15 år efter Y2K: År 2000-succes skal gentages ved dansk ja til euroen

Kommunedata skulle gå 40.000 programmer igennem for år 2000-fejl, men det smertefri årsskifte viste vejen, da kommunalreformen skulle gennemføres.

Alene i Danmark blev der brugt et utal af programmør-mandeår og hundreder af millioner kroner på at sikre, at alle it-systemer fungerede, når computernes ure skiftede fra 1999 til 2000 ved midnat nytårsaften. Men det var en lærerig proces, som vil være forbillede, hvis Danmark vælger at skifte kronen ud med euroen.

År 2000-problemet nåede toppen af it-dagsordenen i slutningen af 1990'erne, og da nytåret nærmede sig i 1999, stod beredskaberne klar i mange lande til at træde til, hvis it-systemerne gik ned, når årstal repræsenteret ved to cifre skiftede fra 99 til 00. I Danmark havde Nationalbanken eksempelvis trykt 60 milliarder kroner i kontanter i tilfælde af, at bankernes it-systemer ikke fungerede efter midnat.

Læs også: 15 år efter Y2K: Omfattende jagt på datofejl gav smertefrit nytår

Bankerne selv havde i årene op til årtusindskiftet forberedt sig på at undgå, at danskerne skulle have januarlønnen 2000 udbetalt i rede penge.

»Vi gjorde et stort arbejde for at sikre, at betalingsinfrastrukturen fungerede. Det virkede fint den første januar 2000, og det var vi rigtigt glade for,« fortæller Karen Nygård Helsbøl, udviklingschef i BEC, som i årene op til nytår 1999 var med til at få bankernes it-systemer opdateret.

Da nytåret kom og gik uden væsentlige it-problemer, så rejste spørgsmålet sig, om det hele blot havde været hysteri, og it-branchen havde udnyttet frygten for et samfundsomvæltende it-nedbrud til at få deres kunder til at investere uhyrlige summer for at sikre sig mod noget, der slet ikke var et problem.

En del af frygten for År 2000 udsprang af, at problemet med software, som brugte to cifre til årstal, var blevet ignoreret helt frem til 1990'erne. Spørgsmålet var derfor, om man kunne nå at rette alle fejlene, hvis man ikke gik i gang i tide.

»Jeg vil ikke kalde det hysteri. Vi lavede jo it med seks cifre til en dato. Sådan var det i computerens barndom, hvor plads var kostbar. Det var godt, vi gjorde det, for vi fandt en del steder, hvor der ville opstå fejl, hvis vi ikke rettede til otte cifre,« fortæller Karen Nygård Helsbøl.

Hos det daværende Kommunedata, i dag KMD, var opgaven med at sikre alle it-systemer enorm. Kommunedata håndterede blandt andet en lang række udbetalinger af offentlige ydelser, og med 275 kommuner som kunder var det ingen triviel opgave at gå programkoden igennem for datoproblemer.

»Vi havde omkring 40.000 programmer i KMD, som vi var ansvarlige. Mange af dem kritiske,« fortæller Bjarne Flybjerg. Han var på daværende tidspunkt underdirektør i Kommunedata og fik opgaven som projektchef for den projektgruppe, der skulle stå for at gøre programmerne år 2000-parate.

Projektgruppen bestod af eksperter fra de forskellige organisatoriske enheder, og gruppen koordinerede arbejdet i 35 delprojekter, som lå ude hos de enkelte produktlinjer.

»Det var dem, der sad med den daglige drift, som lavede rettelserne,« forklarer Bjarne Flyvbjerg, som ugentligt rapporterede direkte til direktionen om projektets status.

Hos KMD var år 2000 en topprioritet i to et halvt år med et mål om, at alt skulle være klar til første januar 1999. Tilsvarende gik BEC i gang med år 2000-projektet i slutningen af 1997.

»Det indledningsvise spørgsmål var, hvordan vi skulle gøre det. Vi havde og har fortsat nogle interne regler for, hvordan vi udvikler vores egne programmer. Ud fra dem kunne vi scanne programmerne, og derefter var det blot et repeterende arbejde at rette til otte cifre og efterfølgende teste,« fortæller Karen Nygård Helsbøl.

BEC gennemgik først de mest kritiske kerneprogrammer og gik derefter det hele igennem i en rækkefølge fastlagt ud fra en risikovurdering. Samtidig med gennemgangen af de egenudviklede programmer, blev software fra eksterne leverandører samt hardware tjekket.

KMD automatiserede også meget af arbejdet med at gennemgå programkoden og rette den ud fra faste rutiner. Alligevel var det en opgave, som i alt kostede KMD i omegnen af 100 millioner kroner.

»Men med fem millioner borgere som brugere, så kan jeg godt acceptere det. Og der var også nogle sidegevinster,« siger Bjarne Flyvbjerg.

Hos Kommunedata blev år 2000-afklaringen nemlig brugt til at gennemgå alle programmerne og notere, hvis der var andre ting, der kunne laves om.

»Vi fik også forstærket vores kontakt til vores kunder, leverandører og endda konkurrenter. Vi lærte at snakke sammen ud fra et fælles problem,« forklarer Bjarne Flyvbjerg.

Da alle systemer var gennemgået og meldt klar den 1. januar 1999, blev de givet fri til daglig drift, hvorefter der blev kørt en række deltest og fire store prøvekørsler af alle systemer i løbet af 1999.

»Da vi nåede år 2000-skiftet var det den rigtige prøvedag. Vi sad og ventede spændt, men den eneste fejl var en brugerfejl med en bruger, som ikke havde læst den vejledning, vi havde sendt ud,« fortæller Bjarne Flyvbjerg.

Der var år 2000-problemer i stort set alle programmer, og det er umuligt at forudsige, hvad der ville være sket, hvis der ikke var sat massivt ind på at rette fejlene.

»Det var stort set samtlige programmer, der havde fejl. Især i 1970 og 1971 blev der lavet kæmpe reformer, og alle de systemer, der blev lavet, kørte med to cifre til årstallet. De systemet var blevet udbygget og moderniseret efterfølgende, men man holdt fast i de to cifre. Det var ganske få, der var udvidet til fire cifre,« fortæller Bjarne Flyvbjerg.

Uden de mange rettelser ville der højst sandsynligt have været problemer i 2000 med forkerte udbetalinger og mærkelige automatiske indkaldelser af borgere.

»Det var en banal ting at rette, men det var bare et stort arbejde. Men hvis vi ikke havde gået så hårdt til stålet, så havde vi set mange grumme ting,« siger Bjarne Flyvbjerg.

Den rolige 1. januar 2000 viste også, at fremgangsmåden i de store år 2000-projekter virkede. KMD brugte således den samme metode til gennemførelsen af kommunalreformen, og både KMD og BEC har også køreplanen fra år 2000 liggende klar, hvis der skal gennemføres lignende store projekter.

»Måden at gå gennem det hele på har vi fået gavn af, og vi kan bruge den, hvis vi for eksempel skal indføre euroen,« forklarer Karen Nygård Helsbøl.

Med opskriften fra år 2000 i baghånden har det således været relativt let for BEC at beregne, hvad det vil koste, hvis systemerne skal omlægges til euroen. Tilsvarende forventer Bjarne Flyvbjerg også, at KMD vil finde år 2000-modellen frem, hvis euroen skal indføres.

»År 2000 var en skabelon, som vi stort set kopierede, da vi skulle lave kommunalreformen, og vi var også klar til at bruge den, hvis Danmark havde indført euroen,« siger Bjarne Flyvbjerg.

Ligesom en mange andre af de personer, som var med til at bringe it-Danmark gennem år 2000-problemerne, er han i dag pensioneret og kan således overlade en eventuel hovedpine med at skifte kroner og ører ud med euro og cent til nye generationer af udviklere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Carsten Hahn

Der er i hvert fald een stor forskel mellem et euro-skifte og så Y2K... der var ingen som havde prøvet Y2K før. Der er modsat en del lande som har prøvet et euro skifte. Det kan de store udbydere på markedet udnytte.

Den store øvelse i et euro-skifte vil blive hvis man i en overgangsperiode skal kunne håndtere både DKK og EURO beløb. DET vil blive en stor opgave. Langt større end Y2K ændringen.

  • 4
  • 0
#2 Jan Skou

Der var en del lande/byer der havde lavet og afprøvet et smartcard-baseret system til deres transport netværk, men Idioterne.dk ignorerede alle andres erfaringer og besluttede sig for at lave deres egne. Så fik vi Rejsekort Helvede.

Og hvis danskerne er dumme nok til at stemme for euroen, så tør jeg vædde på at det bliver Idioterne.dk der også får lov at stå for denne fiasko. Og hundreder af millioner af kroner vil blive smidt ud af vinduet. Igen.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere