15.000 HTC virtual reality-kit revet væk på 10 minutter

Både Facebook, Google, HTC og Samsung stormer frem med nye VR-sæt. Vurderingen er at et kæmpe milliardmarked er under opsejling.

Mere end 15.000 af HTCs nye Virtual Reality-sæt, Vive, blev i går revet væk på kun 10 minutter, efter at der blev åbnet for forudbestilling af sættet.

Sættet koster i omegnen af 5.500 kroner og kræver opkobling til en pc til knap 7000 kroner, skriver Venturebeat

Investeringsbanken Goldman Sachs forventer, at VR vil præstere en salg på over syv milliarder kroner i 2020 sammen med augmented reality-teknologi, der mixer digitale billeder med den virkelige verden. Vive er et af de produkter, som netop ser ud til at være en stor driver i salget.

HTC-sættet består af en VR-headset (altså en skærm til at strappe på hovedet) som sammen med håndholdte controlleres sikrer dig oplevelsen af at bevæge dig rundt i et rigtigt rum, selv om du er inde i et spil eller en simuleret virkelighed.

HTC Vive har et indbygget frontvendt kamera, så brugeren kan orientere sig i sine fysiske omgivelser, uden at behøve at tage VR-headsettet af.

Modsat til andre VR-enheder, indeholder Vive en række ekstra sensorer, der kan spore dine bevægelser i rummet, hvilket forbedrer totaloplevelsen, når du f.eks. kigger dig over skulderen.

Rent fysisk sidder headsettet bedre på brugerens ansigt og den rem, der holder hardwaren fast på hovedet, er blevet mere stabil. Ifølge HTC skulle Vive også være blevet nemmere at justere i forhold til brugerens hoved og stadig kunne bruges komfortabelt, selvom der bruges briller.

2. succesfulde lancering i år

HTC Vive er det anden store high-end VR headset, som er kommet på markedet i år. Som tidligere omtalt på Version2 udkom Oculus Rift i januar fra Facebook datterselskabet. Dette virtual reality-headset er blandt andet udstyret med en todelt OLED-skærm med en samlet opløsning på 2.160 x 1.200 pixel, integrerede hovedtelefoner og følges til dørs af en Xbox One controller.

Læs også: Oculus Rift kommer til at koste over 4.000 kroner

Rift koster godt 4000 kroner. Selskabet delte ikke nogen tal om deres salgsperformance, men de første forsendelser var udsolgt i løbet af få minutter.

Disse tidlige succeser viser, at VR nyder stor interesse. Også Samsungs rykker på VR i partnerskab med Oculus og Google er efter sigende i gang et papfrit stand-alone VR-headset, som dermed bliver den første VR-brille, der ikke kræver brug af en smartphone, bærbar computer eller spillekonsol.

Læs også: Google tager næste skridt med smartphone-fri VR-brille

Udviklingen viser, at forbrugerne er klar til at gribe til lommerne. Næste skridt er, at softwareudviklere også leverer det indhold, der skal til for at starte et egentligt boom in anvendelsen.

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen