15.000 falske netbutikker reklamerer med fup-tilbud på Black Friday

Illustration: Bigstock
Flere tusinde svindel-webshops går efter danske forbrugere på Black Friday, viser en kortlægning. Mange danskere går i fælden.

Black Friday byder på lokkende knaldtilbud og gode priser - måske endda lidt for gode priser.

Op mod 15.000 falske netbutikker forsøger nemlig at få danske forbrugere til at bruge penge på fup-tilbud. Det viser en kortlægning foretaget af e-mærket, som er den danske certificeringsordning for netbutikker.

Det skriver Berlingske.

Netbutikkerne benytter sig af udenlandske domæner, men henvender sig direkte til forbrugerne på dansk eller med danske salgspriser.

Og mange danske forbrugere går i fælden. Hver femte forbruger har prøvet at blive snydt i forbindelse med online-shopping, viser en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen.

Til P1 Morgen siger e-mærkets kommunikationschef, Toke Mølgaard, at man i øjeblikket har anmeldt lidt under 10.000 fup-butikker til Bagmandspolitiet.

Dog kan det tage tid at få lukket siderne ned, fordi domænerne er udenlandske. Det betyder nemlig, at det er politiet i de pågældende lande, der i sidste ende skal behandle sagerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

For gode priser hvordan det ?

Er det ikke mening med Black Freyday, at der skal være helt vildt gode priser, måske bare i et mindre antal ?

I år har der godt nok ikke været mange af de helt gode tilbud. Men det har lignet et normalt udsalg, med rabbat på 10-30 %, Det er ikke Black Freday,

Har ikke købt noget i år, med sidste of forige år, fik jeg da Hørrebøffer og Tørretrummel yil RIGTIGT halv pris, men var også oppe hele natten.

Log ind eller Opret konto for at kommentere