20 års fejlslagen digitalisering gambler med indsattes helbred: Løsningen ligger lige for

Lungebetændelse hos indsatte, der hverken bliver opdaget eller fulgt op på og en generel risiko for fejlmedicinering.

Det er nogle af de helt konkrete konsekvenser af, at landets omkring 4.000 indsattes journaler i de fleste fængsler fortsat føres på papir på trods af, at man allerede for to årtier siden forsøgte at løse problemet med et såkaldt såkaldt EPJ-system. (Elektronisk patientjournal)

Mens man i det resterende sundhedsvæsen i dag er lykkedes med at styrke patientsikkerheden ved at overlade journaliseringsarbejdet til milliarddyre EPJ-systemer som Sundhedsplatformen og Columna, ligger Kriminalforsorgens matrikler fortsat hen som indtørrede pletter på det digitale landkort.

For bag hovedparten af fængsler og arresthuses hegn og mure hersker, hvad eksperter kalder, en ‘oldnordisk’ tilgang til arbejdet med sundhed. Her er journaler i høj grad fortsat noget, man har i omslag, på papir, og sundhedspersonalet nedfælder i hånden den indsattes symptomer og skavanker.

Det kan virke romantisk og måske endda lidt hyggeligt, men de analoge journaler udgør »større problemer af betydning for patientsikkerheden,« som Styrelsen for Patientsikkerhed formulerer det i de påbud, der blev givet til en stribe fængsler sidste år. Påbud der bakkes op af en erfaringsopsamling baseret på tilsyn fra 2019.

»Mange steder har der ikke været tilstrækkeligt gode arbejdsprocedurer og brug af journalsystemer til at sikre en systematisk dokumentation og opfølgning på behandlingen,« står der således i rapporten, der uddyber:

»Derudover er der en særlig risiko forbundet med overflytning af indsatte fra et sted til et andet inden for Kriminalforsorgen samt ved løsladelser. Her kan et mangelfuldt indhold samt en mangelfuld og forsinket videregivelse af relevante helbredsmæssige oplysninger bl.a. medføre risiko for manglende medicinering eller fejlmedicinering.«

Overvejelserne flugter med den kritik, der i den seneste tid er blevet rejst af flere organisationer. Blandt dem er Dansk Sygeplejeråd og Dignity, Dansk Institut mod Tortur, der begge ønsker de udprintede journaler kasseret og afløst af et digitalt system med elektroniske patientjournaler.

20 år undervejs

Diskussionen om behovet for digitalisering af de indsattes journaler er ikke ny.

En søgning i arkivet viser historier om, at Kriminalforsorgen ønskede sig et EPJ-system helt tilbage til 2001, hvor it-mediet Computerworld kunne berette, at Direktoratet for Kriminalforsorgen havde indgået en aftale med EG Data Inform under EDB Gruppen om levering af netop elektroniske patientjournaler til Københavns Fængsler og Anstalten ved Herstedvester.

Version2 har tidligere beskrevet, hvordan det er blevet udskiftet med det XMO-system, som man benytter i dag dog kun benytter i Københavns Fængsler, Herstedvester Fængsel, Horserød Fængsel og Udlændingecenter Ellebæk.

Systemet skulle have været udbredt til hele Kriminalforsorgen, men Dagbladet Information har tidligere berettet, hvordan »journalen ikke opfylder behovene, og der er stor utilfredshed med systemet,« da avisen for snart seks år siden satte også fokus på de ringe behandlingsmuligheder i landet fængsler. .

I resten af Kriminalforsorgens i alt 14 fængsler og 37 arresthuse foregår journaliseringen fortsat manuelt, bekræfter direktoratet over for Version2.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

Udfordringen med at få anskaffet og implementeret et tværgående EPJ-system i fængslerne er tidligere blevet beskrevet som ‘en kæmpestor hurdle’ af kontorchef i Direktoratet for Kriminalforsorgen Tina Engelbrecht Ising, der for en del år siden i en artikel her på Version2 kaldte det et forløb præget af en række nøglepersoners forsvinden og en svær problemstilling.

»Vi må ikke fortælle nogen, at patienterne har siddet i fængsel. Det er en fortrolig oplysning, som vi ikke må give videre til hospitalerne og de praktiserende læger,« sagde hun dengang om problematikken med, at sundhedsdata fra fængslerne så at sige kan brændemærke de indsatte efter de er blevet sluset ud i samfundet igen.

