2 millioner Linux-computere skal sendes ud i rummet

SpaceX sender 4000 Linux-computere med deres satellitopsendelser hver måned.

Hver måned, når SpaceX sender 60 internet-satellitter i rummet, så sender virksomheden samtidig 4000 Linux computere afsted, som satellitterne skal bruge for at virke.

Det skriver Zdnet.

Sidste uges opsending af et hold satellitter betyder, at der nu er 480 i rummet – lidt over halvdelen af de 800 satellitter, som SpaceX skal bruge for at sørge for internet i hele USA.

Virksomheden planlægger at sende 42.000 satellitter i rummet, og det betyder, at omkring 2 millioner Linux-computere bliver sendt med i løbet af de kommende par år.

Ifølge Josh Sulkin, software design lederen for Crew Dragon, så kører computerne med en PREEMPT_RT-patch, der er udviklet af en Red Hat-ingeniør som del af et initiativ til at gøre Linux til et realtids-operativsystem.

Han uddyber, at SpaceX ikke bruger en tredjeparts Linux-distribution, og at man har flere brugerdefinerede drivere til at interface med sin hardware, som danner et distribueret computersystem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Ole Tange Blogger

Jeg husker stadig i sin tid, hvor man var bekymret for at lade GNU/Linux styre computere i fly.

Det må man sige har ændret sig.

Jeg har da også siden kikket med over skulderen på en pilot og set en boot sekvens på skærme, der i den grad skreg Linux kerne :)

  • 4
  • 0
#5 Jacob Müller

Space-X sender tusindvis af "Internet Link" Satelitter op årligt og har efterhånden et netværk der dækker størstedelen af kloden, men hvad er egentligt sandheden om hvad det skal bruges til? Er det for at give alle jordborgere internet adgang, hvis ja hvad kommer det til at koste og hvilket udstyr skal der til på jorden, bliver det billigt og bliver hardwaren tilgængelig for hvermand? Næppe! Eller er der en skjult dagsorden, det kunne være at operere et netwærk som ligger udenfor de enkelte startes kontrol, det kunne jo være meget irriterende for typer som Xi, Erdogan, Putin og flere andre men hvem mon får kontrolen, er det Elon Musk? Er der nogen der nogen der har konkret information eller som har tænkt over hvordan Starlik kommer til at blive brugt?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere