2 ud af 3 læger holder sig fra Fælles Medicinkort på grund af systemfejl

7. december 2012 kl. 10:19
Det står værre til end først antaget for det stærkt forsinkede it-projekt Fælles Medicinkort. Nye tal viser, at kun hver tredje praktiserende læge er tilsluttet systemet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

It-systemet Fælles Medicinkort, FMK, er fortsat plaget af fejl, og det er med til at få lægerne til at holde sig fra at tage systemet i brug. Det skriver Politiken.

På landsplan benyttes systemet i dag blot af hver tredje praktiserende læge, og i Region Midtjylland er det blot hver femte praktiserende læge, som anvender FMK.

FMK skal forbinde sygehusenes medicinsystemer og give alle læger adgang til at se, hvilken medicin en patient får, så man kan undgå fejlmedicinering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Systemet skulle have været taget i brug i hele landet, men blandt andet i Region Hovedstaden måtte systemet tages ud af brug, efter der flere gange blev opdaget fejl.

Fælles Medicinkort er udbredt på mange sygehuse i Danmark, men de praktiserende læger og speciallægerne er først forpligtede til at tage systemet i brug, når alle sygehuse i regionen er på systemet. Mange læger tøver nu med at tage det i brug på grund af fejlene.

»Det er en ond spiral. Hvis ingen taster data ind og sikrer kvaliteten af oplysningerne for hver patient, så bliver det aldrig et pålideligt system,« siger seniorkonsulent Mette Harbo fra Regionernes Sundheds-it til Politiken.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger