12.000 borgere udtages årligt af Udbetaling Danmark til datatjek for fejl og snyd

17. september 2018 kl. 05:1116
12.000 borgere udtages årligt af Udbetaling Danmark til datatjek for fejl og snyd
Illustration: maxxyustas/Bigstock.
Udbetaling Danmarks omfattende registersamkøring udpegede sidste år 12.000 potentielle sager om fejludbetalinger. I 20 procent af sagerne endte borgerne med at skulle betale penge tilbage eller miste ydelser.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det vakte for nyligt opsigt, da regeringen i et internt udspil ville integrere borgernes elforbrug i den faste registersamkøring, som Udbetaling Danmark løbende udsætter 2,9 millioner danskere, der modtager sociale ydelser, for.

Efter få dages voldsom offentlig debat blev forslaget trukket tilbage af regeringen.

Men hvordan foregår registersamkøringen egentlig, og hvilke datakilder kan Udbetaling Danmark benytte sig af, når det skal kontrolleres, om danskernes førtidspension, boligstøtte eller børnepenge er udbetalt korrekt? Det har Version2 spurgt Udbetaling Danmark om.

Henter 120 millioner med registersamkøring

»Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp, og fordi vi har modtaget oplysninger om, at du er gift, men ikke har samme adresse som din ægtefælle.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan kan en indledning på et brev fra Udbetaling Danmark eller din kommune lyde, hvis du som borger er blevet udpeget ved hjælp af Udbetaling Danmarks registersamkøring.

Sidste år udbetalte Udbetaling Danmark i alt 217 milliarder kroner i sociale ydelser til danskerne, f.eks. førtidspension, SU, boligstøtte eller børnepenge. For at sikre sig mod fejludbetalinger og socialt bedrageri foregår der dagligt en automatisk samkøring af data fra 2,9 millioner danskeres oplysninger i forskellige registre som CPR, CVR, BBR, eIndkomst (Skat), Feriekonto og R75(Skat/Årsopgørelsen).

I 2017 gav registersamkøringen anledning til røde lamper i 12.000 sager, hvor der var tegn på fejludbetalinger, og borgeren er blevet kontaktet, og sagen undersøges manuelt. Det oplyser ATP, der driver Udbetaling Danmark, i en mail til Version2.

Det endte sidste år med 2.300 afgjorte sager, hvor en borger har skullet betale ydelser tilbage eller har fået stoppet ydelsen.

Og registersamkøringen står for at indkradse hovedparten af de midler, som Udbetaling Danmark opdager er udbetalt forkert.

»Det samlede kontrolprovenu, som kan henføres til registersamkøring for Udbetaling Danmark, var i 2017 på ca. 125,7 mio. kr. Det samlede provenu ser ud til at stige i 2018. Udbetaling Danmarks samlede provenu på kontrolområdet var i 2017 på knap 145 mio. kr.«

Fakta: Registersamkøring i Udbetaling Danmark

Med kommuneaftalen om kommunernes økonomi for 2015 besluttede regeringen og KL at oprette en fælles dataenhed i Udbetaling Danmark. Dette udmøntede sig i et lovforslag om en ændring af loven om Udbetaling Danmark (UDK), der blev fremsat i februar 2015. Loven trådte i kraft 1. maj 2015, og Den Fælles Dataenhed (DFD) gik i drift 1. november 2015.

Formålet med registersamkøring er at identificere sager, hvor der er risiko for fejludbetalinger. Den udbetalende myndighed undersøger de sager, der identificeres, og sikrer, at det korrekte beløb udbetales. Sagsbehandlingen foregår altid i dialog med borgeren, som får mulighed for at give sit perspektiv på sagen.

Vide rammer for datakilder

Når Udbetaling Danmark får mistanke om fejludbetalinger, er det ikke bare CPR,CVR, BBR, Feriekonto og skatteoplysninger, de kan krydse.

Når en borger først er udtaget til manuel kontrol, er rammerne meget vide for, hvilke datakilder der kan inddrages.

I loven står der meget bredt, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra offentlige myndigheder som uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige.

Det gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente læge- og sygehusjournaler.

Det er her, oplysninger om danskernes elforbrug kan indhentes og bruges som dokumentation for at afsløre, om folk lyver om deres bopæl for at kunne modtage sociale ydelser, som de ellers ikke ville være berettigede til.

