgave for bankerne at udskifte så store mængder kort. Det er de ikke vant til at skulle,« forklarer Kaspar Kock Kristensen.

Nets' overvågning af de mange millioner kort betyder, at størstedelen af kortene er blevet udskiftet, inden de er blevet misbrugt. Nets vurderer, at man indtil videre har forhindret 75-100 mio. kr. i bruttomisbrug.

Visa og Mastercard står for undersøgelsen af kortsvindelsagen, og derfor er det ikke muligt for Nets at oplyse om, hvilken netbutik kortoplysningerne er lækket fra.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lasse Mølgaard

Og det er vel blot de danske betalingskort?

Hvis blot vi tænker på hvor mange der har været udsat i hele EU, så lur mig om vi ikke snart hører en historie om et firma, der står til en gigantisk bøde på grund af at de passede ikke godt nok på kundernes data.

  • 0
  • 0
Lars Jensen

Da sagen kom frem i efteråret troede man at historien ville dukke op andre steder end hos Nets. Jeg tror vi havde hørt det hvis der skulle udskiftes 2 mill. kort i Tyskland. Man kunne frygte at misbruget har været hos Nets selv.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Måske har jeg misforstået noget, men efter de nye, stramme persondataregler i EU, burde man vel kunne rejse sag mod dem, der åbenbart ikke har passet godt nok på data - eller mod dem, der evt. har stjålet/misbrugt dem? Men hvordan kan man gøre det, hvis man ikke kan få oplyst, hvem det er?

Eller er det kun myndighederne, der har mulighed for at rejse en sag, selv om det er enkeltpersoner, der er blevet ramt?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere