13,5 millioner kroner senere: Staten opgiver Nationalt Patientindeks

Styrelse opgiver millionprojekt, der skulle sikre, at helbredsoplysninger kunne flyde på tværs af sektorer. Business casen holdt ikke.

Endnu et statsligt it-projekt er afgået ved døden, før det nogensinde kom til at virke.

Den statslige styrelse National Sundsheds-it har lagt det 15,5 millioner kroner dyre projekt Nationalt Patientindeks, NPI, i graven, da det har vist sig, at en række forudsætninger i business casen ikke har holdt stik. Det skriver bladet Kommunen. (artikel bag betalingsmur)

I alt 13,5 af de 15,5 millioner kroner er nået at blive brugt, men altså uden at få en løsning, der kan bruges.

Læs også: Her er hospitalernes it-projekter for de næste tre år

»Jeg synes, det er utroligt, at vi dumper hver eneste gang, vi skal lave specielt de teknologiske projekter. Vi bruger utrolig mange penge på det, fordi vi nogle gang selv vil opfinde den dybe tallerken. Jeg synes, at hele vores it-område inden for sundhed har fejlet utrolig mange gange, og det ser vi nu igen,« siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselotte Blixt til Kommunen.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener, at behovet for at kunne udveksle data på tværs i sundhedsvæsenet stadig eksisterer, men at det alligevel er den rigtige beslutning at stoppe NPI.

»Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at projektet ikke har kunnet løse de udfordringer med dataudveksling på tværs af sygehusene, som det var tiltænkt. Men omvendt er der ingen grund til at poste flere penge i et projekt, som regionerne arbejder på at løse på anden vis. Og pengene, der er brugt på projektet, er ikke spildt,« siger hun til Kommunen og henviser til, at de udviklede komponenter måske kan bruges i andre projekter.

Nationalt Patientindeks er udviklet af Systematic som en agil proces, der skulle have været afsluttet ved udgangen af 20111. Projektet blev forsinket og udskudt i to år - men er altså nu endeligt lagt ned.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
Klavs Klavsen

hospitaler i jylland, aner stadig ikke om en sjællænder kan tåle penicillin etc.

Super - Det var jo så supervigtigt at vi fik 5(! - eller er det flere?) EPJ systemer - der efter 11mill kr. - stadig IKKE kan snakke sammen.

Jeg ville meget gerne se noget kode og nogle database design diagrammer - og nogle forklaringer af hvorfor noget så simpelt, som at udveksle data - virkelig ikke kan lykkedes :(

Og iøvrigt enig med PHK og så mener jeg at de informationer en sådan IT-revision indsamler, bør være tilgængelige for ALLE, så alle har mulighed for at se hvad borgernes penge bruges til.

Brian Fisker

...Hvordan søren gør det os klogere på, hvorfor Business casen ikke holder? Jeg kan ikke læse ud af artiklen, at der er tale om et teknisk problem - nærmere en mangelfuld beregning i forhold til de (desværre mange) systemer, der skal konsekvensrettes mhp. integrationer, når NPI er klar (mindst 5 x EPJ, Sundhedsjournalen, Fælles Medicinkort, praksissystener(?), samt et væld af andre kildesystsmer).

Ivan Pedersen

Da jeg som projektleder på NPI projektet så artiklen fra KOMMUNEN i sidste uge på digitaliseringsmessen valgt jeg at ignorere den, men nu når Version2 blot genfortæller indholdet, uden at tjekke med kilderne så bliver jeg nødt til at reagere, selvom det nok ikke er klogt!

Artiklen påstår at "...uden at få en løsning, der kan bruges"
Løsningen KAN bruges, men spørgsmålet er om man VIL bruge den.
NPI projektet har leveret en udvidelse af den nationale serviceplatform med 2 ekstra sikkerhedsservices (min log og samtykke) + dokumentdelingsservices der overholder internationale standarder (IHE-XDS).

Servicene er afprøvet i mindre skala og dokumenteret lette at bruge. Det er demonstreret i en teknisk afprøvning med EPJ system fra Systematic, Sårjournal fra Dansk Telemedicin og Mikrobiologidatabank fra Autonik. Det tager ca. 1 måned at koble en kilde på første gang og væsentlig mindre næste gang den samme leverandør skal koble en ny kilde eller anvendersystem på.
Serviceplatformen som er bygget under open source licenser kan hentes på software børsen.

Det der udestår er en afklaring og forhandling om rollefordelingen mellem serviceplatformen, det nationale indeks, de regionale indices og det interregionale billedindeks.
Til oplysning vil det koste årligt ca. 0,9 mio. kroner at drifte dokumentdelingsservices og det nationale indeks.

Vi må se hvad parterne finder ud af som led i økonomiforhandlinger og digitaliseringsstrategi;-)

Lars Bitsch-Larsen

Skal patient oplysninger være tilgængelige på tvær af sektorer, eller skal de være lukkede. Hvem skal have adgang til disse oplysninger og hvordan?
Som overlæge på et universitets hospital oplever jeg er et større problem at når data skal være tilgængelige overalt så skal man også bruge meget mere tid på at begrunde hvorfor man skal have tilgang til oplysninger.
I det daglige er det sjældent at man har brug for væsentlige oplysninger fra en anden sektion.
Det er et kæmpe apparat der skal til for at løse problemet for nogle ganske få patienter på denne måde.
En enklere måde ville være at pt fik en krypteret chip med egne oplysninger som enten følger pt'en, eller pt'en kan sende oplysinger til specifik modtager.
At data skal flyde over alle sektorer er heller ikke så enkelt. Bare et begreb som simpelt blodtryk er ikke entydigt. Er det stående elelr liggende. Er det taget ved indlæggelse i forbindels med akut sygdom eller som led i blodtryks kontrol.
Disse data kan være nyttige national sundhedsmæssig sammenhæng, hvis man ved hvad de "indeholder".
Men dette arbejde med at "standardisere de enkelte elementer er igang på globalt plan, http://www.openehr.org/ og giver mulighed for at etablere en medicinsk internet hvor oplysninger globalt kan udvæksles.
Som anonymisered oplysninger jan det være godt, som personlige oplysninger , bør dette kun kunne ske med patientens sammentygge (hver gang).

Frank Thomsen

@Lars:
Om et blodtryk er taget stående eller liggende, af en kliniker eller patienten selv, og en masse andre klinisk relevante data, bliver netop gemt i forbindelse med den aktuelle måling. I forbindelse med det nævnte projekt anvendes der HL7 PHMR som dokumentformat. Men dataformattet har ikke specifikt noget med NPI-projektet at gøre - NPI er en infrastruktur.

At det i det daglige er sjældent man har brug for data fra en anden region og/eller sektor, er vist meget individuelt. At du ikke kan se, at der er andre scenarier end dem du dagligt er inde i, er ikke ensbetydende med at de problemstillinger NPI-projektet havde mulighed for at løse er irrelevante eller opfundne til formålet. Men pointen med NPI er blandt andet, at alt det med samtykke bliver taget hånd om.

Det er sørgeligt at folk udtaler sig på så løst et grundlag, specielt politikere, og journalister uden kildekritik. Det er faktuelt forkert, som Ivan Pedersen også skriver, at det teknologiske er problemet.

Der er store(!) penge at spare for samfundet ved intelligent anvendelse af informationsteknologi. Desværre forsvinder intelligensen når de naive, stemmeliderlige, uerfarne politikere blander sig.

Johannes Aagaard

Når jeg læser om projektet Nationalt Patientindeks, så slår det mig, i hvor høj en grad beskrivelsen er gennemsyret af projekt-mageragtigt nysprog og juhu-termer - http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/National%20Sundheds-it/Nationalt%20Pa...

Det er altid rart at få oplysninger fra folk, der har været tæt på det omhandlede projekt, og at også fagfolk i en af de brancher, som det var meningen skulle være en af brugerne, også ytrer sig, er ekstremt væsntligt. Så tak for det!

Hvad der omkring NPI står tilbage ser ud til at være følgende:
- man kan ikke ordentligt beskrive projektets værdi (for hverken patienter eller brugere i "branchen")
- man kan fra de involverede parter ikke levere en ordentlig (læs: basalt forståelig) forklaring på, hvorfor projektet nu er forlist, og man beskylder gensidigt hinanden.
- Sundhedsminister Astrid Krags udtalelse er simpelthen forstemmende indholdsløs (f.eks. fremføres det, at pengene brugt til projektet ikke er spildt, fordi de "udviklede komponenter måske kan bruges i andre projekter"! (Man skal vist være SFer for ikke at kunne se det komplet uansvarlige i dén tilgang til nytteværdi og pengespild.)
- Systematic-folkene må virkelig klappe sig på lårene af grin.

Jeg ser i øvrigt ikke i de beskrivelser af NPI-projektet, som er umiddelbart tilgængelige, at man bare ét sted forholder sig til datamsikkerheden i relation til den enkelte patient og de personfølsomme oplysninger i systemet. (Så idéen med et personligt chipkort, der følger den enkelte patient, kunne måske være en model (hvis overhovedet)).

Og tilbage står vi med endnu et forlist projekt, og hvor en masse dyrt betalte mennesker har spildt borgernes penge. Mest af alt nok fordi, de begår den helt klassiske fejl med at tro, at netop déres branche er så unik, at der ikke ligger en hyldevare, som man kunne anvende i stedet for at egenudvikle - og samtidig benytte sig af muligheden for at se på, om de eksisterende rutiner og arbejdsgange nu også er de mest hensigtsmæssige, eller om de bør tilrettes. Endelig kunne det jo være, at man f.eks. Sverige eller Norge står med den præcis samme problemstilling og at man dér allerede har en velfungerende løsning ...

Vi har udviklet en projekt-kultur, hvor ethvert projekt udråbes til "det-nye-sorte" og har øjeblikkets interesse. Man afholder en masse ligegyldige møder, hvor teknokrater og luftige projektfolk permanent taler forbi hinanden (dybest set fordi de har nok de deres egene geschæft). Man har som regel en inderligt fraværende ledelse hos dem, der skulle nyde godt (eller skidt) af projektets udkomme, og man har af og til nogle nørdede ildsjæle uden overblik, der brænder for netop dét, som interesserer dem (underforstået: det eneste de kan finde ud af).

Projekt-kulturen tvinger os rundt i manegen som rodløse og konstant surfende efter alt det nye, empirien forsvinder og vil glemmer bekvemt hver gang, endnu et projekt løber ud i sandet - for et nyt projekt er lige præcis dukket op, og alle skal være omstillingsparate til at deltage. Og alle kaster alt, hvad de har i hænderne. Vi blivere dummere og dummere, for med den projekt-orienterede opgaveløsnng har man ofte en udpræget tilbøjelighed til bekvemt at glemme alt det, som går galt.

Jeg har efterhånden set dette uvæsen nogle gange, og heller ikke i dette tilfælde blev vi en døjt klogere. Men tillykke da til alle de højt specialiserede fagfolk, alle dem fra projekt-klerasiet og tillykke til ministeren; for I fik da Jeres løn og er formentlig allerede dybt involveret i endnu et projekt.

"Everything will be answered in the next episode of...Soap".

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017