Hvis en borger bliver udtrukket til manuel kontrol, hvilke datakilder undersøger I så?

»Det kan variere meget fra sag til sag. Som udgangspunkt skal vi bruge de data/oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe den korrekte afgørelse. Vi beder borgeren om oplysninger, vi indhenter oplysninger fra andre myndigheder og fra åbne kilder – men vi må kun indhente og anvende data/oplysninger, der er relevante og nødvendige i den konkrete sag. Vi arbejder ud fra lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11a,« skriver Udbetaling Danmark i en mail til Version2.

Alt sammen skal dog ske med samtykke fra den pågældende borger.

Softwaren

For at lave registersamkøringen anvender Udbetaling Danmark en stribe forskellige software-værktøjer.

  • Microsoft SQL Server
  • T-SQL (Erfaringsbaserede kriterier)
  • SSRS
  • SSIS
  • R (statistisk dataanalyse)
  • Python (statistisk dataanalyse)
  • .NET (webservices)

Kan I give eksempler på kriterier, der krydses i registersamkøring, og som indikerer socialt bedrageri?

»Et godt eksempel kunne være de såkaldte 'fædrehoteller'. Vi ved af erfaring, at hvis der bor mange voksne på en adresse med et meget lille boligareal, og en eller flere af beboerne modtager offentlige ydelser eller har et barn sammen med en, der modtager offentlige ydelser, så er der ofte grund til at kontrollere sagen. Derfor samkører vi oplysninger fra CPR-registret om registrerede voksne på adressen med BBR's oplysninger om antal kvadratmeter. Altså, hvis der f.eks. bor 8 voksne mænd på 34 kvadratmeter, så vil sagen falde ud i registersamkøringen, hvis én af de 8 mænd modtager ydelser fra Udbetaling Danmark eller er far til et barn, hvis mor modtager ydelser fra os,« skriver Udbetaling Danmark i en mail og fortsætter:

»Der kan være helt legitime grunde til, at flere voksne deles om få kvadratmeter. Derfor kan registersøgningerne aldrig stå alene - sagerne skal altid undersøges konkret og individuelt, og borgeren skal have mulighed for at bidrage med oplysninger.«

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
31. januar 2020 kl. 12:31

er at systemet ikke har fundet nogen som har fået for lidt udbetalt.

Det her er et envejs kontrolsystem, som KUN handler om at betale mindre - ikke om ægte retfærdighed.

For mig betyder det at dem, som administrere systemet er nogle forbandet svin. Intet mindre og burde siges grovere.

14
18. september 2018 kl. 06:59

Det er ikke problemer for de, som vil snyde.</p>
<p>En "reel lejeudgift", som uden problemer kan betales tilbage når pengene kommer fra Skat el. lign., fordi man kan fremleje for 24.000 kr./år uden at betale skat.

Det bliver da et problem hvis det betyder at der kun opkræves 2000 Kr. i husleje for i så fald vil de få 2000 Kr plus de 1000 som de ville få som hjemmeboende og dermed kun få 3000 ud imod idag hvor tallet er 6000

Det handler ikke nødvendigvis om at forhindre folk i at snyde, men at gøre det så økonomisk uattraktivt at det ikke kan "betale sig".

Kontrollen skal jo ikke fjernes og finder man ud af at 2 knægte har "byttet adresse" så skal de stadigvæk betale tilbage med "renters rente" og også gerne en bøde.

12
18. september 2018 kl. 03:36

Det er desuden især de fattigste i samfundet, der rammes. Hvorfor ikke bruge disse ekstra ressourcer på yderligere at overvåge og opklare internationalt skattesnyd, -svindel og skatteunddragelser af de rige internationale firmaer og enkeltpersoner.

De som har færrest ressourcer er nemmest at forfølge. Derfor.

De som er velhavene hyrer revisorer, advokater og økonomer, som nårsomhelst kan "tyre" enhver knold fra Skat og Udbetaling Danmark.

11
18. september 2018 kl. 03:30

Citat fra artiklen: »Det samlede kontrolprovenu, som kan henføres til registersamkøring for Udbetaling Danmark, var i 2017 på ca. 125,7 mio. kr. Det samlede provenu ser ud til at stige i 2018. Udbetaling Danmarks samlede provenu på kontrolområdet var i 2017 på knap 145 mio. kr.«

Det lyder som et godt resultat - blot 83 år på samme niveau og vi har fået dækket tabet ved de fejlagtige tilbagebetalinger af aktieskat. Yderligere 380 år og vi har fået dækning for den gæld, der ville have været opkrævet, hvis ikke tåberne havde flyttet inddrivelsen til Skat. Altsammen til glæde for mine tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldebørn.

Skulle nogen spore sarkasme i ovenstående er det sandsynligvis et tilfælde.

10
17. september 2018 kl. 14:42

Udbetaling Danmark burde starte med at kontrollere sig selv. Hvordan skal de kontrollere hvis de ikke har uddannet deres medarbejdere til at følge loven ?

PS det er underligt at de lige som flere andre etater IKKE kan kontaktes via sikker kommunikation (E-Boks)

9
17. september 2018 kl. 14:18

Du skriver, Bjarne Nielsen, om ”den ende af samfundspyramiden”.

Vi hørte om en del sager, hvor den manglende inkasso gjorde, at man hurtigt prioriterede champagne og store biler over at betale restskat, børnepenge og andre penge til det offentlige. Jeg tror ikke at de er med i målgruppen for den kontrolindsats, som nævnes her i artiklen.

8
17. september 2018 kl. 14:08

Man må nok også påregne en vis præventiv effekt.

Det kan være, givetvis, det ved jeg ikke rigtig noget om. Jeg forsøgte at anvende det økonomiske argument, fordi det virker til, at det er det altafgørende – ”the one to rule them all” – i disse år. Kan det betale sig? Så pyt skidt med borgernes retssikkerhed.

Personligt synes jeg, det er rystende. Selvfølgelig skal der føres kontrol, men jeg synes myndighedernes aktuelle rettigheder er for vidtgående. Du skriver, Bjarne Nielsen, om ”den ende af samfundspyramiden”. Men så vidt jeg forstår, af artiklen, gælder registersamkøringen 2,9 mio. danskere. Det fremgår, at disse inkluderer modtagere af SU – altså ganske almindelige unge mennesker, der studerer – så vel som førtidspensionister og de uden arbejde, som ikke er privatforsikret via A-kasse.

Alle disse mange forskellige mennesker er således potentielle ”snydere” og under mistanke for socialt bedrageri.

Og dette i en grad, så offentlige myndigheder har ret til at kigge i bl.a. den enkeltes private sygejournal, på hvilket grundlag? På et grundlag, jeg (ud fra artiklen) har svært ved at gennemskue rammerne for.

Hvad er kriterierne, der berettiger en myndighed til at undersøge borgerens private anliggender? Er det alene fordi, borgeren er udtaget af en algoritme? En afvigelse fra normen? Hvis noget ser ”mistænkeligt” ud? Er det blot op til Udbetaling Danmark, eller den enkelte medarbejder, at skønne?

Det fremgår, at der skal indhentes samtykke fra borgeren forinden. Og hvad så, hvis en person afslår? (Eksempelvis aktindsigt i egen sygejournal, fx af hensyn til privatlivets fred). Er han/hun så endnu mere mistænkelig?

7
17. september 2018 kl. 13:44

Med andre ord: Vi er nødt til at kende dette beløb (overskuddet) for at få en indikation af, hvor rentabel registersamkøring er. Kan det betale sig?

Det er jo rimeligt svært.

Både fordi :

  1. Skal kriminalitetsforebyggelse kunne betale sig ?

  2. Har du nogen tal for hvor meget MERE der ville blive snydt for hvis der ingen kontrol var ?

Debatten er rimeligt svær, for på den ene side er det vigtigt at værne om privatlivet og respektere folks privatliv og så videre, men på den anden side er der også voldsomt krænkende for dem af os som rent faktisk betaler ind til kassen, hvis det bliver et tag-selv-bord.

Der er sådan set kun een løsning som reelt set fastholder vores privatlivs fred samtidigt med at man får standset snyderiet og det er at forenkle alle de her tilskud, så det bliver enkelt og gennemskueligt og først og fremmest, mindre økonomisk interessant at snyde, simpelthen fordi man får mindre ud af det.

Lad mig give et eksempel.

Hvis man får 1000 Kr. som hjemmeboende og 6000 som udeboende (fiktive tal, som vist ikke er HELT skudt ved siden af), så er det måske logisk nok at man kan blive fristet til at bytte adresse med en kammerat for at score 60.000 ekstra om året.

Men hvis systemet var lavet så det kun galdt hvis man boede til leje og reelt set havde en lejeudgift som man skulle dokumentere og pengene til husleje kun kunne udbetales direkte til udlejeren, så ville det blive mindre attraktivt fordi man så ikke kunne få fingre i pengene og bruge dem.

Dertil kommer at når 2 personer sådan bytter adresse så skal modparten betale skat af de penge, igen bliver det mindre attraktivt.

Meget snyd er som regel kun noget der sker hvis der er 2 ting til stede... Stor gevinst og lille risiko for at blive snuppet.

6
17. september 2018 kl. 13:25

Hvad med de mange fejl man udsætter uskyldige for? De breve man får er meget anklagende, som man på forhånd er skyldig. Det er en psykisk belastning og tagen tid fra andre ting over den lange tid, det tager at få rettet fejlen, skal også med i beregningerne, og så er der formentligt intet overskud.

Det er desuden især de fattigste i samfundet, der rammes. Hvorfor ikke bruge disse ekstra ressourcer på yderligere at overvåge og opklare internationalt skattesnyd, -svindel og skatteunddragelser af de rige internationale firmaer og enkeltpersoner. Det kan give langt større beløb i multimilliardklassen. Bare se hvor meget der nu kommer i kassen alene via ulovlig taxikørsel.

5
17. september 2018 kl. 11:57

Vi er nødt til at kende dette beløb (overskuddet) for at få en indikation af, hvor rentabel registersamkøring er.

Man må nok også påregne en vis præventiv effekt.

Da det gik op for den gruppe af befolkningen, som rutinemæssigt og små-professionelt spekulerer i at have udeståender både overfor det offentlig, men også med ting som børnepenge, at der ikke blev lavet inkasso, så voksede disse udeståender voldsomt.

Så mon ikke samme effekt i nogen grad vil kunne se i den ende af samfundspyramiden, som her er i fokus?

4
17. september 2018 kl. 11:47

I artiklen nævnes et kontrolprovenu på 125,7 mio. kroner:

Det samlede kontrolprovenu, som kan henføres til registersamkøring for Udbetaling Danmark, var i 2017 på ca. 125,7 mio. kr.
Det samlede provenu ser ud til at stige i 2018. Udbetaling Danmarks samlede provenu på kontrolområdet var i 2017 på knap 145 mio. kr.

Dette beløb er således indtægten. Men hvad er overskuddet?

Der er jo også en række omkostninger/udgifter forbundet med den manuelle sagsbehandling.Hvad har omkostningerne været til at gennemføre den manuelle sagsbehandling af de udtagne 12.000 sager, som angives i artiklen?

Og hvad blev overskuddet derefter?

Med andre ord: Vi er nødt til at kende dette beløb (overskuddet) for at få en indikation af, hvor rentabel registersamkøring er. Kan det betale sig?

3
17. september 2018 kl. 10:45

Måske skulle man, fra politisk side, satse mere på forenklet lovgivning, der var nemmere at implementere ?

eller i stedet indøre UBI og lukke al den kontrol. vi er efterhånden blevet et blødt socialdemokratisk diktatur. overvågning (ulovlig endda), jagen af minoriteter, andre regler for eliten (hvorfor kan man stadig være ansat i politiet når man har svindlet med veninderne, Bettina?) og hvordan kan man stadig være i folketinget efter at have løjet og misinformeret tinget. bare for at tage nogle markører. vi kan også tage åbenlys korruption og censur med.

vi mangler et oprør i Danmark... og som gammel anarkist har jeg vist lige meldt mig til første geled...

2
17. september 2018 kl. 10:24

Datasystemerne laver ingen fejl, men de underliggende databaser er fuld af fejl, så fejlraten må blive høj - 100% i vort tilfælde. I det ene tilfælde for os viste det sig at være en fejl i databaserne, og vi og mange instanser brugte masser af tid på at finde og rette fejlen til ingen egentlig nytte! Tidsspild!!

1
17. september 2018 kl. 09:08

Det vil sige, at man har en fejlrate på en halv promille. Tvivler på, at der er en økonomisk business case for det her.

Og gad vide hvor meget 'mere udbetaling' det her resulterer i ? Og hvor meget af det man finder er fejle og hvor meget er snyd ?

At sikre at loven efterleves er jo så en anden sag.

Måske skulle man, fra politisk side, satse mere på forenklet lovgivning, der var nemmere at implementere ?

// Jesper