200 spiludviklere udvandrer i protest mod opsigelser hos søskende-spilstudie

9. december 2021 kl. 08:00
200 spiludviklere udvandrer i protest mod opsigelser hos søskende-spilstudie
Illustration: Activision Blizzard.
Flere medarbejdere i Activision Blizzard-ejede studier har valgt at nedlægge arbejdet, efter deres kolleger er blevet opsagt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

For nylig fik en række medarbejdere fra Raven Softwares quality assurance-afdeling (QA) besked om, at de ikke længere havde et arbejde hos det Activision Blizzard-ejede spilstudie. QA-testerne var efter sigende ellers blevet lovet lønforhøjelser, men endte i stedet med at skulle se sig om efter et nyt sted at arbejde. Det førte til at flere medarbejdere fra Raven Software udvandrede i sympati med de opsagte medarbejdere.

Nu har udviklere hos flere andre studier valgt at udvandre i sympati med søskende-studiet. Det drejer sig om op mod 200 medarbejdere fra Activision Blizzards andre studier.

Det skriver The Washington Post, og henviser til en række tweets fra medarbejderalliancen.

Kammerater i krig

Spilstudiet Treyarch er sammen med Raven Software et af de bærende studier bag den storsælgende Call of Duty-franchise. Hele Treyarchs QA-afdeling har også valgt at udvandre.

En QA-tester, der stadigvæk arbejder for Raven Software, har udtalt sig anonymt til Washington Post:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det føles som om, at Activisions toksiske kultur er begyndt at smitte af på Raven. Folkene, der er blevet opsagt, virker til at være blevet udvalgt fuldstændigt tilfældigt, og resten af os har survivor's guilt, fordi vi ved, at de fortjener at være en del af holdet. Vi er alle sammen bare voldsomt kede af situationen«.

Flere demonstrationsdeltagere har delt deres perspektiv på sagen under hashtagget #WeAreRaven. Blandt andet Blizzard Entertainment-medarbejder Dan Johnson, der peger på, at lønningerne til QA-afdelingen udgør en meget lille del af indtjeningen fra det Battle Royale-spil, som Raven Software selv har været med til at udvikle, Call of Duty: Warzone:

»Fun fact: At betale hele Ravens QA-hold, inklusiv de der er blevet opsagt, koster omtrent 0.07% af (Call of Duty) Warzone's årlige indtægter (40x$18.50/ i timen versus $5.6 millioner om dagen).«

Han retter dog på sin egen udregning i et opfølgende tweet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Rettelse: Warzone tjener kun $5.2 millioner om dagen, så resultatet ender faktisk med at være 0.08%. Det er i øvrigt ikke en slåfejl. Ikke 8%. Ikke 0.8% - - bogstavelig talt mindre end en tiendedel af en procent. Warzone betaler det årlige QA-budget kl. 08.00 om morgenen d. 1. januar«.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger