Det er farligt at komme på hospitalet, sagde man i gamle dage, for folk dør af det. Det er stadig ikke nogen dans på roser, for chancen for at redde sig en infektion under et hospitalsophold er, paradoksalt nok, ganske stor. Det skyldes ikke nødvendigvis fejlbehandling – almindelig svækkelse som følge af sygdom og behandling kan også være årsagen.
Det er ikke småting, det drejer sig om. 65.000 svenskere får hospitalsinfektioner hvert år – og 1500 dør af det. Tallene er sammenlignelige med Danmark, i forhold til indbyggertal. Og faktisk er man meget bedre stillet hvis man får et hjertetilfælde under indlæggelse, end hvis man får en infektion.
Det fortæller Pontus Naucler, som er læge og forsker på universitetshospitalet Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm, på den nyligt afholdte konference SAS Business Forum, hvor SAS ikke er et flyselskab, men står for analyse-softwarefirmaet SAS Institute, der deltager i et projekt for nedbringelse af hospitalsinfektioner ved hjælp af dataanalyse.
Infektionerne er som regel en følge af behandling, såsom brug af kateter og i forbindelse med operationssår.
Multiresistens truer avanceret behandling
Over hele verden rammes syv til ti procent af hospitalspatienter af infektioner.
»Hvis vi ser på Europa, anslås det at 3,2 millioner patienter får en hospitalsinfektion hvert år, og det er årsag til mindst 37.000 dødsfald årligt. Så det er et enormt problem med kæmpemæssige konsekvenser for patienterne,« siger Pontus Naucler.
»Problemet er, at med mere og mere avanceret sundhedspleje - i en verden hvor risikoen for antibiotikaresistens stiger og hvor de fleste infektioner opstår på sygehuse – så når vi til et sted, hvor vi ikke nødvendigvis kan give avanceret behandling, fordi risikoen for at patienten får en infektion, vi ikke kan behandle, er for stor. Det er den fremtid, vi står overfor. Det vi kan gøre, er at reducere risikoen for patienterne. «
Hospitalsinfektionerne er ikke kun årsag til menneskelig tragedie, men koster også solide beløb. En tiendedel af det svenske sundhedsbudget går til at behandle eftervirkningerne af infektionerne, som også forlænger indlæggelsen for patienten med seks til sytten dage. Den forlængelse koster den svenske stat hvad der årligt svarer til fem milliarder danske kroner.
I hvert fald 30 procent af infektionerne kan undgås, mener Pontus Naucler, og måske går det tal helt op til 50 procent. Det betyder 750 færre dødsfald om året. Det kan også reducere omkostninger med hvad der svarer til mellem 1,7 til 2,7 mia. danske kroner.
Dataanalyse kan redde menneskeliv
I dag er behandlingen på de svenske sygehuse fragmenteret og reaktiv. Der er ingen overordnet plan for at forebygge infektioner.
Projektet VRI-Proaktiv skal forsøge at opnå de mulige forbedringer, som Pontus Naucler håber på. Der er tale et samarbejde mellem sygehuse, politiske institutioner, universiteter og andre spillere.
Dataanalyse er et centralt element i værktøjskassen, der skal gennemføre forbedringerne. Der startes med algoritmer møntet på urinvejsinfektion og blodforgiftning, hvor 12 datavariabler, som indsamles fra eksempelvis blodprøver og blodtryk, benyttes i en model.
Ideen er at udvikle disse algoritmer videre. Et problem er dårlig datadisciplin, som tvinger forskerne til at arbejde med ustrukturerede data.
»I forbindelse med kateter-infektioner, så har vi et modul i den elektroniske journal som registrerer det. Men problemet er, at lægerne ikke bruger modulet. Mange gange skrives det som almindelig tekst i journalen.«
Lige nu er projektet et forskningsprojekt. Forskerne har en grundlæggende model, men ved endnu ikke hvor god den er.
Algoritmer bliver medicinske præparater
Fremtidsmusikken er, at en sådan algoritme bliver et slags medicinsk redskab, ved måske at kunne forudsige, hvilke patienter som vil få en infektion. Det rejser både juridiske og etiske spørgsmål, mener Pontus Naucler.
»Med flere og flere data og analytiske værktøjer på vej, er det noget vi må forholde os til. Hvad hvis jeg som læge gør det modsatte af hvad analysen siger, og patienten dør? Er dødsfaldet så mit ansvar? Det må vi kigge på, og det samme gælder for andre beslægtede projekter.«
Hvis algoritmer ligefrem skal blive medicinske redskaber, så kræves der et solidt undersøgelsesgrundlag.
»Hvis du finder ud af noget, men det ikke kan forandre patientens tilstand, så kan vi ikke bruge det. Når vi har en algoritme der virker, og vi har adgang til data i realtid, så skal algoritmerne implementeres i et forsøgs-setup, randomiseret eller før-efter-undersøgelse, hvor vi kan se hvordan det påvirker patientens tilstand, ligesom man tester et præparat. Desværre gøres det ikke så systematisk som ved diagnostiske test, men det bør gøres.«