I sin tid var det således planen, at landets fængsler og de største arresthuse skulle have en fælles EPJ-løsning ved indgangen til 2016. Det blev dog ikke tilfældet, og Kriminalforsorgen, har altså her 20 år senere stadig ikke har fundet en løsning på problemet.

Rammer en udsat gruppe

Selvom det for det utrænede øje kan virke som om, at fremtidens lys har svært ved at trænge ind bag tremmerne i landets fængsler og arresthuse, er konsekvenserne af de manuelle papirbårne processer ikke gået ubeset hen.

Da Styrelsen for Patientsikkerhed sidste år gennemførte tyve sundhedsfaglige tilsyn i landets fængsler fokuserede man på blandt andet på opbevaring og håndtering af medicin samt journalføring. Resultaterne var nedslående for de flere end 4.200 borgere, der er i Kriminalforsorgens varetægt som enten indsatte eller på anden vis frihedsberøvede.

Der blev således udstedt påbud til Vestre Fængsel, Herstedvester og Storstrøms Fængsel.

I alle tre tilfælde påpegede Styrelsen for Patientsikkerhed, at mangelfuld journalføring presser de indsattes patientsikkerhed. Her fra påbuddet, der blev givet til Herstedvester den 10. september 2020:

»Styrelsen vurderede således, at der ikke var sikret en tilstrækkelig journalføring og adgang til journaloplysninger på behandlingsstedet, og at dette udgør større problemer af betydning for patientsikkerheden.«

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

Selvom konklusionerne fra tilsynene kan lyde voldsomme, kommer de ingenlunde bag på Marie Brasholt, der er overlæge hos Dignity, Dansk Institut mod Tortur, der blandt andet i samarbejde med Folketingets Ombudsmand og Institut for Menneskerettigheder fører tilsyn med danske fængsler for at sikre, at de indsatte ikke bliver udsat for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

»Der har manglet fokus på den sundhedsfaglige betjening i Kriminalforsorgen. Det er også det, der viser sig, når Styrelsen for Patientsikkerhed finder alle de her fejl og mangler. Vi er overhovedet ikke overraskede over de fejl og mangler, de har fundet. Men jeg er overrasket og ærgerlig over, at der ikke er sket noget for længe siden,« konstaterer hun og uddyber:

»Jeg har selv stået i fængsler med papirjournaler i hånden, som jeg havde rigtig vanskeligt ved at læse. Helt lavpraktisk, fordi det var håndskrift. Som fagperson kan jeg slutte mig til, hvad der står, men hvis du sætter en fængselsbetjent til det, så kan de ikke fylde tomrummene ud. Så kan information gå tabt,« siger hun.

Og netop væsentlige oplysninger, der går tabt, i mapper og håndskrevne journaler er gift for de indsatte, der i manges tilfælde i forvejen er en del af en udsat gruppe. Det fortæller Dorthe Boe Dansbjørg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, der organiserer de sygeplejersker, som arbejder i Kriminalforsorgen.

»Vores medlemmers mulighed for at bruge deres faglighed bliver svækket, og de bliver sat i en ringere situation, fordi de ikke har de værktøjer der skal til, for at yde sygepleje anno 2021,« siger hun og fortsætter:

»Vi mener, at det er problematisk, at vi har en gruppe af borgere, som har begået noget kriminelt, men som ikke har de samme sundhedsmæssige muligheder. Vi ser i forvejen en ulighed i sundhed, og det her kan være med til at forstærke det.«

Store gevinster

I det resterende sundhedsvæsen har man allerede i høj grad taget livtag med de håndskrevne journaler.

Overgangen til EPJ-systemer på landets sygehuse har givet gevinster på det patientsikkerhedsmæssige område. Sådan lyder vurderingen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der er en organisation, som arbejder for at fremme patientsikkerheden.

»Der er ingen tvivl om, at det kan give store forbedringer i klinikken. Der hvor det halter, er på nogle områder på det organisatoriske område. Men der er ingen tvivl om, at der er gevinster for kvaliteten,« lyder vurderingen fra direktør for selskabet, Inge Kristensen.

Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at lignende gevinster kan høstes ved at digitalisere journalerne i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse.

»Man skal være varsom med nye it-systemer. De er ikke altid lykken i sig selv. Men hvis man har et solidt implementeret system, hvor man har lavet de processer, der skal til, så har det en enorm stor betydning, fordi de giver adgang til data i realtid og har en enorm betydning for den sikkerhed, man kan føle som sundhedsprofessionel.«

Løsning ligger lige for

Kriminalforsorgen afviser, at der for tiden foreligger planer om at investere i og implementere et fælles EPJ-system i landets fængsler. Alligevel er direktoratet blevet tvunget til at forholde sig til sagen.

Det skete i forbindelse med et spørgsmål til Sundheds – og Ældreminister Magnus Heunicke (S), der måtte tage Justitsministeriet, som har ansvar for Kriminalforsorgen, til hjælp for at besvare et spørgsmål i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg i maj sidste år.

Kronjuristerne indhentede således en udtalelse fra Kriminalforsorgen, der pegede på behovet for at »gennemføre en behovsanalyse, fastlægge nye ensrettede arbejdsgange, gennemføre udbud mv.« samt fastslog, at et projekt ville strække sig over en periode på tre år, før en løsning kunne tages i brug.

Derudover blev der også fremlagt et bud på, hvad en EPJ-løsning til fængslerne ville koste.

»Kriminalforsorgen skønner, at der skal anvendes minimum 30- 40 millioner kroner i investering til anskaffelse af et it-system og tilpasning af underliggende it-infrastruktur til understøttelse af sundhedsbetjeningen. Hertil skønnes, at der skal afsættes ca. 7-10 millioner kroner årligt til løbende drift og vedligeholdelse,«

Afgørende forhandlinger

Overslaget er interessant i en politisk sammenhæng. Efter sommerferien begynder forhandlingerne om Kriminalforsorgens flerårsaftale, der angiver retningen for, hvilke projekter og initiativer Kriminalforsorgen skal arbejde med i løbet af de kommende år.

Her forlyder det fra Christiansborg, at i hvert fald én af ordførerne på området vil tage spørgsmålet om fængslernes patientjournaler med til forhandlingsbordet.

Karina Lorentzen, der er ordfører for både it og retsområdet hos SF stod således selv bag spørgsmålet til sundhedsministeren sidste år og har længe været forarget over det fortidslevn, som de papirbårne journaler i fængslerne udgør.

»Den virkelige skandale i det her er, at det har fået lov at finde sted i så mange år uden, at der er er blevet løftet en finger for at forbedre det.«

På Christiansborg trækker det således op til, at spørgsmålet om de manglende elektroniske patientjournaler bliver en del af forhandlingerne. Samtidig har Dansk Sygeplejeråd sammen med en række andre organisationer heriblandt Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Lægeforeningen og Danske Patienter vist sig villige til at gå i brechen for sagen og har blandt andet indrykket et indlæg hos Altinget

»Jeg ved godt at indførelsen af elektroniske patientjournaler ikke er et fingerknips rent økonomisk, men vi har formået at digitalisere store dele af samfundet, og vi bryster os af det internationalt og politikerne kan godt lide at tale om, at vi har førertrøjen på, når det kommer til digitalisering, men det gælder åbenbart ikke for en lille gruppe af borgere i Danmark,« siger Dorthe Boe Dansbjørg og fortsætter:

»Nu har vi talt om det i årevis. Vi kender problemet, og vi har løsningen. Anbefalingen må være klar. Vi skal finde pengene til at få indført en elektronisk patientjournal.«

Kriminalforsorgen har hverken ønsket at stille op til interview for at svare på kritikken, eller lade Version2 komme på besøg i et af landets fængsler for at se de faktiske forhold for de omkring 4.000 indsatte, hvis patientsikkerhed nu på tyvende år er udfordret af et digitaliseringmæssigt hængedynd.

I stedet har direktoratet sendt et skriftligt svar:

»På nuværende tidspunkt er der ikke planer om at indføre elektronisk journalføring på de af kriminalforsorgens matrikler, hvor der i dag anvendes fysiske patientjournaler. Kriminalforsorgen skal i denne forbindelse bemærke, at der ikke er krav om, at patientjournaler skal føres elektronisk, samt at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med deres tilsynsbesøg i kriminalforsorgen ikke har fundet anledning til at give pålæg herom. På denne baggrund finder kriminalforsorgen ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at medvirke i et interview eller at arrangere et besøg på en af kriminalforsorgens matrikler.«