Nedbrud28. februar
Illustration: maxxyustas/Bigstock.
Udbetaling Danmarks omfattende registersamkøring udpegede sidste år 12.000 potentielle sager om fejludbetalinger. I 20 procent af sagerne endte borgerne med at skulle betale penge tilbage eller miste ydelser.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.
Det vakte for nyligt opsigt, da regeringen i et internt udspil ville integrere borgernes elforbrug i den faste registersamkøring, som Udbetaling Danmark løbende udsætter 2,9 millioner danskere, der modtager sociale ydelser, for.
Efter få dages voldsom offentlig debat blev forslaget trukket tilbage af regeringen.
Men hvordan foregår registersamkøringen egentlig, og hvilke datakilder kan Udbetaling Danmark benytte sig af, når det skal kontrolleres, om danskernes førtidspension, boligstøtte eller børnepenge er udbetalt korrekt? Det har Version2 spurgt Udbetaling Danmark om.
Henter 120 millioner med registersamkøring
»Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp, og fordi vi har modtaget oplysninger om, at du er gift, men ikke har samme adresse som din ægtefælle.«
Artiklen fortsætter efter annoncen
Sådan kan en indledning på et brev fra Udbetaling Danmark eller din kommune lyde, hvis du som borger er blevet udpeget ved hjælp af Udbetaling Danmarks registersamkøring.
Sidste år udbetalte Udbetaling Danmark i alt 217 milliarder kroner i sociale ydelser til danskerne, f.eks. førtidspension, SU, boligstøtte eller børnepenge. For at sikre sig mod fejludbetalinger og socialt bedrageri foregår der dagligt en automatisk samkøring af data fra 2,9 millioner danskeres oplysninger i forskellige registre som CPR, CVR, BBR, eIndkomst (Skat), Feriekonto og R75(Skat/Årsopgørelsen).
I 2017 gav registersamkøringen anledning til røde lamper i 12.000 sager, hvor der var tegn på fejludbetalinger, og borgeren er blevet kontaktet, og sagen undersøges manuelt. Det oplyser ATP, der driver Udbetaling Danmark, i en mail til Version2.
Det endte sidste år med 2.300 afgjorte sager, hvor en borger har skullet betale ydelser tilbage eller har fået stoppet ydelsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Og registersamkøringen står for at indkradse hovedparten af de midler, som Udbetaling Danmark opdager er udbetalt forkert.
»Det samlede kontrolprovenu, som kan henføres til registersamkøring for Udbetaling Danmark, var i 2017 på ca. 125,7 mio. kr. Det samlede provenu ser ud til at stige i 2018. Udbetaling Danmarks samlede provenu på kontrolområdet var i 2017 på knap 145 mio. kr.«
Med kommuneaftalen om kommunernes økonomi for 2015 besluttede regeringen og KL at oprette en fælles dataenhed i Udbetaling Danmark. Dette udmøntede sig i et lovforslag om en ændring af loven om Udbetaling Danmark (UDK), der blev fremsat i februar 2015. Loven trådte i kraft 1. maj 2015, og Den Fælles Dataenhed (DFD) gik i drift 1. november 2015. Formålet med registersamkøring er at identificere sager, hvor der er risiko for fejludbetalinger. Den udbetalende myndighed undersøger de sager, der identificeres, og sikrer, at det korrekte beløb udbetales. Sagsbehandlingen foregår altid i dialog med borgeren, som får mulighed for at give sit perspektiv på sagen.Fakta: Registersamkøring i Udbetaling Danmark
Vide rammer for datakilder
Når Udbetaling Danmark får mistanke om fejludbetalinger, er det ikke bare CPR,CVR, BBR, Feriekonto og skatteoplysninger, de kan krydse.
Når en borger først er udtaget til manuel kontrol, er rammerne meget vide for, hvilke datakilder der kan inddrages.
I loven står der meget bredt, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra offentlige myndigheder som uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige.
Det gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente læge- og sygehusjournaler.
Det er her, oplysninger om danskernes elforbrug kan indhentes og bruges som dokumentation for at afsløre, om folk lyver om deres bopæl for at kunne modtage sociale ydelser, som de ellers ikke ville være berettigede til.
Hvis en borger bliver udtrukket til manuel kontrol, hvilke datakilder undersøger I så?
»Det kan variere meget fra sag til sag. Som udgangspunkt skal vi bruge de data/oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe den korrekte afgørelse. Vi beder borgeren om oplysninger, vi indhenter oplysninger fra andre myndigheder og fra åbne kilder – men vi må kun indhente og anvende data/oplysninger, der er relevante og nødvendige i den konkrete sag. Vi arbejder ud fra lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11a,« skriver Udbetaling Danmark i en mail til Version2.
Alt sammen skal dog ske med samtykke fra den pågældende borger.
For at lave registersamkøringen anvender Udbetaling Danmark en stribe forskellige software-værktøjer.Softwaren
Kan I give eksempler på kriterier, der krydses i registersamkøring, og som indikerer socialt bedrageri?
»Et godt eksempel kunne være de såkaldte 'fædrehoteller'. Vi ved af erfaring, at hvis der bor mange voksne på en adresse med et meget lille boligareal, og en eller flere af beboerne modtager offentlige ydelser eller har et barn sammen med en, der modtager offentlige ydelser, så er der ofte grund til at kontrollere sagen. Derfor samkører vi oplysninger fra CPR-registret om registrerede voksne på adressen med BBR's oplysninger om antal kvadratmeter. Altså, hvis der f.eks. bor 8 voksne mænd på 34 kvadratmeter, så vil sagen falde ud i registersamkøringen, hvis én af de 8 mænd modtager ydelser fra Udbetaling Danmark eller er far til et barn, hvis mor modtager ydelser fra os,« skriver Udbetaling Danmark i en mail og fortsætter:
»Der kan være helt legitime grunde til, at flere voksne deles om få kvadratmeter. Derfor kan registersøgningerne aldrig stå alene - sagerne skal altid undersøges konkret og individuelt, og borgeren skal have mulighed for at bidrage med oplysninger.«
Denne artikel er gratis...
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
