191 millioner amerikanske vælgeroplysninger lækket

Oplysninger om 191 millioner amerikanske vælgeres partitilknytning og valgdeltagelse ligger frit tilgængeligt på nettet.

En database med 191 millioner amerikanske vælgeroplysninger er dukket op på en offentlig tilgængelig webserver – men den synes ikke at have nogen ejermand.

Databasen indeholder blandt andet oplysninger om navne, adresse, telefonnumre, fødselsdage, partitilknytning samt og de enkelte vælgerens valgdeltagelse siden år 2000. Heldigvis indeholder databasen hverken personnumre eller bankoplysninger.

Databasen blev fundet af sikkerhedsefterforskeren Chris Vickery, der tidligere på måneden fandt 3,3 millioner brugerkonti tilknyttet det officielle onlinecommunitybag den japanske tegneseriefigur Hello Kitty.

Læs også: Datalæk på millioner af børnebrugere i tegneseriecommunity

»Jeg var nødt til at tjekke, om det virkelig kunne passe, så jeg tjekkede mit eget navn. Resultatet forargede mig. Lige der foran mig, i en mærkelig, tilfældig database jeg havde fundet på internettet, var oplysninger der kunne lede hvem som helst videre til mig. Hvordan kan nogen med 191 millioner af sådanne oplysninger være så skødesløs?« fortæller Chris Vickery til websiden CSO.

Offentligt tilgængelige oplysninger

Databasen oplysninger er i udgangspunktet alle offentlige tilgængelige, men skal sædvanligvis indhentes i hver enkel stat, der håndterer dem på forskellig vis. I enkelte stater ligger oplysningerne allerede online, mens det i andre stater er enten besværligt eller dyrt at få adgang til oplysningerne.

Samtidig må oplysningerne i de fleste stater udelukkende benyttes til ikke kommercielle formål såsom vælger- og målgruppeanalyser i forbindelse med valgkampe.

Problemet ved de mange lækkede vælgeroplysninger er, at de, på trods af i udgangspunktet at være offentlige tilgængelige, er en guldgrubbe af samlet information for såvel mere skrupelløse marketingsfirmaer som kriminelle der begår phishing-forsøg.

Chris Vickery har uden held forsøgt at lokalisere ejeren af databasen. Måden databasen er opbygget på indikerer imidlertid, ifølge Vickery, at den i hvert fald delvis kan være opbygget af firmaet NationBuilder, der arbejder med at designe digitale kampagner for politiske partier.

En talsmand for NationBuilder udtaler dog til CSO, at den IP adresse databasen befinder sig på hverken tilhører dem eller nogle af deres klienter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Kommentarer (0)
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 10:29

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017