138.000 skyldnere ville betale gæld til staten - men Gældsstyrelsen ville ikke tage imod dem
Sagaen om gældsindrivelsen her til lands får nu et nyt kapitel, efter at Gældsstyrelsen er kommet så langt bagud med at behandle gældssager, at styrelsen har set sig nødsaget til at sende indbetalinger retur til cirka 138.000 skyldnerne, der ellers forsøgte indfri deres gæld.
Det skriver Ritzau på baggrund af Berlingske.
Læs også: Skat kæmper med politigæld i PSRM - men bunken af ubetalte bøder vokser stadig
Det skyldes ifølge avisen, at Gældsstyrelsen er bagud med at få undersøgt, om der er lovhjemmel til at inddrive gælden. Ifølge underdirektør i Gældsstyrelsen, Inge Maria Frydendahl Kruse, er styrelsen i gang med at rydde op i millioner af gældsposter, der potentielt kan være fejlramte.
Samtidig viser tal fra Gældsstyrelsen, at antallet af gældsposter, som ikke er inddrivelsesparate, er vokset med 1,5 millioner i år, hvoraf halvdelen stammer fra Skattestyrelsen. Samlet har de 138.000 borgere fået 121 millioner kroner tilbage. Heraf er cirka 17 millioner kroner rentegodtgørelse.
»De (politikerne, red.) må sluge nogle meget store kameler og/eller forenkle noget lovgivning eller eftergive noget gæld, for lige nu virker det som, at det stadig går den forkerte vej med inddrivelsen af offentlig gæld,« siger professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet Peter Bjerre Mortensen til Berlingske.
Læs også: Ny regeringsaftale om Skats gældsinddrivelse er tavs om massive it-problemer
Onsdag gik Folketingets Ombudsmand ind i sagen ved at sende et brev til Gældsstyrelsen, hvor han blandt andet beder om svar på, hvor lang tid det tager styrelsen at behandle de sager, hvor borgerne frivilligt forsøger at afvikle deres gæld. Begrundelsen er blandt andet, at borgere, der står registreret som skyldnere i det offentlige system, ifølge mediedækningen har haft besvær med at få udbetalt overskydende skat eller blive godkendt til boliglån.
350 årsværk til manuel oprydning i gælden
Den afgående regering har tidligere foreslået, at der skal sættes 350 årsværk af til manuel oprydning i gælden.
Læs også: Datafejl koster staten milliarder: 80 procent af fejlene stammer fra Skat selv
I 2021 blev 1 mio. gældsposter gennemgået, og oprydningsindsatsen er en ressourcekrævende indsats i Gældsstyrelsen, der er prioriteret efter en størst-først-strategi, hvor der er fokus på at oprydde de mest værdifulde gældstyper, der tilhører de største offentlige kreditorer, stod der skrevet i regeringens daværende udspil.
Læs også: Skat har droppet sammenkobling til gæld for 25 milliarder: Mener ikke, det er et stort problem
I forbindelse med en bred politisk aftale, der blev indgået i juni i år, kommenterede hverken Skatteminister Jeppe Bruus (S) eller aftalepartiernes ordførere på it-problemerne i Skat. Flere af ordførerne påpegede dengang, at gældskurven er vendt. Kathrine Olldag, som var skatteordfører for Radikale Venstre, udtalte ved lejligheden:
»EFI’s afløser – inddrivelsessystemet PRSM – og den halverede inddrivelsesrente er de to mest effektive værktøjer i redskabskassen.«
I sensommeren kom det frem, at Rigsrevisionen dumpede Skatteministeriets arbejde med at færdigudvikle EFI-afløseren PSRM.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
