11 amerikanske delstater sagsøger Google

USA har rejst en konkurrencesag mod søgegiganten Google, fordi virksomheden ifølge myndighederne har misbrugt sin dominerende markedsposition til at forhindre konkurrence.

Justitsministeriet i USA har sammen med 11 delstater sagsøgt it-giganten Google for at have overtrådt konkurrencereglerne.

Det skriver Danmarks Radio.

Myndighederne peger på, at Google har brudt loven ved at udnytte sin dominerende position på markedet til at forhindre konkurrence.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der lagt op til, at søgsmålet bliver det største i en generation, og det bliver sammenlignet med monopolsager mod blandt andet Microsoft i 1998 og teleselskabet AT&T i 1974.

Google har tidligere været igennem andre konkurrence-sager i Europa, hvor virksomheden har fået tildelt bøder i milliardklassen. Sidste år havde Google en omsætning på 162 milliarder dollar, hvilket svarer til 1023 milliarder kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 A L

hvis du klikkede på dr artiklen står det øverst... "Når du efter en hurtig søgning på Google finder lige den vaskemaskine, du manglede, eller den ferie, du drømte om, så er det ikke altid den bedste eller billigste version, du har fundet.

Det er den, som Google vil vise dig.

Firmaet er derfor blevet beskyldt for at have for meget magt over, hvilke søgeresultater brugerne mødes af. Og det i sådan grad, at USA's justitsministerium og 11 delstater nu har anlagt et søgsmål mod it-giganten for brud på konkurrencereglerne."

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere