1.490 uberettigede eller mistænkelige opslag i regionale patientjournaler på fire år

Illustration: Andrei_R, BigStock
Patienter kan ikke have tillid til, at kontrollen i regionerne er effektiv, mener sundhedsjurist.

Kontrollen med danskernes patientjournaler i regionerne er usystematisk, utilstrækkelig og sætter tilliden til sundhedsvæsenet i fare, mener flere eksperter.

Det skriver Politiken.

Regionerne har registreret mindst 1.490 mistænkelige eller uberettigede søgninger i elektroniske patientjournaler siden 2016. Det fremgår af dokumenter, som avisen har fremskaffet ved aktindsigt.

I et stort antal tilfælde er det patienterne selv, og ikke regionerne, som har opdaget forholdene.

»Det overordnede billede, der står tilbage, er, at man som patient ikke kan have tillid til, at kontrollen i regionerne er effektiv. Den er al for tilfældig og usystematisk«, udtaler lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet Kent Kristensen til Politiken.

Fagforbund kræver godtgørelse på 100.000 kroner

Flere fagforbund har rejst sager, hvor en chef uretmæssigt har kigget i medarbejderes sundhedsoplysninger, skriver Politiken i en tilstødende artikel. I én sag kræver HK en godtgørelse til en lægesekretær på 100.000 kroner.

Alle ansatte i sundhedsvæsenet, på apoteker eller hos tandlæger er i risiko for, at chefer, kolleger eller andre ansatte uberettiget kigger i den ansattes sundhedsoplysninger.

Der er også eksempler på ansatte, der har kigget i chefens oplysninger.

Den 14. marts 2019 vedtog Folketinget Lov om ændring af sundhedsloven, som gør det muligt at dele patienters sundhedsdata på tværs af sundhedssystemet i højere grad end tidligere.

Læs også: Forslag til ny lov vil dele patientdata på tværs af sundhedsvæsenet uden samtykke

I forbindelse med lovforslaget udtalte Anders Beich, som er læge og formand i praktiserende lægers faglige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), til Jyllands-Posten:

»Nu pålægger man lægerne at udlevere patienternes oplysninger. Det er at omgå borgerne. Man gør det her, uden at borgerne vil opdage det. Man bør sætte et stort advarselsskilt ude i venteværelset om, at patienterne skal være klar over, at alt, hvad de siger inde ved lægen, og alt, hvad lægen finder ud af, lægges ud i et stort fælles it-system – en digital infrastruktur,«

Han mente også, at det giver mening, at læger, som samarbejder om samme patient, kan dele oplysninger, men at almen praksis adskiller sig, da der ofte er et årelangt tillidsforhold mellem patient og læge.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

1490.... Og det er jo bare dem, som man har opdaget ved stikprøver... Gang med 20, gætter jeg på.

Så vidt jeg ved, er det ikke engang alle opslag, som kan ses i loggen på sundhed.dk. F.eks. mener jeg ikke, at forskeres - evt. uberettigede - opslag kan ses af patienterne - de har andre indgange.

"Hvordan sikrer vi, at den offentlige sektor i Danmark udnytter digitale muligheder og nye teknologier på en måde, så vi samtidig styrker tilliden mellem borgere og myndigheder og sikrer transparensen i fremtidens samfund?" " https://www.altinget.dk/digital/artikel/vinder-af-altinget-og-dansk-its-...​ Hø! Hvordan synes I selv, det går?

  • 7
  • 3
Louise Klint

Så vidt jeg ved, er det ikke engang alle opslag, som kan ses i loggen på sundhed.dk.

Nej, det har du ret i.

Sundhed.dk trækker fx ikke data direkte fra hospitalernes it-systemer – hvad mange måske tror – men får data ad omveje. Patientjournaler fra hospitalerne kommer så vidt jeg ved via LPR / Sundhedsdatastyrelsen.

Slår personalet på hospitalerne op i dine journaldata i hospitalernes it-systemer, henter eller deler dem, kan du således ikke se det i sundhed.dk.

Det kan på den vis give en falsk tryghed, når vi, som borgere og patienter, får at vide, at opslag i vores data bliver logget. Det er kun en meget lille del, der logges, så vi kan se det.

Det er kun, når dine data tilgås via sundhed.dk og Medicinkortet, at du selv kan se det:

Det er kun opslag foretaget gennem sundhed.dk og i Det fælles Medicinkort, der vises i din log. Lægers opslag gennem deres hospitals eget journalsystem logges ikke på sundhed.dk.

https://www.sundhed.dk/borger/min-side/min-log/min-log/

  • 6
  • 1
Louise Klint

Det er også derfor ^^, at det er ekstra problematisk med den nye de-regulering af sundhedsloven, som trådte i kraft i går: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L35/index.htm

Nedenstående får virkning til sommer, 1. juli, men det betyder i praksis, at dine journaldata fra hospitalerne kan blive delt bag din ryg.

Dine følsomme helbredsoplysninger kan – via hospitalerne – blive delt med forskere, du ikke kender eller er blevet behandlet af, og disse kan også komme fra medicinalindustrien.

Og du har ingen chance for at kontrollere eller opdage det. For du kan ikke se det i sundhed.dk.

Stk. 6 nedenfor, tillader også disse fremmede, der nu har indsigt i dine private oplysninger, at de må kontakte dig. Det kan fx være, om du vil deltage i forsøg eller lignende.

»Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.)«.

»§ 46. Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler og andre systemer, der supplerer patientjournalen, kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt eller et konkret sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter.

(...)

Stk. 5. Ledelsen på behandlingsstedet eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan give tilladelse til, at en autoriseret sundhedsperson, der er ansat i sundhedsvæsenet, kan indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 til forskningsprojekter, som har opnået tilladelse efter lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, eller til forskningsprojekter, hvor videregivelsen af oplysningerne er godkendt efter stk. 2. Ledelsen på behandlingsstedet eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan endvidere give tilladelse til, at en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, kan yde teknisk bistand til den autoriserede sundhedsperson i forbindelse med indhentning af oplysningerne.

Stk. 6. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til enkeltpersoner, i det omfang de sundhedspersoner, der har behandlet de pågældende, giver tilladelse hertil. Såfremt det ikke er muligt at kontakte den relevante sundhedsperson, kan ledelsen på behandlingsstedet give tilladelse til efterfølgende henvendelse til de pågældende enkeltpersoner.«

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l35/20191_l35_som_vedtaget.htm

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for at have så godt styr på det, Louise Klint.

Det er skræmmende, at man på den måde spiller med fordækte kort - ud ad til snakker man om tillid, ind adtil kører man sit eget løb, som blæser på, at det er borgernes privatliv, man stjæler og misbruger til bl.a. profithensyn. Det viser dine eksempler jo ganske tydeligt. Al snak om tiilid og respekt er spil for galleriet.

Historien fra SSI er også skræmmende - vore data lader til at være blevet brugt af ledende forskere til egne business cases. De involverede er en del af datamafiaen herhjemme - mon deres holdning - "Vi ejer jeres data og privatliv" er repræsentativ for denne?

Og det er noget af det, der gør mig modløs for tiden: Det lag, som sidder på magten over området - politikere, forskere, embedsmænd - ser selvfølgelig helst, at befolkningen lader sig narre til at have tillid. Det ser nu engang pænest ud. Men det er i tiltagende grad mit indtryk (ikke videnskabelig undersøgelse, men indtryk), at hvis det ikke kan lade sig gøre - hvis en stor, og måske endda voksende, del af befolkningen fortsætter med at være skeptiske/vrede/føle sig voldtagne - så er man sådan set ret ligeglad. Man sidder allerede på de stjålne data og har magt og midler til at tvinge overvågnings/udnyttelses-dagsordenen igennem uden borgernes viden og samtykke, og den magt fremturer man med at udnytte.

De skeptiske, advarende, vrede stemmer blandt meningsdannere pibler frem alle vegne. Se bare dagens gode debatindlæg af Thomas Matz her på siden, Kresten Schultz Jørgensens i Politiken i dag, Bent Meier Sørensen forleden: https://www.berlingske.dk/kronikker/ligesom-modstandsfolk-skal-vi-gaa-vo...

Hver dag sine nye vægtige advarende stemmer, efterhånden. Men hvad bliver der af modsvaret? Rungende tavshed. Datamafian lader kun høre fra sig med indlæg af bullshit-bingo-karakter, som lovpriser de gyldne fremtidsudsigter med AI og BigData - hvis man spørger ind til, hvordan de vil løse problemer som dem, som stadigt oftere og mere bønfaldende ridses op af mere kritisk tænkende personer vedr. menneskerettigheder, frihed, demokrati, så ignoreres disse problemstillinger bare.

Betyder det så, at man venter, og bakker mht. amokløben digitalisering, overvågning og dataindsamling? NEJ!!! Bare prøv at følge med i strømmen af konference-annoncer og lignende på f.eks. Altinget, eller databegejstrede debatindlæg på DenOffentlige - den messende jubeloptimism får bare et hak mere, alle kritiske sprøgsmål ignoreres - og den hovedløse udvikling tromles igennem af mafiaen på lukkede kontorer, dyre konferencer og i mørklagte kontrakter.

Disse personer forekommer mig i tiltagende grad så magtfuldkomne og skruppelløse, at jeg har mistet troen på, at man kan diskutere med dem. De har ingen gode svar på de principielle sprøgsmål om respekt for andre menneskers rettigheder, men de har magten til at tromle deres projekter igennem, og den bruger de, uanset om en pæn stor gruppe efterhånden ømmer sig højlydt og kræver respekt om, at det er vores ejendom, vores privatliv, som der trampes på.

Demokrati og menneskerettigheder har allerede tabt....

  • 4
  • 1
Louise Klint

Patientjournalerne kommer fra e-journalen, der drives af Region Nord.

Ja, tak, Mads Bendixen. Det var faktisk lidt vanskeligt at finde en oversigt over hvor, sundhed.dk får sine data fra.

En form for overblik, der kunne gøre dataanvendelsen let at forstå, gennemsigtig og betryggende. For de, der lægger privatliv til – nemlig os alle sammen, danskerne.

Her er det umiddelbart tætteste jeg kunne komme: https://www.sundhed.dk/borger/service/om-sundheddk/om-portalen/registera...

Ikke just transparent eller forståeligt for en gennemsnitlig borger, synes jeg.

  • 3
  • 0
Jan Heisterberg

De første debatindlæg, især fra Louise Klint, er fokuseret på, at der er adgang til nævnte data ad andre veje og at der ikke er en åbenlys logning (hvorved jeg mener, at en bruger som søger viden om sinde datas deling ikke umiddelbart, eller måske overhovedet, kan se det; dette udelukker ikke, at der i et andet system sker en logning uden for min adgang).

MEN jeg vil gern rejse et ANDET spørgsmål til læsere som ved noget konkret (jeg frabeder mig polemiske og holdningsprægede indlæg).

Spørgsmål: - hvilket begrænsninger, hvis nogen, er der for sundhedspersonale - f.eks. på et hospital - i dataadgangen ? --- er det sådan, at de kan se alle patienters data i regionen ? --- er det sådan, at de kan alle patienters data i alle regioner ?

  • 0
  • 0
Bjarne Nielsen

... dette udelukker ikke, at der i et andet system sker en logning uden for min adgang

Det er muligt, men i så fald, så er den værdiløs, for den er intet værd, hvis ikke den bliver brugt. Tag en tur forbi artiklen i Politikken, og få at vide:

  • at der ikke i nogen regioner følges systematisk op på det
  • at det i praksis er op til de enkelte afdelinger at finde ud af at lave stikprøvevis kontrol
  • at "I en stor del af sagerne fremgår det, at det var patienterne selv – og ikke regionerne – der opdagede snageriet."

Og det er næppe via de usynlige logninger, at patienterne opdager snageriet.

Det er vel også forståeligt nok, hvis egenkontrollen er utilstrækkelig, for jeg tvivler på, at det er karriere-fremmende, hvis man forslår, at der skal bruges tid og ressourcer på at lave kontrol, som kan afsløre misbrug - og oveni føre til dyre og besværlige personalesager imod relativt nærstående kollegaer. Hvis man da i det hele taget er klar over, at det er noget, som bør gøres.

Der er vist god plads til at feje det ind under nærmeste gulvtæppe. Det svarer til at nedlægge finanstilsyn og afskaffe eksterne revisorer, og i stedet at lade bankerne selv bestemme, hvilke regnskabsposter, der skal revideres. Mon ikke at vi som kunder kan stole på "at der i et andet system sker en logning uden for min adgang", og at det er godt nok?

Lad os tage det i punktform:

  1. Der er intet ledelsesfokus på kontrol- og opfølgning.
  2. Der er ingen (positive) incitamenter for kontrol- og opfølgning.
  3. Der er ingen indikationer af nævneværdig egenkontrol.
  4. Der gives kun ringe muligheder for ekstern kontrol, herunder mulighed for at patienterne kan få indsigt i egne forhold.
  5. Der er solide og brede muligheder for at tilgå retmæssigt til "forskning" (og der er nok også tilsvarende for "administrative formål" mv.).

Og at dette til trods, så er der temmeligt mange sager. Det er vist endnu en møgsag.

  • 5
  • 0
Nis Schmidt

Fejl kan ske og er ikke nødvendigvis ubetydelige eller godartede.

For eksempel er vores lukkede sundhedsdata en væsentlig hindring for at de kan bruges til vores fordel. Således man er bedst tjent med et godt tillidsforhold til sin praktiserende læge. Hvis først er blevet syg, vil jeg tro, at de fleste borgere har deres helbred, som første prioritet.

Det store problem (elefanten i rummet) er annonymisering af vores sundhedsdata; så de kan gøres brugbare til f.eks. AI-undersøgelser.

Det er et datalogisk problem; for der er mange kilder til sundhedsdata prakt. læge, tandlæge, fodlæge, øjenlæge osv. osv.

Desværre er kendskab til et problem, ikke det samme som kendskab til en specifik løsning af samme. Så er vi tilbage ved spørgsmålet om man er inde eller ude.

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Ja, og grunden er indlysende. Lægerne skal jo kunne behandle patienterne, og så er det dumt at stå og ikke kan tilgå patientens journal, hvis man er kommet ind som vikar på en afdeling og pludsligt står i en akut situation.

--- er det sådan, at de kan alle patienters data i alle regioner ?

Der er jeg så lidt i tvivl. Men jeg vil tro de kan trække dem fra sundhed.dk, ellers har vi et problem jvf. ovenstående hvis en person akut indlægges i en anden region.

Lægers opslag gennem deres hospitals eget journalsystem logges ikke på sundhed.dk.

Det ville ellers blive en næsten komplet liste over læger på en afdeling, hvis man er indlagt i blot en uge. Et sted skal der nok laves en afgrænsning. Men disse data logges faktisk.

Der logges også hvis læger udenfor en afdeling hvor en patient er i behandling, og i disse tilfælde skal adgangen begrundes. Denne sidste kategori kunne man godt logge på sundhed.dk

I et stort antal tilfælde er det patienterne selv, og ikke regionerne, som har opdaget forholdene.

Så er der nok ikke i de 1490 medregnet læger, som slår sig selv og deres famillie op. Det var ellers så deligt praktisk at kunne ringe til konen og få et tidligt svar på en laboratorie prøve. Men det er forbudt nu!

  • 0
  • 1
Nis Schmidt

Er langt hen ad vejen enig med KFC, men:

Så er der nok ikke i de 1490 medregnet læger, som slår sig selv og deres famillie op. Det var ellers så deligt praktisk at kunne ringe til konen og få et tidligt svar på en laboratorie prøve. Men det er forbudt nu!

Man kan i de fleste tilfælde se sine laboratoriesvar med det samme (eller indenfor et døgn).

Problemet er vel, at man også kan få for mange informationer, hvis alle logninger var med kunne man sidde og bladre og se samtlige læger og deres sekretærer - til hvad nytte?

Som borgere er vores pligt vel ikke at levere stof til sensationlystne medier; der konsekvent plukker de lavest hængende frugter først. Det vi gerne vil vide er, hvad der hænger højere oppe, hvor vi ikke selv orker eller kan kravle helt op - og gerne på en overskuelig og letforståelig måde.

  • 0
  • 0
Jesper Nielsen

Wow så er der noget der virker effektivt ved Sundheds platformen. Der er ikke mit indtryk, at det går så hurtigt i Region Midt.

Ja, MinSP app'en og minsundhedsplatform.dk virker faktisk fornuftigt.

De fleste prøvesvar (især den slags prøver, hvor svaret er en talværdi, og hvor værdien skal ligge mellem x og y) vises endda ret brugervenligt, så man selv hurtigt kan tolke, om svaret ligger i normalområdet!

https://snipboard.io/i5fQUn.jpg

Det kan sundhed.dk lære af.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere