193 lande underskriver FN-aftale om etisk AI

Illustration: FN
FN forventer, at masseovervågning begrænses til anvendelser, der overholder menneskerettighederne, efter indgåelse af ny aftale.

I sidste uge nåede 193 lande i regi af FN-organisationen Unesco til en »banebrydende« aftale om, hvordan kunstig intelligens skal udformes og bruges af regeringer og teknologi-virksomheder. Det skriver Gabriela Ramos, som er Assistant Director-General for the Social and Human Sciences i Unesco i et indlæg i New Scientist (kræver login).

Unescos anbefaling om etik inden for kunstig intelligens tog to år at skabe og involverede massevis af konsultationer med mennesker fra en bred vifte af sociale grupper. Det har til formål grundlæggende at ændre magtbalancen mellem mennesker og virksomheder og regeringer, der udvikler AI, skrives der.

Aftalen indebærer, at landende skal bruge positiv særbehandling for at sikre, at kvinder og minoritetsgrupper er retfærdigt repræsenteret på AI-designteams. En sådan indsats kan tage form af kvotesystemer, der sikrer diversitet på sådanne hold.

Problemer med AI er ingen overraskelse, når man ser på, hvordan kunstig intelligens udviklet, mener hun. Kun én ud af ti softwareudviklere verden over er kvinder, og kun tre procent af medarbejderne i top-75-teknologi-virksomheder i USA identificerer sig som sort, skriver Gabriela Ramos.

Et andet vigtigt princip, som landene netop er blevet enige om, er at forbyde masseovervågning og andre invasive teknologier, der krænker de grundlæggende frihedsrettigheder.

»Selvfølgelig forventer vi ikke en fuldstændig tilbagetrækning af tv-overvågning overalt, men vi forventer, at en sådan masseovervågning begrænses til anvendelser, der overholder menneskerettighederne. Unesco vil bruge 'gruppepres' og andre multilaterale værktøjer, som FN-agenturer anvender til at håndhæve globale normer,« skriver Gabriela Ramos.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Nis Schmidt

Et andet vigtigt princip, som landene netop er blevet enige om, er at forbyde masseovervågning og andre invasive teknologier, der krænker de grundlæggende frihedsrettigheder.

Hm, det er vel også værd at tage med? Selvføgelig skal kvinder og minoriteter med i udviklingen, men at forbyde masseovervågning? Det er der nok en hidtil "overset" minoritet, der bliver kede af - udviklerne;-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere