140 retssale skal have videokonferencer til 150 millioner kroner

Efter et succesfuldt forsøg i Sønderjylland vil Domstolsstyrelsen nu have videokonference til hele retssystemet. Det kræver cirka 150 millioner kroner og en ny lov.

Den klassiske scene med den anklagede stående foran dommeren kan i mange tilfælde blive fortid i Danmark. Nu vil Domstolsstyrelsen nemlig udbrede et forsøg med videokonferencer i Sønderjylland til hele landet.

Dermed kan sigtede, vidner, politiet og anklagere potentielt spare oceaner af tid og transport. Tidsforbruget til transport til bare én enkelt type sager, de 17.000 såkaldte fristforlængelser hvert år, svarer således til 38 fuldtidsstillinger hos politiet.

»Tidligere tog det to politibetjente det meste af en arbejdsdag, hvis en arrestant skulle fra arresten i Haderslev til retten i Esbjerg til en fristforlængelse, som tager et kvarter. Nu kan det klares med en videokonference,« forklarer programdirektør Simon Gjedde fra Domstolsstyrelsen.

Lige nu er styrelsen ved at se på, hvad det vil koste at indføre video-konference i hele retssystemet, og så skal der sendes en ansøgning af sted til fonden for Anvendt Borgernær Teknologi (ABT), der også finansierede de indledende øvelser i Sønderjylland med 7,8 millioner kroner.

Pilotprojektet har været en bragende succes og blev torsdag tillige hædret med prisen for årets grønneste it-projekt, som videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen uddelte.

»Vi har kun fået rigtig gode tilbagemeldinger. Alle er glade for det, og det fungerer godt,« siger Simon Gjedde.

Her er fire arrester, én politistation og to domstole blevet udstyret med videokonference-udstyr, som er blevet brugt i de tilfælde, hvor anklageren skal have dommeren til at godkende en forlængelse af en varetægtsfængsling, de såkaldte fristforlængelser. Juraen har spærret for at bruge det video-baserede fremmøde til andre sager.

140 retssale skal have video-grej
Men en ny lov er på vej igennem Folketinget, og bliver den vedtaget som forventet, er der fri bane til at bruge videokonferencer i mange andre tilfælde i retssystemet. Så mangler der bare video- og netværkshardware til de øvrige 140 retssale, 40 arrester og 11 centrale politistationer.

»Det vil koste omkring 150 millioner kroner at få ud på landsplan, er vores skøn lige nu. Vi er i gang med at regne på det,« siger programdirektøren.

De økonomiske fordele ved at bruge videokonferencer lander dog ikke hos domstolene, men alle andre steder. Især politiet vil spare meget arbejde på den måde. Derfor satser Domstolsstyrelsen på, at investeringen bliver betalt af ABT-fonden, der er målrettet teknologiprojekter, som gavner samfundsøkonomien som helhed.

»Hvis man begynder at bruge det ikke bare i straffesager, men også private fogedsager, kan det give ganske væsentlige besparelser. Der er 350.000 fogedsager om året. Og så kan et ekspertvidne for eksempel slippe for at tage fra København til Aalborg, men i stedet bruge et videorum i København,« siger Simon Gjedde.

Når videoudstyret først er installeret, kan det dog også bruges i andre sammenhænge, som vil hjælpe dommerne. I Sverige er man således begyndt at optage den forklaring, som den sigtede afgiver til dommeren, på video.

»Det bliver også muligt i Danmark, hvis den nye lov bliver vedtaget. I dag sidder dommeren og noterer alt det, som den sigtede siger,« forklarer han.

Pilotprojektet i Sønderjylland begyndte i juli 2009 og kører indtil denne sommer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize