138.000 skyldnere ville betale gæld til staten - men Gældsstyrelsen ville ikke tage imod dem

2. december 2022 kl. 10:1513
Gældsstyrelsen
Illustration: Pressefoto/Gældsstyrelsen.
Eftergivelse af gæld kan komme på tale, vurderer professor i offentlig forvaltning.
Artiklen er ældre end 30 dage

Sagaen om gældsindrivelsen her til lands får nu et nyt kapitel, efter at Gældsstyrelsen er kommet så langt bagud med at behandle gældssager, at styrelsen har set sig nødsaget til at sende indbetalinger retur til cirka 138.000 skyldnerne, der ellers forsøgte indfri deres gæld.

Det skriver Ritzau på baggrund af Berlingske.

Læs også: Skat kæmper med politigæld i PSRM - men bunken af ubetalte bøder vokser stadig

Det skyldes ifølge avisen, at Gældsstyrelsen er bagud med at få undersøgt, om der er lovhjemmel til at inddrive gælden. Ifølge underdirektør i Gældsstyrelsen, Inge Maria Frydendahl Kruse, er styrelsen i gang med at rydde op i millioner af gældsposter, der potentielt kan være fejlramte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig viser tal fra Gældsstyrelsen, at antallet af gældsposter, som ikke er inddrivelsesparate, er vokset med 1,5 millioner i år, hvoraf halvdelen stammer fra Skattestyrelsen. Samlet har de 138.000 borgere fået 121 millioner kroner tilbage. Heraf er cirka 17 millioner kroner rentegodtgørelse.

»De (politikerne, red.) må sluge nogle meget store kameler og/eller forenkle noget lovgivning eller eftergive noget gæld, for lige nu virker det som, at det stadig går den forkerte vej med inddrivelsen af offentlig gæld,« siger professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet Peter Bjerre Mortensen til Berlingske.

Læs også: Ny regeringsaftale om Skats gældsinddrivelse er tavs om massive it-problemer

Onsdag gik Folketingets Ombudsmand ind i sagen ved at sende et brev til Gældsstyrelsen, hvor han blandt andet beder om svar på, hvor lang tid det tager styrelsen at behandle de sager, hvor borgerne frivilligt forsøger at afvikle deres gæld. Begrundelsen er blandt andet, at borgere, der står registreret som skyldnere i det offentlige system, ifølge mediedækningen har haft besvær med at få udbetalt overskydende skat eller blive godkendt til boliglån.

350 årsværk til manuel oprydning i gælden

Den afgående regering har tidligere foreslået, at der skal sættes 350 årsværk af til manuel oprydning i gælden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Datafejl koster staten milliarder: 80 procent af fejlene stammer fra Skat selv

I 2021 blev 1 mio. gældsposter gennemgået, og oprydningsindsatsen er en ressourcekrævende indsats i Gældsstyrelsen, der er prioriteret efter en størst-først-strategi, hvor der er fokus på at oprydde de mest værdifulde gældstyper, der tilhører de største offentlige kreditorer, stod der skrevet i regeringens daværende udspil.

Læs også: Skat har droppet sammenkobling til gæld for 25 milliarder: Mener ikke, det er et stort problem

I forbindelse med en bred politisk aftale, der blev indgået i juni i år, kommenterede hverken Skatteminister Jeppe Bruus (S) eller aftalepartiernes ordførere på it-problemerne i Skat. Flere af ordførerne påpegede dengang, at gældskurven er vendt. Kathrine Olldag, som var skatteordfører for Radikale Venstre, udtalte ved lejligheden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»EFI’s afløser – inddrivelsessystemet PRSM – og den halverede inddrivelsesrente er de to mest effektive værktøjer i redskabskassen.«

I sensommeren kom det frem, at Rigsrevisionen dumpede Skatteministeriets arbejde med at færdigudvikle EFI-afløseren PSRM.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
4. december 2022 kl. 12:38

Nå, det blev ikke den sensationelle teknologipresse, der var hurtig til at stemple projektet som Facebooks morder. Men det er der stadig, det udvikler sig, og flere og flere brugere kommer til.

Vi er i gang med at lancere vores side : https://reborn-dukke.dk/collections/reborn-dukke

3
2. december 2022 kl. 12:23

Kræver det lovgrundlag at tage imod pengene hvis skyldnerne selv vedgår deres gæld?

4
2. december 2022 kl. 13:25

Udfordringen er formentlig, at Staten ikke må opkræve penge før der er et dokumenteret grundlag, dvs at nok kan en gæld være registereret, men at f.eks. bilag ikke er modtaget fra kreditor. Eller det kan skyldtes, at kreditors it-system ikke kan modtage beløbet.

Det pøjse i den sag, er at man som skatteborger, godt kan have overskud på sin skattekonto, ligesom man som momsregistreret godt kan have overskud på sin momskonto. Og når man nu netop har lavet fælles opkrævning, så var det jo oplagt, at ens gældskonto selvfølgelig også kan være positiv i den forstand, at pengene står der til de engang sendes videre til kreditor eller returneres, fordi gælden annulleres.

6
5. december 2022 kl. 08:12

Det mærkelige er vel egentlig at man kan være registreret som skyldner inden de har fået kontrolleret om gælden er "indrivningsbar"?

7
5. december 2022 kl. 12:15

Det er også blot mine gæt på årsagerne, men med flere hundrede forskellige systemer, der skal fungerer sammen, så er det næppe en helt utænkeligt at nogle af dem fungerer helt endnu ;-)

2
2. december 2022 kl. 12:15

En IT-haveri-kommision ville vel udarbejde en realistisk opgørelse over, hvad dette digitaliseringsprojekt faktisk - alt iberegnet, inkl. fortabt gæld og ekstra mandskab og mistet livskvalitet osv. - ender med at koste, og så sammenholde det med, at hvad det på forhånd var projekteret til at spare samfundet?

Måske er det derfor, der ikke for længst er nedsat en sådan kommission? Tænk, hvad den ikke ville kunne afdække af digitaliseringsuheldige fakta? Dvs. benspænd for fremtidig fuld-fart-frem-hovedet-unde-armen-digitalisering?

Måske ønsker ansvarlige på digi-amokløbsområdet slet ikke at vide, hvad det er, der går galt i disse projekter? I hvert fald ikke sort på hvidt?

For måske ville en stor del af projekterne aldrig blive til noget, hvis sandheden kom frem?

Og det kan vi jo ikke have....

8
6. december 2022 kl. 11:55

Nu nævner du IT-havarikommision, som så mange andre ihærdigt fremhæver her på version2. Kan du ikke uddybe hvad det nøjagtigt er den skal gøre, som vil gøre fremtiden bedre mht. udvikling af offentlige IT-systemer? Hvis ikke den markant kan gøre en forskel er det jo bare endnu et sted at dumpe penge, som så er spildte. Hvordan skal en sådan kommision bemandes? En havarikommision behandler ulykker, hvordan er det at et IT-system der er løbet over budget, eller ikke bliver færdigt kan betragtes som en ulykke?

En ulykke er en utilsigtet hændelse, hvor en eller flere personer kommer tilskade i større grad eller hvor materiel beskadiges i større grad, uden intention eller overlæg. Det kan man vel ikke på nogen måde sige om udviklingen af IT-systemer, af dem som der hele tiden råbes IT-havarikommision omkring her på version2.

11
6. december 2022 kl. 20:35

Du skriver: "En havarikommission behandler ulykker". Det er ikke korrekt. En havarikommission analysere hændelser der har haft et utilsigtet resultat med henblik på at undgå/reducere dem i fremtiden. Heri indgår at ulykker.

I det aktuelle tilfælde kunne en analyse være at det uhensigtsmæssige har været at gå efter en "profitmaksimering" (størst først) i stedet for at gå efter at få flest muligt sager ryddet væk (altså de små / lette sager) eller at få håndteret alle de sager hvor der opnås en umiddelbar frivillig ordning først. Intet af dette har noget som helst med IT at gøre. Det er en prioriteringssag der eventuelt skal styres politisk altså en vekselvirkning mellem et ministerium og en styrelse.

10
6. december 2022 kl. 15:14

En havarikommision behandler ulykker, hvordan er det at et IT-system der er løbet over budget, eller ikke bliver færdigt kan betragtes som en ulykke?

Her er et eksempel på Havarikommisionens arbejde: https://havarikommissionen.dk/media/12922/l_2022_havari_2022-400_oytoe_motorfly_ejstrupholm.pdf

Nu er jeg ikke ekspert, men den vingespids har sandelig fået sig en bule. Gad vide hvordan buskadset ser ud?

Dette er ikke for at forklejne kommisionens arbejde, men jeg synes at det er noget mere alvorligt at borgere bliver hængt ud som dårlige betalere uden mulighed for rent faktisk at betale det de erkender at skylde.

Så nej, det egentlige IT-havari er ikke bare at udviklingsarbejdet løber over budget. Ulykken er at Staten ikke opfylder sine forpligtelser over for borgerne i den periode hvor IT-systemet ikke fungerer efter planen og dermed lider økonomisk eller retssikkerhedsmæssig skade.

12
8. december 2022 kl. 19:36

Dette er ikke for at forklejne kommissionens arbejde,

Dette er nogle unfair kommentarer omkring deres arbejde. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, HCL har ingen indflydelse på hvad de skal behandle. De skal behandle alle indkomne hændelser. Luftfartsloven og EU forordningen bestemmer hvad der skal indrapporteres. I lovgivningen har man meget bevidst sat grænsen meget lavt. Dette for at undgå:

"Det er jo lidt pinligt. Dette var ikke rigtigt noget, det behøver vi vel ikke at gøre noget ved".

Dette valg i lovgivningen er nok gjort klog af skade. Dette har medført at ting ikke kan fejes under gulvtæppet. Det har medført at vi har fået den høje flysikkerhed som vi har i dag.

I det aktuelle tilfælde så har HCL, som det klart står øverst på side 7 "valgt ikke at foretage yderligere sikkerhedsundersøgelser".

9
6. december 2022 kl. 12:35

En havarikommision behandler ulykker, hvordan er det at et IT-system der er løbet over budget, eller ikke bliver færdigt kan betragtes som en ulykke?

Det kan det da sagtens. Det sender ustandseligt utroligt mange mennesker ud i en ulykkelig situation. F. eks. gældsinddrivelsessystemet, som parkerer folk i Ribers uden grund, og milliardsvindel, som dræner de offentlige kasser. Det går faktisk også ud over nogen.

Hvis ikke vi lærer af skandalerne, og i nogle tilfælde drager folk til ansvar, vil de jo fortsætte. Hvordan den skal bemandes vil jeg overlade til nogen med mere forstand på den slags - det skal bare ikke være flere eksempler på Microsoft-direktører og den slags.

13
8. december 2022 kl. 19:51

Det kan det da sagtens.

Dette er som før beskrevet ikke en opgave for en eventuel IT-havarikommission. En IT-havarikommission skal se på at forbedre håndteringen af udvikling og drift af IT-systemer.

Det der her er brug for er at se på den offentlige forvaltnings processer (måde at gøre tingene på) med andre ord om der er handlet fornuftigt eller ej. Det at en minister beslutter at fyre en masse skatterevisorer / lægesekretærer før det system der skulle erstatte dem er på plads er et forvaltningsproblem. Det svarer til at man indstiller færgesejlads selv om bygningen af broen er blevet forsinket. Det har intet med IT udvikling at gøre.

1
2. december 2022 kl. 11:29

Nåh, ja, nu er 121 Millioner jo heller ikke værd, at inddrive, da det jo koster mere, at kontrollere, hvem der skal betale hvad. Eller gælder det kun aktieejere?