193 lande underskriver FN-aftale om etisk AI

3. december 2021 kl. 10:185
193 lande underskriver FN-aftale om etisk AI
Illustration: FN.
FN forventer, at masseovervågning begrænses til anvendelser, der overholder menneskerettighederne, efter indgåelse af ny aftale.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I sidste uge nåede 193 lande i regi af FN-organisationen Unesco til en »banebrydende« aftale om, hvordan kunstig intelligens skal udformes og bruges af regeringer og teknologi-virksomheder. Det skriver Gabriela Ramos, som er Assistant Director-General for the Social and Human Sciences i Unesco i et indlæg i New Scientist (kræver login).

Unescos anbefaling om etik inden for kunstig intelligens tog to år at skabe og involverede massevis af konsultationer med mennesker fra en bred vifte af sociale grupper. Det har til formål grundlæggende at ændre magtbalancen mellem mennesker og virksomheder og regeringer, der udvikler AI, skrives der.

Aftalen indebærer, at landende skal bruge positiv særbehandling for at sikre, at kvinder og minoritetsgrupper er retfærdigt repræsenteret på AI-designteams. En sådan indsats kan tage form af kvotesystemer, der sikrer diversitet på sådanne hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemer med AI er ingen overraskelse, når man ser på, hvordan kunstig intelligens udviklet, mener hun. Kun én ud af ti softwareudviklere verden over er kvinder, og kun tre procent af medarbejderne i top-75-teknologi-virksomheder i USA identificerer sig som sort, skriver Gabriela Ramos.

Et andet vigtigt princip, som landene netop er blevet enige om, er at forbyde masseovervågning og andre invasive teknologier, der krænker de grundlæggende frihedsrettigheder.

»Selvfølgelig forventer vi ikke en fuldstændig tilbagetrækning af tv-overvågning overalt, men vi forventer, at en sådan masseovervågning begrænses til anvendelser, der overholder menneskerettighederne. Unesco vil bruge 'gruppepres' og andre multilaterale værktøjer, som FN-agenturer anvender til at håndhæve globale normer,« skriver Gabriela Ramos.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
6. december 2021 kl. 05:53

Et andet vigtigt princip, som landene netop er blevet enige om, er at forbyde masseovervågning og andre invasive teknologier, der krænker de grundlæggende frihedsrettigheder.

Hm, det er vel også værd at tage med? Selvføgelig skal kvinder og minoriteter med i udviklingen, men at forbyde masseovervågning? Det er der nok en hidtil "overset" minoritet, der bliver kede af - udviklerne;-)

4
5. december 2021 kl. 17:29

FNs menneskerettigheder har nok skabt større lidelser og fattigdom i Vesten end mange krige og katastrofer.

2
3. december 2021 kl. 11:33

UN har ifølge wikipedia 193 medlemslande og to lande der ikke er medlemmer har observatørstatus (Vatikanstaten og det Palestinensiske Selvstyre)