2020-forhandling giver trådløst internet til alle skolebørn og biblioteker
Nemmere adgang til trådløst internet ? og dermed til viden ? var løsgængeren Pia Christmas-Møllers pris for at støtte en stribe af regeringens politiske forslag i 2020-planen.
Og efter fredagens forhandlinger er et kompromis nu landet, med fokus på uddannelsesstederne. Fremover skal alle landets skoler, ungdomsuddannelser og universiteter kunne tilbyde eleverne trådløs adgang til internettet, fortæller Pia Christmas-Møller til Version2.
»Det skal ske inden udgangen af 2013 for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, mens det for skolerne afhænger af forhandlinger mellem regeringen og KL. Men det er meningen, at det skal ske rimeligt hurtigt,« siger hun.
Desuden er biblioteker og museer også omfattet af aftalen, så der kommer trådløst internet på alle museer inden 2012, med fokus på at formidle den danske kulturarv, fortæller løsgængeren. Biblioteker skal 'udvikle deres digitale tilbud til borgerne', lyder aftalen.
Men ideen om gratis trådløs netadgang på for eksempel offentlige pladser blev hurtigt droppet, fordi der var for mange forhindringer, og ikke ret lang tid til forhandling.
»Jeg havde det ikke med ret længe i forhandlingerne. Det var svært at etablere det på en måde, der respekterer teleselskabernes markedsvilkår, og svært at leve op til terrorlovgivningen, om at man skal kunne identificere folk på nettet,« siger Pia Christmas-Møller.
For at hjælpe kommunerne til at kunne leve op til de nye krav, bliver der afsat 15 millioner kroner fra ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi), som skal supplere de penge, kommunerne i forvejen bruger på at sætte trådløse routere op på skolerne.
Desuden skal der hvert år afholdes en høring, hvor ønsket om nemmere adgang til internettet for danskerne bliver evalueret.
Visionen om nemmere adgang til internettet har rumlet i Pia Christmas-Møllers hjerne i noget tid, især inspireret af besøg i tidligere Sovjet-stater, hvor internet både kan være uden for rækkevidde for mange og blive udsat for censur.
Og så er internetadgang vores svar på adgangen til folkebibliotekerne i 1800-tallet, som gav alle mulighed for at lære nyt, som en del af Grundtvig og Kolds folkehøjskolebevægelse, pointerer hun.
»Det land, der først udnytter den adgang til viden, som internettet giver, har en konkurrencefordel internationalt, mener jeg. Det er derfor, jeg har puttet det ind i en vækstdagsorden,« siger hun.
