15 år efter Y2K: Omfattende jagt på datofejl gav smertefrit nytår
I dag er det kun Twitter-brugere eller dem, der sendte tonsvis af sms-beskeder fra deres Nokia 3310'er i deres teenageår, som på egen krop har oplevet behovet for at spare to tegn, når man skal skrive en dato.
Men alle borgere i Danmark med et cpr-nummer kan ved selvsyn se, at det i computerens barndom var almindeligt at nøjes med to cifre til at repræsentere årstallet.
I 1999 skulle prisen for den besparelse betales for al software udviklet i 60'erne, 70'erne og 80'erne, og fantasien fik lige pludselig frit løb, da nedtællingen til årtusindskiftet nærmede sig nul. Der var frygt for, at flytrafikken ville gå i stå, at bankernes systemer ville holde op med at fungere, eller det helt store skrækscenarie at russiske eller amerikanske atommissiler ville affyre sig selv.
Med blot to cifre i årstallet var essensen af problemet, at visse programmer ville skifte korrekt til 2000, andre til 1900 og atter andre til 19100. To cifre var rigeligt i 1960'erne, hvor data blev indlæst fra hulkort med et begrænset antal kolonner til rådighed, og det havde formet dataformaterne og praksis for datoer i softwareudviklingen. Først i midten af 1980'erne begyndte dataloger at tale om, at det ville give problemer, når årstallet skulle passere 99.
Det var dog først i 1990'erne at det begyndte at stå klart, at software, der brugte disse datoformater, sandsynligvis stadig ville være i brug, når vi nåede år 2000, og i slutningen af 1990'erne kom it-branchen for alvor i omdrejninger for at løse problemerne. Mange frygtede dog, at det ville være umuligt at nå at rette alle fejlene.
Der blev oprettet kriseberedskaber, og over hele verden tilbragte mange mennesker nytårsaften parat til at skride ind, hvis noget skulle gå galt. Men i takt med, at nytåret blev skudt ind i den ene tidszone efter den anden, fortsatte alt med at fungere. Nytårsmorgen var konklusionen, at der stort set ikke havde været flere it-problemer end på en vilkårlig anden dato.
Hele År 2000 Problemet, eller Y2K, blev flere steder kritiseret for at være hysteri, hvor en grisk it-branche havde udnyttet frygten til at få kunderne til at betale i dyre domme for at få rettet problemer, der ikke fandtes.
Men var År 2000 Problemet den fuser, det blev udråbt til i januar 2000?
»Så vidt jeg husker, så kom vi igennem uden problemer. Jeg mener, der blev lavet nogle rettelser, men det var ikke så voldsomt, som vi havde troet,« fortæller driftschef Jørgen Bo Madsen fra Ipvision til Version2. I 1999 var han netværkssikkerhedschef hos TeleDanmark og sad dermed med en del af ansvaret for at få telegiganten helskindet ind i 2000.
Hos det, der i dag er TDC, lå opgaven med at opdatere softwaren dels hos de eksterne leverandører af software, men i høj grad også hos TeleDanmark selv, som havde mange egenudviklede systemer.
»Det var primært vores egne systemer, hvor vi skulle gå softwaren igennem. Jeg var lidt overrasket over, at det ikke var et større problem. Vi havde rigtigt mange it-systemer, og de fleste var i stand til at klare år 2000,« fortæller Jørgen Bo Madsen.
Det var dog ikke ensbetydende med, at der ikke var problemer, der skulle rettes i koden, og det var stadig et stort arbejde.
»Vi gik grundigt til værks, men vi kom ikke gennem alt. Vi lavede en risikoanalyse og tog så de vigtigste systemer først,« siger Jørgen Bo Madsen.
En af de ukendte faktorer ved År 2000 Problemet var netop, hvad der ville ske, hvis man ikke nåede at gennemgå og som minimum teste alle systemer. Da mange it-systemer skal tale sammen eller på anden vis er afhængige af hinanden, så kunne et relativt lille problem ét sted brede sig som ringe i vandet og give problemer for mere kritiske systemer.
»Jeg synes ikke, det var hysteri. Det var vigtigt at få fokus på det. I automatiserede systemer skriver du jo mikrokode, hvor det er vigtigt at spare på pladsen, og så er det svært at gennemskue afhængighederne,« forklarer Jørgen Bo Madsen.
Behovet for at rette i programkode, hvoraf meget af den var programmer, der havde rødder tilbage til 1970'erne og var skrevet i Cobol, skabte en akut efterspørgsel på de særlige kompetencer, der skulle til for at kunne finde fejlene i et næsten glemt programmeringssprog og rette dem uden at ødelægge programmet.
»Der var jo en kæmpestor bekymring for, hvordan det ville gå. På DIKU var vi en gruppe, der lavede vores eget firma og udviklede et værktøj, hvor vi brugte typeteori og ML til at opdage problemer i Cobol-programmer,« fortæller Mads Tofte til Version2. Han er i dag rektor for It-Universitetet, men var dengang lektor på DIKU.
Firmaet blev aldrig en forretningsmæssig succes, fordi mange havde fået lagt en strategi for deres år 2000-skifte, inden DIKU-folkene langt om længe fik forretningsmodellen på plads. Men gennem dialog med IBM og en enkelt dansk kunde blev værktøjet til Cobol-analyse afprøvet på en række Cobol-programmer.
»Der var masser af år 2000-problemer i koden. Ofte var de forholdsvis nemme at rette, men de var ret almindelige, og der var meget kode at gå igennem,« fortæller Mads Tofte.
Efter årtusindskiftet var det vanskeligt at sige, hvor meget arbejde der blev lagt i at løse problemerne, og om det var indsatsen værd, når nu nytåret passerede uden problemer.
»Da det blev år 2000, var der ingen af os, der anede, hvordan det ville gå. Det var en kæmpe positiv overraskelse, at det forløb med så lidt smerte. Bagefter har jeg spurgt mig selv, hvordan det kan være, at det gik så godt, i betragtning af hvor meget kode der skulle gennemgås,« siger Mads Tofte.
Hans bedste bud på en forklaring er, at den store indsats, som blev leveret af mange tusinde it-folk over hele verden, kan sammenlignes med et distribueret system. Så mange mennesker, der arbejdede på forskellig vis frem mod et fælles mål, gav måske en utrolig robusthed og tolerance i forhold til at håndtere fejlene.
»Når rigtigt mange it-folk ser et problem, og hver især sætter fornuftige ting i gang, så lykkes det dem at gøre rigtig meget. Frygten for, hvad der kunne ske, var motiverende. Hvis der ikke havde været den frygt, så var det nok ikke lykkedes,« siger Mads Tofte.
It-branchen oplevede et boom i slutningen af 1990'erne, drevet frem af blandt andet År 2000 Problemet, og de kræfter, der efterfølgende blev frigivet, og den modernisering, der fulgte med fejlrettelserne, var med til at sætte gang i først dotcom-bølgen og siden den enorme it-vækst, der har præget begyndelsen af det 21. århundrede.
»Jeg tænker tilbage på den tid med stolthed og varme følelser. Det var spændende at være med til at løse en samfundsmæssig udfordring og kunne bruge forskning til det. Også selvom vi ikke blev millionærer,« siger Mads Tofte.
