165 virksomheder og organisationer klager over Google til EU

Illustration: bennymarty/Bigstock.com
I en klage til EU opfordrer 165 selskaber til, at der bliver lagt en hårdere linje overfor Google.

165 virksomheder og organisationer har klaget over it-giganten Google til EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Det skriver flere medier, herunder nyhedsbureauet Reuters.

I brevet kritiseres Google for at favorisere egne resultater og services i søgeresultater, imens andre tjenester bliver nedprioriteret. Det gælder blandt andet for sponsoreret indhold som rejser og jobannoncer.

Google har afvist anklagerne om, at it-gigantens egne tjenester bliver favoriseret på uretfærdig vis og henviser til, at konkurrerende services kun er et klik væk på internettet.

Afsenderne på brevet rummer virksomheder og organisationer fra både USA og EU. Blandt de 165 medunderskrivere er der også danske virksomheder og organisationer, og det gælder blandt andet Danske Medier, Jobindex og Teknologiens Mediehus, som Version2 er en del af.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere