Det har været et hæsblæsende år i historien om det største sundheds-it-projekt i Danmark nogensinde, Sundhedsplatformen, men i virvaret af udskudte opdateringer, milliondyre redningsplaner og forkerte medicin-labels har man kunnet drage to vigtige konklusioner.
1: Kritikken af regionernes implementering af systemet har været berettiget.
2: Vi kommer ikke til at skille os af med Sundhedsplatformen.
Det første blev slået fast med Rigsrevisionens beretning om ibrugtagningen af EPJ-systemet, der udkom i sommer, og her lød konklusionen blandt andet, at Sundhedsplatformen efter halvandet år stadigvæk betød nedsat aktivitet på hospitalerne.
Region Hovedstadens egen vurdering havde fra start været, at aktiviteten kun ville være forringet i få uger, og det fik blandt andet Statsrevisorerne til at rette en skarp kritik mod regionen.
»Det er næsten rystende læsning fra ende til anden. Man kan jo ikke tro, at profesionelle folk er i stand til at lave så ringe et produkt. Det er synd for politikerne i Region Hovedstaden, at de har haft nogle, der har arbejdet med det her, der tilsyneladende er på grænsen til amatører,« sagde den daværende formand for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF).
Det fik i november sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at miste tålmodigheden med Sundhedsplatformen og kræve, at Region Hovedstaden får rettet op på de mange problemer, som hun mener har forringet borgernes tillid til patientsikkerheden.
Ikke bare sure læger
Lægernes kritik af systemet skal muligvis tages med et gran salt i visse sammenhænge, og brugerbegejstring er ikke nødvendigvis et kriterium for, at et offentligt it-system er en succes.
Men Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik skærer dog ud i pap, at der ikke bare er tale om sure læger, der ikke orker at bruge et nyt it-system.
Kritikken fik Region Hovedstaden til at lancere en redningsplan, der blandt andet gik ud på, at hver eneste hospitalsafdeling skal have en såkaldt brugertilpasningsansvarlig, der kan hjælpe med Sundhedsplatformen lokalt, ligesom flere tusinde læger skal have hjælp til specialopsætning af systemet.
Læs også: Region Hovedstaden får hård kritik for Sundhedsplatformen af Statsrevisorerne
Epic går ingen steder
Men selvom kritikken er haglet ned over Epic-systemet og regionerne Hovedstaden og Sjællands ibrugtagning af det, så er det samtidig i 2018 blevet slået fast, at det giver meget lidt mening at bruge tid på at kræve Sundhedsplatformen skrottet.
Blandt andre Dansk Folkeparti har krævet systemet afskaffet – gerne til fordel for det dejligt danske Systematic-system, der inden længe kører på alle hospitaler i Jylland – men det er komplet urealistisk.
Kontrakten med Epic kan ifølge Region Hovedstaden tidligst opsiges fra december 2021, og et nyt system vil desuden betyde en ny milliardinvestering.
Regionen anslår desuden, at det vil tage mellem tre og fem år at gennemføre et nyt udbud, så hvis man skrotter Sundhedsplatformen, skal man altså til at finde både milliarderne og leverandørerne med det samme.
Det kommer ikke til at ske.
Desuden er det værd at hæfte sig ved, at man heller ikke i Region Hovedstaden ser det som en mulighed at smide Epic på porten.
Som en del af redningsplanen har regionen nedsat et ekspertpanel, der skal agere rådgivere i det videre arbejde med Sundhedsplatformen. Men som man siden har kunnet læse i det kommissorium, der danner ramme om selvsamme eksperters arbejde, er det 'off the table' at anbefale en udskiftning af Sundhedsplatformen.
Forligskredsen bag budgetaftalen for 2019 har noteret, at man ønsker at beholde Sundhedsplatformen, og det skal ekspertpanelet ikke komme og lave rav i, forstås.
»Det er således også en grundlæggende præmis for Ekspertrådets arbejde,« som det hedder.
Sagt på en anden måde: Det kommer ikke til at ske.
