17-årig vinder af Googles kodekonkurrence er afrikaner og bor i en by uden internet

Nji Collins Gbah må tage 320 kilometer væk fra sit hjem for at få internet.

Nji Collins Gbah nåede kun netop at sende sine 20 projekter til Googles code-in konkurrence. For dagen efter lukkede Camerouns regering for internettet til den by, han bor i. Det var godt, at han nåede det, for de 20 besvarelser, der dækkede alle fem af konkurrencens kategorier gjorde, at han endte med at vinde den prestigeøse konkurrence for 13 til 17-årige kodningstalenter.

Læs også: Hverdagen er til Microsoft - weekenden er til C og Assembler

Nji Collins Gbah bor i byen Bamende, der i den seneste tid har været et flere flere områder med uro. Den engelsktalende befolkning vil have engelsk anerkendt som det nationale sprog i Cameroun, men det ønsker den fransktalende elite ikke. Det skriver BBC.

Som en direkte konsekvens af de mange optøjer i visse områder af landet, har regeringen lukket af for internettet. Formentlig for at gøre det sværere for utilfredse mennesker at organisere sig.

Lært af onlinekurser

På trods af uroen, der også for længst har lukket hans skole ned, formåede Nji Collins Gbah at kode de tyve besvarelser, hvoraf en af dem tog ham en hel uge.

Læs også: Tabulator eller mellemrum? Silicon Valley-serien rammer et ømt punkt

I stedet søgte han viden på internettet, inden det blev lukket, og i diverse bøger, han faldt over.

Som en del af præmien skal han tilbringe fire dage i Googles hovedkontor, hvor han vil blive introduceret for en række af selskabets softwareingeniører. Selv har han store planer.

»Jeg vil gerne arbejde der engang, hvis det er muligt,«siger Nji Collins Gbah til BBC, og fortæller samtidig, at han er i gang med at lære mere om især kunstig intelligens, neurale netværk og deep learning.

Læs også: Skatteministeren stævner KMD for 692 millioner kroner som følge af EFI

»Jeg er i gang med at udvikle min egen model til datakomprimering, som bruger deep learning og machine learning,« lyder det fra den unge vinder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (3)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer