1.500 årlige hospitalsdødsfald kan nedbringes med dataanalyse

Hospitalsinfektioner er kilde til gener og dødsfald. Ved at benytte dataanalyse kan læger nedbringe det dødelige problem. Det stiller også etiske og juridiske spørgsmål, når algoritmer bliver medicinske instrumenter.

Det er farligt at komme på hospitalet, sagde man i gamle dage, for folk dør af det. Det er stadig ikke nogen dans på roser, for chancen for at redde sig en infektion under et hospitalsophold er, paradoksalt nok, ganske stor. Det skyldes ikke nødvendigvis fejlbehandling – almindelig svækkelse som følge af sygdom og behandling kan også være årsagen.

Det er ikke småting, det drejer sig om. 65.000 svenskere får hospitalsinfektioner hvert år – og 1500 dør af det. Tallene er sammenlignelige med Danmark, i forhold til indbyggertal. Og faktisk er man meget bedre stillet hvis man får et hjertetilfælde under indlæggelse, end hvis man får en infektion.

Det fortæller Pontus Naucler, som er læge og forsker på universitetshospitalet Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm, på den nyligt afholdte konference SAS Business Forum, hvor SAS ikke er et flyselskab, men står for analyse-softwarefirmaet SAS Institute, der deltager i et projekt for nedbringelse af hospitalsinfektioner ved hjælp af dataanalyse.

Infektionerne er som regel en følge af behandling, såsom brug af kateter og i forbindelse med operationssår.

Multiresistens truer avanceret behandling

Over hele verden rammes syv til ti procent af hospitalspatienter af infektioner.

»Hvis vi ser på Europa, anslås det at 3,2 millioner patienter får en hospitalsinfektion hvert år, og det er årsag til mindst 37.000 dødsfald årligt. Så det er et enormt problem med kæmpemæssige konsekvenser for patienterne,« siger Pontus Naucler.

»Problemet er, at med mere og mere avanceret sundhedspleje - i en verden hvor risikoen for antibiotikaresistens stiger og hvor de fleste infektioner opstår på sygehuse – så når vi til et sted, hvor vi ikke nødvendigvis kan give avanceret behandling, fordi risikoen for at patienten får en infektion, vi ikke kan behandle, er for stor. Det er den fremtid, vi står overfor. Det vi kan gøre, er at reducere risikoen for patienterne. «

Hospitalsinfektionerne er ikke kun årsag til menneskelig tragedie, men koster også solide beløb. En tiendedel af det svenske sundhedsbudget går til at behandle eftervirkningerne af infektionerne, som også forlænger indlæggelsen for patienten med seks til sytten dage. Den forlængelse koster den svenske stat hvad der årligt svarer til fem milliarder danske kroner.

I hvert fald 30 procent af infektionerne kan undgås, mener Pontus Naucler, og måske går det tal helt op til 50 procent. Det betyder 750 færre dødsfald om året. Det kan også reducere omkostninger med hvad der svarer til mellem 1,7 til 2,7 mia. danske kroner.

Dataanalyse kan redde menneskeliv

I dag er behandlingen på de svenske sygehuse fragmenteret og reaktiv. Der er ingen overordnet plan for at forebygge infektioner.

Projektet VRI-Proaktiv skal forsøge at opnå de mulige forbedringer, som Pontus Naucler håber på. Der er tale et samarbejde mellem sygehuse, politiske institutioner, universiteter og andre spillere.

Dataanalyse er et centralt element i værktøjskassen, der skal gennemføre forbedringerne. Der startes med algoritmer møntet på urinvejsinfektion og blodforgiftning, hvor 12 datavariabler, som indsamles fra eksempelvis blodprøver og blodtryk, benyttes i en model.

Ideen er at udvikle disse algoritmer videre. Et problem er dårlig datadisciplin, som tvinger forskerne til at arbejde med ustrukturerede data.

»I forbindelse med kateter-infektioner, så har vi et modul i den elektroniske journal som registrerer det. Men problemet er, at lægerne ikke bruger modulet. Mange gange skrives det som almindelig tekst i journalen.«

Lige nu er projektet et forskningsprojekt. Forskerne har en grundlæggende model, men ved endnu ikke hvor god den er.

Algoritmer bliver medicinske præparater

Fremtidsmusikken er, at en sådan algoritme bliver et slags medicinsk redskab, ved måske at kunne forudsige, hvilke patienter som vil få en infektion. Det rejser både juridiske og etiske spørgsmål, mener Pontus Naucler.

»Med flere og flere data og analytiske værktøjer på vej, er det noget vi må forholde os til. Hvad hvis jeg som læge gør det modsatte af hvad analysen siger, og patienten dør? Er dødsfaldet så mit ansvar? Det må vi kigge på, og det samme gælder for andre beslægtede projekter.«

Hvis algoritmer ligefrem skal blive medicinske redskaber, så kræves der et solidt undersøgelsesgrundlag.

»Hvis du finder ud af noget, men det ikke kan forandre patientens tilstand, så kan vi ikke bruge det. Når vi har en algoritme der virker, og vi har adgang til data i realtid, så skal algoritmerne implementeres i et forsøgs-setup, randomiseret eller før-efter-undersøgelse, hvor vi kan se hvordan det påvirker patientens tilstand, ligesom man tester et præparat. Desværre gøres det ikke så systematisk som ved diagnostiske test, men det bør gøres.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ebbe Hansen

Sidder bare og tænker på, at hvis analyse-programmerne bliver gode nok til at forudsige dødsfald. Så kan vi køre patienterne hjem før de dør.
Det vil se betydeligt pænere ud i statistikkerne, end hvis de dør på hospitalet :-(

Anne-Marie Krogsbøll

... på alternative forbedringer i sundhedsvæsnet i kommentarerne ovenfor. Personale nok og ordentlig rengøring - har man regnet på, hvor mange dødsfald det ville kunne forebygge? For slet ikke at tale om at få styr på antibiotikaforbruget og multiresistens i landbruget? Har vi helt opgivet der?

Når man ser listen over de andre gode og fuldt mulige tiltag til at nedbringe dødeligheden - tiltag, som man af en eller anden grund ikke griber til - så kunne man få den ubehagelige tanke, at dette tiltag bliver endnu en undskyldning for at kræve at få finger i vore sundhedsdata - uden samtykke og indblik.

Behøver vi virkeligt at udvikle en algoritme for at få at vide, at god hygiejne og begrænsning af antibiotikabrug til det nødvendige er alfa og omega i at bekæmpe hospitalsinfektioner? Det lærte vi ellers på jordemoderskolen for mange år siden. Helt uden algoritmer....

Finn Thøgersen

Sidder bare og tænker på, at hvis analyse-programmerne bliver gode nok til at forudsige dødsfald. Så kan vi køre patienterne hjem før de dør.
Det vil se betydeligt pænere ud i statistikkerne, end hvis de dør på hospitalet :-(

Konceptet er faktisk kendt visse steder i udlandet hvor meget syge patienter kan ryge rundt som ping pong bolde mellem afdelingerne for at sikre at dødsfaldet ikke registreres som sket i Min Afdeling...

Statistik og dataanalyse er rigtigt fint til at finde de områder der skal kigges nærmere på, men det er væsentligt at man så faktisk finder, forstår og løser problemet, og ikke bare "omdefinerer" det eller skubber det over i en anden kategori - i såfald bliver det hurtigt ren Whack-A-Mole indtil alt er lige ringe

Henrik Hansen

Jeg har meget god kendskab til myndighedskravene til farmaceutisk produktion, og jeg har desværre også stiftet kendskab til hospitalerne... Det er ikke svært at se hvor problemet er. Dataanalyse er helt overflødigt. Problemet er i bund og grund af hygiejnen og rengøringen på hospitalerne er helt ude af kontrol.

Der er en enkelt hurtig løsning på det her problem, stil de samme lovkrav til hospitalerne som man stiller til den farmaceutiske industri omkring hygiejne og renhed.

Herved vil hospitalerne være nød til at opbygge et kvalitetssystem gøre noget ved problemet.

Timo Jensen

IBM lavede et forsøg for en 4-5 år siden. Jeg mener det var i Houston, men er ikke helt sikker.

Ved at lade Watson læse med i de elektroniske journaler (alt papir blev skiftet ud med tablets/PDA osv.), ved at lade Watson læse med på de monitorer der var på for tidligt fødte børn, såsom puls, temperatur, hudens fugtighed, og sikkert mere, nedbragte man dødeligheden med 15%.

Watson sammenlignede observationer og målinger, med den anerkendte lægelige litteratur, videnskabelige artikler om emnerne samt hvad der ellers er af viden i de medicinske databaser. Herefter foreslog den lægerne en diagnose. Konklusionen var at Watson ser meget, som personalet ikke ser.

Intet menneske kan følge med i de videnskabelige publikationer. Der udgives bøger og tusindvis af artikler nærmest dagligt. Men en stærk computer kan godt læse det, og absorbere viden, systematisere den, og anvende den på virkeligheden.

Anne-Marie Krogsbøll

Region Hovedstaden har allerede indgået aftale med IBM om at koble Watson op på Sundhedsplatformen. Derved får Watson (og IBM?) jo så sandsynligvis fri adgang til vores privatliv i form af vore sundhedsdata. Vi er ikke blevet spurgt - eller bare orienteret.
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Ekstraordinært-møde-i-...
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede_i_regionsraadet_de...

Hvor forsvinder vore sundhedsdata hen med denne aftale? Ind i IBM's databaser? Betaler vi for denne aftale ved at give IBM rettigheder til at bruge vore data fra Sundhedsplatformen (ud over de mange millioner, vi betaler dem).
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger har man på plads i den sammenhæng?

Politikerne sælger ud af befolkningens privatliv, som om det var deres egen ejendom. Vi er nu for alvor blevet datamalkekvæg.

Hvorfor skal vi have Watson til at fortælle os, hvad alle godt ved, nemlig at hygiejnen er alfa og omega i denne sammenhæng? Og hvad hjælper det at få Watson til at fortælle os det, når den politiske vilje til at betale for ordentlig rengøring ikke er tilstede?

Hvilke data-katastrofer kan vi se frem til, når vi kobler endnu et højkompliceret og uigennemskueligt system op på sundhedsplatformen?

Hvor bliver pengene til dette mon taget fra?

Hvilken garanti har vi for, hvad der gemmer sig i Watsons uigennemskuelige hjerne? Hvordan ved vi, at det, Watson foreslår, ikke er noget, der i det skjulte er aftalt med andre giganter - eks. medicinalindustrien - mod en klækkelig betaling?

Hvilken garanti har vi for, at den forskning Watson inkluderer, er af ordentlig kvalitet, og at Watsons tænkning ikke er lige så let at manipulere med som Siri?

Til gengæld har vi nok garanti for, at Watson ikke inkluderer forskning, som peger på en vis evidens for, at brændenælde er godt for stort set alt muligt: Blodtryk, prostataproblemer, slidgigtsmerter -you name it. Billigt, lettilgængeligt, med få bivirkninger (alt der virker har dog også hos nogle patienter bivirkninger).

Eller mon Watson husker at foreslå, at der er en vis evidens for, at hvidløgssagt er ret effektiv mod vorter - og meget andet ?
Prøv at søge her på "Urtica dioica" (brændenælde) eller "garlic".
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/

Ganske vist er det nok de færreste læger, der på nuværende tidspunkt slår den slags op - men hvis Watson tager over, så risikerer vi, at den slags ikke-medicinalindustrivenlige muligheder helt forsvinder - så de få læger, som faktisk selv tjekker tingene, ikke bliver opmærksomme på alternativer til mainstream-løsningerne.

Læs Klaus Birkholms nye tankevækkende blogindlæg om AI:
http://www.klavsbirkholm.dk/2017/06/09/digitalisering-og-demokrati-algor...

Vi risikerer at miste mere, end vi vinder.

Frithiof Jensen

... har man regnet på, hvor mange dødsfald det ville kunne forebygge?


Absolut. Man er sikkert nået frem til at et dödsfald blandt personer med i forvejen sväkket immunforsvar etcetera i gennemsnit er en Besparelse ...

Det ligger sådan set bagt ind i hele konceptet med "Forretningen Danmark" og "Konkurrencestaten" at der nödvendigvis skal ryge nogen i svinget som ikke er "omstillingparate" og "fleksible" nok til at tåle "udviklingen". Samt at man skal "investere" i de som bidrager, vinderne, snarere end at samfundet skal hjälpe og beskytte alle borgere.

For slet ikke at tale om at få styr på antibiotikaforbruget og multiresistens i landbruget? Har vi helt opgivet der?


Der er to problemer, det ene er at landbruget ideologisk set er en yderst hellig ko som ikke skal ulejliges på nogen måde overhovedet. Det er Venstres politik.

Det andet, mere praktiske, problem er at landbruget under eet skylder noget i retning af 360 milliarder väk og samlet set har cirka omkring 4 mia i overskud, hvilket ikke er nogen margin overhovedet (fra hukommelsen).

Der er en meget stor spredning, cirka 25% af landbruget klarer sig rigtigt godt, 30% nogenlunde, resten, körer mere eller mindre på kassekreditten (isär på at deres bank ikke har råd til at afskrive gälden ved en konkurs).

Hvis man skal göre noget ved MRSA taber man mere end een procent af et års produktion, det er helt givet. Men der er ingen margin, så, ingen reserver. D.v.s. at alle omkostningerne rammer bundlinien direkte.

Konsekvensen er at den dårlige del af landbruget går i betalingsstandsning, regningen ender hos bankerne, de dårlige lån skal bogföres som tab, hvilket hurtigt äder egenkapitalen. Banken burde måske gå konkurs, men takket väre bankpakkerne som socialiserer privat gäld og gör den til et samfundsanliggende, så ender regningen hos staten.

Staten sender den videre til skatteyderne i en eller anden form (nedskäringer, skatter). Fordi ellers kommer det stygge EU med sanktioner, böder og straf for at overskride det tilladte statsunderskud.

Så, derfor gör man ikke noget. Man betaler de löbende omkostninger og håber på at man er pensioneret eller i hvert fald ude af regeringen når "aben" lander.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Frithiof Jensen.

Den fuldstændigt ukritisk jubelidiotiske forståelse af AI hos beslutningstagere kan ses på web- transmissionen fra Region Hovedstadens regionsrådsmøde i går, pkt. 25:
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede_i_regionsraadet_de...

Ingen form for kritiske spørgsmål eller principiel diskussion om AI's betydning for samfundet på længere sigt - det er bare frem over isen med bind for øjnene.

Gad vide hvilken dokumentation man baserer denne begejstring for Watson på? IBM's salgstale og nogle få ambitiøse læger, som kun var enige med Watsons bud i 27% af tilfældene? Hvem har så ret - lægerne eller Watson?

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er det vist, Jesper Frimann.

Og at retten til eget privatliv nu er erstattet af retten til at sælge andres privatliv, fremgår jo her:

"Overlægen på Gentofte Hospitals kræftafdeling håber, at Watson kan tages i brug inden for et år eller halvandet. Udfordringen er ifølge Michel Nemery at indsamle data og gøre den tilgængelig for at få det optimale ud af Watson."

" - Her i landet tænker vi typisk, at datasikkerhed handler om at beskytte data, men man kan også vende det om og sige, at datasikkerhed er, når data skaber sikkerhed for patienterne, og det gør den ikke i dag, siger han."

Det er godt nok lidt af et retorisk trick at vende ordet "datasikkerhed" på den måde, idet de to ting (beskytte data kontra data brugt til behandlingsformål) jo intet har med hinanden at øre. Det ene handler om datasikkerhed og privatliv - det andet handler om medicinsk behandling.

Men det fremgår jo tydeligt af udtalelsen, at man allerede er meget langt i de lukkede kontorer med planer om at undergrave privatlivet yderligere ved at lade det sidste overtrumfe det første. Der er fuld gang i de skjulte dagsordner med denne vedtagelse. For ellers får man ikke noget ud af Watson? Er det ligefrem en forudsætning for at kunne leve op til aftalen med IBM, at man giver IBM rettigheder til at bruge vore sundhedsdata?

På nuværende tidspunkt ser jeg ingen tegn på, at Enhedslisten lever op til sin rolle som vagthund omkring borgerrettigheder i regionsrådet - desværre.

Jeg kæmper for at få aktindsigt i, hvilke oplysninger der er lagt frem for regionsrådet inden denne beslutning: Business case - eller blot reklamebrochurer fra IBM? Overvejelser omkring datasikkerhed? Hvor skal data opbevares og af hvem? Overvejelser om ret til egne data og privatliv? Overvejelser omkring kvalitetssikring og indsigt i algoritmerne?

Belært af erfaringen tror jeg, det bliver svært at få indsigt i. Det tåler nok ikke dagens lys.

Jesper Frimann

Er det ligefrem en forudsætning for at kunne leve op til aftalen med IBM, at man giver IBM rettigheder til at bruge vore sundhedsdata?


Det er faktisk slet slet ikke så usandsynligt.
Nu forlod jeg IBM, før Watson blev PRODUKTET, men i den gruppe jeg sad i prøvede man at få et projekt igang med netop at bruge Watson. Jeg er ikke så bange for produktet.
Men som det er med al brug af teknologi (det være sig en boremaskine, bil eller en selvkørende bil, Big Data, AI etc. etc.), at man skal have tænkt sig om og ha' lave 'færdselsregler', sat 'sikkerhedsseler' og airbags i, crashtestet tingne etc. etc.
Det er, som du nok har fundet ud af, lidt en af mine kæpheste. Det er problemet/udfordringen, der skal 'knækkes'.

Hvordan sikrer vi at borgerne selv har kontrol over deres egne offentlige/private data. Således at de kan bruge dem, drage nytte af dem og så de kan føle sig trygge.
EU kommer med persondataforordningen. Men den (så vidt jeg lige har kunne læse mig til via andres tyggede materiale) taler mest om juridiske spørgsmål, så som rettigheder, ansvar og sanktioner.

Igen så synes jeg, at vi ser på en stor politisk fiasko. Man forstår ikke problematikken, man forstår ikke mulighederne. For det man jo burde have sagt fra politisk side er IMHO, at hvad skal der så til for, at vi kan implementere den her lovgivning ?
Igen hvis vi genbruger trafik billede, så omhandler den lovgivning der kommer nu, at man skal have en dedikeret fører af bilen, man skal være over 18 år for at køre, bøde størelsen er XX kr hvis man skader nogle andre etc. etc.
Det lovgivningen ikke gør, er at den specificere ikke trafik-reglerne, sikkerhedsmærkningen etc. etc.

Så hvis man fra Dansk politisk side havde haft bare en halv hjerne, eller hvis moderniseringsstyrelsen havde kunne tænke visionært. Så havde man smidt penge i grams efter nogle af mine gamle studiekammerater, som i dag sidder som professorer rundt omkring, og fået startet nogle forskningsprojekter, der havde som mål at producere de standarder, metoder, processer og prototyper der skal til for at kunne implementere EU lovgivningen på en sådan måde du ville give borgerne kontrol.

Jeg tror så, at dette kunne være med til, at sparke en big-data, AI m.m. udvikling i gang der virkelig kunne gavne ikke bare os borgere men også erhvervslivet og det 'offentlige'.
For hvad er det der gør, at vi kan sidde her og diskutere dette på version2 ?
Jo det er i høj grad pga. standarder og implementeringen af disse.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Men som det er med al brug af teknologi (det være sig en boremaskine, bil eller en selvkørende bil, Big Data, AI etc. etc.), at man skal have tænkt sig om og ha' lave 'færdselsregler', sat 'sikkerhedsseler' og airbags i, crashtestet tingne etc. etc.

Ja, Jesper - det er sådan set heller ikke Watson (eller forskning) i sig selv, jeg harcelerer over. Det kan sagtens bruges til gavn for menneskeheden, og det vil jeg da håbe på, at det bliver. Det er netop den manglende omtanke, den bevidste lukken øjnene for de problemstillinger, det også rejser, som giver mig gåsehud.

Enten hører og læser de folkevalgte og topadministratioen aldrig de bekymringspunkter vedr. økonomi, datasikkerhedsproblemer og etiske aspekter, som nogen (efterhånden en hel del) forsøger at rejse - eller også ignorerer de dem helt bevidst, fordi de har en dagsorden, de vil have igennem, koste hvad det koste vil.

Så vidt jeg hørte, var der ikke eneste ord - ikke et - om de aspekter i rådsbehandlingen af Watson-punktet. Intet. Enhedslisten var lidt bekymrede over, at man ville hænge Watson op på data fra Sundhedsplatformen, derfor stemte man imod. Men det lød mest som et spørgsmål om timingen - midt i den aktuelle SP-krise. Ikke noget egentligt principielt. Ellers var der ingen kritiske røster.

Det er da utroligt. Har de fuldstændigt skyklapper på? Der er det, jeg kommer til at tænke: Personlige ambitioner? Networking mht. gode stillinger i fremtiden? Vennetjenester? Skjulte egne økonomisk interesser? Eller måske - FY! Det må man ikke nævne! - regelret korruption?

Jeg forstår det ikke, for jeg tror ikke på, at de folkevalgte generelt kan nå deres positioner, hvis de direkte er dumme. Det må næsten være en af de andre muligheder - desværre.

Ikke at det ikke er muligt at nå frem til, at Watson kan være en god ide - men man skylder befolkningen trods alt lige at tænke lidt længere end "Yubiiiiiieeee"! Og lige overveje, om ikke man med et pennestrøg har fjernet privatlivsbegrebet med dette samarbejde. Og om det overhovedet er lovligt at afskaffe privatlivet. Det kan jeg slet ikke se, at man har gjort. Det er i hvert fald ikke kommet ud til offentligheden endnu.

Er privatliv ikke en menneskeret mere? Hvis jeg havde kræfterne til det, ville jeg rejse en sag ved menneskerettighedsdomstolen vedr. den accelererende afskaffelse af retten til en privatsfære. Det har jeg desværre ikke kræfter til - jeg håber, at nogen andre på et tidspunkt har.

Log ind eller Opret konto for at kommentere