2018: Et turbulent år, hvor Sundhedsplatformen bed sig fast

Illustration: Hanne Kokkegård
To ting står klart efter endnu et år, hvor Sundhedsplatformen er blevet beskudt fra alle sider: Kritikken har været berettiget – og systemet er kommet for at blive

Det har været et hæsblæsende år i historien om det største sundheds-it-projekt i Danmark nogensinde, Sundhedsplatformen, men i virvaret af udskudte opdateringer, milliondyre redningsplaner og forkerte medicin-labels har man kunnet drage to vigtige konklusioner.

1: Kritikken af regionernes implementering af systemet har været berettiget.

2: Vi kommer ikke til at skille os af med Sundhedsplatformen.

Det første blev slået fast med Rigsrevisionens beretning om ibrugtagningen af EPJ-systemet, der udkom i sommer, og her lød konklusionen blandt andet, at Sundhedsplatformen efter halvandet år stadigvæk betød nedsat aktivitet på hospitalerne.

Region Hovedstadens egen vurdering havde fra start været, at aktiviteten kun ville være forringet i få uger, og det fik blandt andet Statsrevisorerne til at rette en skarp kritik mod regionen.

»Det er næsten rystende læsning fra ende til anden. Man kan jo ikke tro, at profesionelle folk er i stand til at lave så ringe et produkt. Det er synd for politikerne i Region Hovedstaden, at de har haft nogle, der har arbejdet med det her, der tilsyneladende er på grænsen til amatører,« sagde den daværende formand for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF).

Det fik i november sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at miste tålmodigheden med Sundhedsplatformen og kræve, at Region Hovedstaden får rettet op på de mange problemer, som hun mener har forringet borgernes tillid til patientsikkerheden.

Ikke bare sure læger

Lægernes kritik af systemet skal muligvis tages med et gran salt i visse sammenhænge, og brugerbegejstring er ikke nødvendigvis et kriterium for, at et offentligt it-system er en succes.

Men Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik skærer dog ud i pap, at der ikke bare er tale om sure læger, der ikke orker at bruge et nyt it-system.

Kritikken fik Region Hovedstaden til at lancere en redningsplan, der blandt andet gik ud på, at hver eneste hospitalsafdeling skal have en såkaldt brugertilpasningsansvarlig, der kan hjælpe med Sundhedsplatformen lokalt, ligesom flere tusinde læger skal have hjælp til specialopsætning af systemet.

Læs også: Region Hovedstaden får hård kritik for Sundhedsplatformen af Statsrevisorerne

Epic går ingen steder

Men selvom kritikken er haglet ned over Epic-systemet og regionerne Hovedstaden og Sjællands ibrugtagning af det, så er det samtidig i 2018 blevet slået fast, at det giver meget lidt mening at bruge tid på at kræve Sundhedsplatformen skrottet.

Blandt andre Dansk Folkeparti har krævet systemet afskaffet – gerne til fordel for det dejligt danske Systematic-system, der inden længe kører på alle hospitaler i Jylland – men det er komplet urealistisk.

Kontrakten med Epic kan ifølge Region Hovedstaden tidligst opsiges fra december 2021, og et nyt system vil desuden betyde en ny milliardinvestering.

Regionen anslår desuden, at det vil tage mellem tre og fem år at gennemføre et nyt udbud, så hvis man skrotter Sundhedsplatformen, skal man altså til at finde både milliarderne og leverandørerne med det samme.

Det kommer ikke til at ske.

Desuden er det værd at hæfte sig ved, at man heller ikke i Region Hovedstaden ser det som en mulighed at smide Epic på porten.

Som en del af redningsplanen har regionen nedsat et ekspertpanel, der skal agere rådgivere i det videre arbejde med Sundhedsplatformen. Men som man siden har kunnet læse i det kommissorium, der danner ramme om selvsamme eksperters arbejde, er det 'off the table' at anbefale en udskiftning af Sundhedsplatformen.

Læs også: Sundhedsplatformens nye ekspertråd har sat kritikerne uden for døren

Forligskredsen bag budgetaftalen for 2019 har noteret, at man ønsker at beholde Sundhedsplatformen, og det skal ekspertpanelet ikke komme og lave rav i, forstås.

»Det er således også en grundlæggende præmis for Ekspertrådets arbejde,« som det hedder.

Sagt på en anden måde: Det kommer ikke til at ske.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Det er jo ikke sikkert, selv om man kommer til at leve med det i mange år, selv om der tages en beslutning om at skifte.

Men ser det da ikke hugget i sten, selv om der ser ud til, at der er meget beton i hovederne i ledelsen og politikerne i Region Sjælland

Men det politisk pres kan blive for stor, eller der kan være et mere fornuft og klog flertal i regionere efter et valg.

Endeligt kan Regioner blive nedlagt, eller folketinget kan miste tålmodigheden med sundhedsplatformen, så de tager en fornuftigt beslutning på vegne af. Som jeg ser det, en meget incompetent og dårligt ledelese i Regioen.

  • 2
  • 0
Louise Klint

Godt Nytår!

Jeg mener også, at det er lidt forhastet, at konkludere, at Sundhedsplatformen er kommet for at blive.
Måske for nogle år endnu, men muligvis ej permanent.

Så snart der foreligger konsistente tal for systemets varige ineffektivitet, tror jeg, det bliver vanskeligt at forsvare.

Altså: At med indførelsen af IT-systemet er det østdanske hospitalsvæsen blevet dyrere (og måske også dårligere/kvaliteten forringet på nogle punkter).

Jeg tænker bl.a. på tal for aktiviteten.
En aktivitet (hospitalernes produktivitet) der faldt med indførelsen af IT-systemet, og som pt. højnes ved et øget ressourceforbrug, i forhold til tidligere.
Hospitalerne har derfor også haft svært ved at overholde patienternes udrednings- og behandlingsgaranti. Fordi de ikke kan nå at behandle så mange, som før.

Pt. kører mange ambulatorier (der, hvor problemet er størst) med udvidede åbningstider, for at kunne løfte aktiviteten op på samme niveau, som før Sundhedsplatformen.
Aktiviteten højnes dermed via et øget ressourceforbrug.
Her fra Hvidovre Hospital:
14.11.18: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/...

I en del af ambulatorierne holder vi nu længere åbent om eftermiddagen, ligesom der i enkelte afdelinger er tilført ekstra ressourcer til læger, så flere patienter kan blive tilset.

Vi har hørt om dette, fra flere forskellige afdelinger, siden systemet blev indført.
Det skulle være en midlertidig nødløsning, indtil system og arbejdsgange var indarbejdet hos personalet.
Men aktuelt fortsætter det, i forsøget på at nå at behandle lige så mange patienter, som før.

Man kan på den vis ikke længere (fremadrettet) måle Sundhedsplatformens
succes på aktiviteten.

Om det lykkes at få aktiviteten/produktiviteten op på samme niveau, eller højere, som før indførelsen af IT-systemet.
Det er en meget væsentlig skelnen.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se de tal.
(Altså aktivitet/ressourceforbrug vs. tidligere).

Læg dertil de mange afledte (økonomiske) effekter af den lavere aktivitet og de ændrede arbejdsgange.

Samt de alvorlige problemer med patientsikkerheden, som Medicinmodulet udgør.
Problemer, siden starten, der angiveligt er så omfattende og svære at løse, at der ikke kan sættes dato på.
Der dukker, igen og igen, nye fejl op vedr. medicinering:
Senest juleaften, 24.12.18: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/flere-nye-fejl-i-...

Der må være en grænse for, hvor længe det kan få lov at fortsætte.
Hvor længe Christiansborg vil tillade, at det fortsætter, hvis vi skal have et trygt sundhedsvæsen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere