13 anholdt i sag om offentlig it-bestikkelse i Region Sjælland

9. juni 2015 kl. 12:155
Region Sjælland har politianmeldt en mistanke om bestikkelse af offentligt ansatte. 13 personer er nu anholdt, herunder én ansat hos Rigspolitiet og ansatte ved to unavngivne private it-leverandører.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

13 personer er anholdt, og 17 adresser er blevet ransaget, efter at Region Sjælland har indgivet en politianmeldelse af mistanke om bestikkelse af offentligt ansatte, der tilsyneladende har forbindelse til to private it-leverandører til regionen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge en pressemeddelelse.

Endnu er det sparsomt med oplysningerne, andet end at der blandt de 13 anholdte skal være én ansat ved Rigspolitiet, mens de øvrige er ansatte ved henholdsvis regionen og de to unavngivne private it-leverandører.

Ligeledes skal politiet have foretaget ransagninger på 17 forskellige adresser på Sjælland, som skal være lokaler tilhørende henholdsvis regionen, Rigspolitiet, de to it-firmaer og private hjem, og i forbindelse med ransagningerne har politiet beslaglagt 'et betydeligt antal effekter', herunder en mængde it-udstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politidirektør Lene Frank fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi indskærper, at sagen har høj prioritet.

De 13 anholdte er sigtet for mulige overtrædelser af straffelovens § 122 og § 144 vedrørende bestikkelse af offentligt ansatte. Strafferammen er op til seks år. De anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag.

Der har tidligere været en række sager om bestikkelse i forbindelse med offentlige it-indkøb i Danmark. I 2010 iværksatte Skat eksempelvis en undersøgelse på baggrund af anklager fra en tidligere it-chef om, at der i 1990'erne var foregået ulovlig udveksling af gaver mellem en it-leverandør og de it-ansvarlige.

I 2011 blev en it-chef fra Aarhus Universitet dømt for bestikkelse i forbindelse med it-indkøb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En række kommunale chefer har ligeledes været kritiseret for at have modtaget koncertbilletter fra it-leverandøren KMD. Det er blandt andet sket i Frederikssund, Hedensted og Hillerød.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
10. juni 2015 kl. 07:52

og i Nationalbanken. begge steder har de ansatte jo betydelige værdifulde fordle andre mennesker, der modtager gaver over 55o kroner beskattes hårdt af. Sommetider må man undre sig over lovgivning og retshåndhævelsen, der er sandelig forskel på folk og matroser. Også politikkernes fede diæter i forhold til chaufførernes.

2
9. juni 2015 kl. 15:01

Hvordan er firmaerne unavngivne? De er vel for fanden ikke underlagt navneforbud?

1
9. juni 2015 kl. 14:55

En af de to "private it-leverandører" skulle vel ikke være samme firma som det amerikanske finanstilsyn lige har anlagt sag imod?

Dvs. CS-fucking-C, samme firma som hackersagen drejer sig om?

Det er oprigtig undren, fordi timing.