1.830.000 kr. skal sætte drøn på kø-i-skyen-firma

It-opstartvirksomheden Queue-it har fået en indsprøjtning på knap to millioner kroner til at videreudvikle og markedsføre deres løsning, som tager hånd om overbelastede servere.

Forskerparken CAT investerer nu 1.830.000 kroner i den nyetablerede it-virksomhed Queue-it, som har udviklet en cloud-løsning til at forhindre nedbrud på overbelastede websites.

Pengene er øremærket den videre udvikling og markedsføring af Queue-it løsningen.

Læs også: Nødhjælp til rødglødende servere: Nyt dansk firma laver kø i skyen

I stedet for at sitet crasher med en teknisk fejlmeddelelse, og forhindrer samtlige brugere i at tilgå sitet, træder Queue-it i kraft. De overskydende brugere får et nummer i en virtuel kø samt et forventet tidspunkt for, hvornår de vil blive ekspederet. Som supplement kan brugeren få tilsendt en reminder, enten som sms eller e-mail.

Queue-it sørger for, at der ikke bliver lukket flere brugere ind på et givent website, end der er plads til at håndtere. De brugere, der ikke kan komme ind, trækker et nummer i køen, akkurat ligesom hos bageren eller på posthuset, og bliver så i mellemtiden lagt ud i 'skyen'. I passende tid inden det er deres tur, får de tilsendt en reminder herom.

Tidligere har Skat meldt ud, at de overvejer Queue-its løsning til at forhindre nedbrud, når hele Danmark skal ind at tjekke årsopgørelsen for, om den indholder gode nyheder med overskydende skat - eller dårlige med restskat.

**Læs også: **Skat overvejer kø i skyen som våben mod sløve servere

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Stephen Aaskov

Hvad er det i deres løsning, der tilsiger brugen af en "sky" - og hvad i alverden er en "sky". Hvis en besøgende på en hjemmeside ikke kan serviceres, men bliver placeret i en kø, belaster den besøgende jo ikke serveren.
Hvordan rederigeres brugeren fra "skyen" tilbage til hjemmesiden han/hun oprindeligt besøgte?

Kvalificerer en ekstern server med hjælpefunktionalitet som en "sky"?

Eller er "skyen" bare en ekstern black-box?

  • 0
  • 0
Martin Pronk

Hej Stephen
Det var mange spørgsmål :) Jeg skal forsøge at besvare.
Det der tilsiger at vi skal bruge ”skyen” er behovet for skalering. Vi kan med Queue-it håndtere flere hundrede tusinde samtidige brugere der alle pludseligt vil benytte den samme ressource på nettet. En sådan ressource kunne fx være Skats tast-selv løsning ifm. udsendelsen af årsopgørelsen. En offentlig sky som fx Amazons (aws.amazon.com) gør at vi kan skalere fra 5 til 100 servere på meget kort tid og det at vi kun betaler for de timer vi benytter de mange servere gør at vi kan tilbyde vores service til en fornuftig pris.

Eftersom Queue-it overvåger svartiden for det website der skal beskyttes, ved vi hvornår sitet er klar til at modtage nye brugere og da Queue-it ”holder” alle brugerne indtil det er deres tur kan vi redirigere brugerne tilbage i det tempo som websitet kan håndtere og i den rækkefølge de kom til sitet.

Om en ekstern server med hjælpefunktionalitet er en sky ved jeg nu ikke rigtig, men for mig er det vigtigt at vi i skyen selv kan provisionere det antal (virtuelle) servere vi har behov for og kun betaler for der vi brugere. Vores kunder er til gengæld oftest ligeglade med det tekniske – de er bare glade for kun at skulle betale for den service vi tilbyder i det omfang de benytter den (som en black-box).

Martin Pronk
www.Queue-it.net

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere