100.000 Roskilde-gæster ufrivillige deltagere i kæmpe kommercielt Big Data-projekt

Data om vejr, musikdownloads og madsalg på en festival kan forhindre madspild men også sikre mersalg. Deltagerne på Roskilde indgik sidste år i stort GPS-tracking- og dataindsamlingsprojekt.

Et 40 mand stort hold indsamlede sidste år millioner af informationer fra et hav af datakanaler, som de 100.000 Roskilde-festival deltagere genererede data i under de 8 dage festivalen varede.

Det fortæller Mandag Morgen. Projektet er et et samarbejde mellem CBS, Roskilde Festival og IBM, som fortsætter indtil 2018.

De anonyme data blev via en cloudserver kørt igennem digitale analyseværktøjer for at finde mønstre og sammenhænge i festivalgæsternes gøren og laden, hvilket kan udvikle koncerten i en bæredygtig retning - men også kommercielt.

Et af de anvendte analyseværktøjer er IBM’s supercomputer Watson. Endelig er det også forskernes sunde fornuft, der afgør, om f.eks. vejrdata skal kædes sammen med informationer om billetter eller ølsalg.

Overordnet projektleder og ekstern lektor på Institut for Operation Management på CBS Per Østergaard Jacobsen forklarer projektet med en restaurantanalogi:

»Hvis du forestiller dig, at vi åbnede en ny restaurant, kiggede vi sidste år på, hvilke råvarer vi havde adgang til. Det har vi så lavet et menukort ud fra. Nu skal vi til at servere de menuer.«

Her er råvarerne lig med data, menukortet er de indsigter, som teamet har fundet frem til, mens det er festivalledelsen og interesserede virksomheder, som skal have den nye viden serveret.

Roskilde Festival er interessant at anvende som eksperimentarium, fordi den foregår på er et afgrænset geografisk område og et afgrænset tidsrum.

Fordi der er så mange unge mennesker på festivalen, får man via projektet viden om adfærden hos fremtidens forbrugere, ligesom alt kan overføres til verdenen uden for festivalpladsen, angiver projektfolkene.

Læs også: Roskilde Festival vækker harme med datapolitik - med Snowden på programmet

Forebygger madspild med dataanalyse

Teamet bag Fra Rio til Roskilde indsamler data fra mange forskelligartede kilder. Det kan være alt fra billetsalg over sociale medier til salg i madboder.

Efter analyseværktøjer ender teamet med værdifulde indsigter om f.eks. forventet salg, der kan reducere madspild, eller antal koncertgængere kombineret med data om vejret, hvilket kan give bedre muligheder for forebyggende indsatser.

Eksempelvis transporteres mad og drikke fra fjernlagre til nærlagre tæt på festivalen. Det sidste led går ud til de enkelte boder, og når først fødevarerne er nået derhen, kan de ikke føres tilbage.

Det betyder, at det er meget vigtigt, at der ikke kommer mere ud, end der er brug for. Her har data en særlig forudsigende kraft, mener Per Østergaard Jacobsen.

Men projektet kan også føre til helt konkrete kommercielle resultater:

»Vejret har stor betydning, da der er en sammenhæng mellem, hvad man drikker og så temperaturgrænser. Vi kan se, at hvis temperaturen kommer over 28 grader, sælger man ikke så meget sodavand eller øl. I stedet sælger man vand. Samtidig må det heller ikke være for koldt, for så drikker folk heller ikke øl,« siger Per Østergaard Jacobsen til Mandag Morgen.

Meyers madboder har samarbejdet særligt intensivt med datateamet. De har videresendt alt salgsdata til teamet, som på den baggrund har udført beregninger og er klar med anbefalinger til, hvordan boderne kan optimere salget.

»Vi kan f.eks. lave et skærmbillede til Meyers over salget lige nu og over tallene totalt. Ud fra hvordan f.eks. vejret er, kan vi sige, at de kan forvente at sælge 300 jordbærsmoothies de næste fire timer. Vi kan også afgøre det forventede salg ud fra, hvilken type band der spiller, da det påvirker sandsynligheden for salg,« siger Per Østergaard Jacobsen.

Præcis hvilken slags musik der påvirker salget i boderne, kan Per ikke sige, da det er forretningshemmeligheder.

GPS-tracking

GPS-tracking af festivalgængerne er også en stor kilde til information. Når folk har downloadet Roskilde Festival app’en - og det gør 6 ud af 10 deltagere - kan man følge dem via GPS, og det skaber viden om bevægemønstre på festivalpladsen.

Ved hjælp af data fra de sociale medier kan man også gennemføre en øjebliksmåling af, hvordan folk går rundt og har det på festivalen. Dermed kan det fungere som en tilfredshedsmåling, der kan bruges som led i kommunikations- og markedsføringsstrategien de kommende år.

Forskelligartet data om billetsalg og strømforbrug kan give nogle overordnede billeder.

Det kan være med til at vise, hvor der bruges mange ressourcer på f.eks. køling af fødevarer, og om der kan skrues ned, alt afhængig af vejr, temperaturforskelle mellem nat og dag osv. Samtidig har studerende fra forskellige institutter på DTU sat en række sensorer op rundt omkring på pladsen, der måler mængden af støv, CO2 og luftfugtighed samt støjniveau.

Et tænkt eksempel kan ifølge Per Østergaard Jacobsen være at undersøge, om der eksisterer en sammenhæng mellem koncerttype og indholdet af ammoniak i luften:

»Man kunne forestille sig, der er en stigning i ammoniakindhold i luften efter Neil Young koncerten, fordi alle mændene til koncerten går ud i hegnet og tisser bagefter.«

Med en sådan viden kan arrangørerne sætte forbyggende indsatser i gang, inden koncerten er slut, f.eks. ved at lægge mere absorberende flis ud de steder, hvor folk føler trang til at markere deres territorium.

Også toiletterne rundt på pladsen har fået indbygget sensorer, der reducerer risikoen for at åbne døren indtil et overfyldt toilet.

»Det betyder, at vi kan se, hvor meget og hvornår de forskellige toiletter bliver brugt og ud fra den viden kan vi optimere servicen efter, om nogle toiletter skal tømmes hyppigere end andre. Det kan også tages med i planlægning af kloakbilernes ruter. I den virkelige verden kan det f.eks. bruges i lufthavne, i idrætsparker og andre steder i det offentlige rum,« siger Per Østergaard Jacobsen.

Fra følelser til fakta

Projektlederen tror på, at festivalens ledelse vil blive overvældet, når de ser, hvilke resultater der er kommet på baggrund af de indsamlede data fra sidste år.

Og bedyrer, at dataindsamling skal skabe en mere effektiv og bæredygtig festival.

»De indsigter betyder, at man vil kunne gå fra beslutninger baseret på mavefornemmelser til mere faktabaserede beslutninger. Hvis man kan se, at nogle nye ting kunne være bedre, vil man kunne ændre i større eksisterende systemer,« siger han.

Eftersom Roskilde Festival fungerer som et stort laboratorium, kan løsningerne også overføres til verdenen udenfor festivalpladsen.

»Det hele kan bruges i det offentlige rum. Alt, hvad der handler om facility management, kan bruges i den virkelige verden, og man kan f.eks. optimere kørselsruter, tidsforbrug, brændstofforbrug, osv.,« forklarer Per Østergaard Jacobsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kjeld Larsen

Det er vel ikke ufriviligt, når man siger ja til acceptere det når App'en hentes og installeres - samt med mulighed for selv at deaktivere det. Endeligt at det jo også bekrevet i brugen af App'en.

  • 4
  • 1
Henning Mølsted Editor

Jeg forstår godt din pointe, men forsøget omfattede som jeg forstår det også GPS-tracking, data fra salg af madvarer, sensorer, data fra social medie upload etc. etc. Det er i min optik vanskeligt at fremstille som om at deltagerne er gået ind i det med helt åbne øjne.

  • 2
  • 0
Nicolai Larsen

Det er i min optik vanskeligt at fremstille som om at deltagerne er gået ind i det med helt åbne øjne.

Lad os nu stoppe med at være så hysteriske omkring data indsamling. Data indsamling, og i høj grad effektiviseringer baseret på analyse af dem, bør være, og bliver fremadrettet, en standard - og det er/bliver et uundværligt værktøj i fremtiden og for vores eksistens. Men så længe medierne hopper med på en overdreven og unødig frygt for data indsamling, jo mere bliver fokus flyttet fra det vi burde snakke om.

Debatten skal nemlig ikke handle om "hvorvidt" vi skal data indsamle, men debatten skal gå på "hvem" der skal og "hvordan" det skal gøres. Skal det være globale private aktører der skal have den fremtidige magt, for data = magt, eller skal det var de demokratiske institutioner? Hvordan arbejder vi med data så de sikrer anonymitet, og samtidig giver værdi. I stor stil har demokratiet tabt ift de globale private aktører, idet det er Facebook, Google osv der sætter dagsordenen i den globaliserede digitale verden, og ikke demokratiet - hvilket medfører at demokratiet får sværere og sværere ved at sikre og opretholde vores demokratiske "digitale" rettigheder. Folk har brokket sig over at kommunerne snakkede om at indsamle data og skabe værdi af dem - men det bør da glæde alle, at det er demokratiet der høster gevinsten frem for eksempelvis Facebook? Gevinst for demokratiet = gevinst for borgerne.

Men vi får aldrig en konstruktiv debat om "hvem" og "hvordan", så længe medierne rider med på bølgen af hovedløs hysteri omkring data indsamling, herunder i særdeleshed det offentliges data indsamling. Kampen OM vi skal data indsamle, er i øvrigt for længst tabt - men medierne ved at alt hvad der bare lugter lidt af indsamling, overvågning, privatliv osv, det tiltrækker holdninger - for det er de overprivilegerede menneskers kamp for princippets skyld. Den dag hvor mennesket må kæmpe for at få brød på bordet, er vi nok ret ligeglade med hvad Skat kan se, hvis overhovedet Skat/demokrati overhovedet eksisterer længere. Demokratiets principper er værdiløse, hvis ikke vi giver demokratiet mulighed for at sikre fundamentet - har demokratiet først spillet fallit, så kan vi kun bruge vores privatlivsrettigheder til at tørre røv i. Vores rettigheder er ikke nedfældet i en naturlov, men eksisterer kun så længe demokratiet gør. Det har overprivilegerede mennesker forlængst glemt - vores rettigheder opfattes fejlagtigt som en naturlov - det er det ikke.

Hvis vi startede det demokratiske samfund i dag, i den digitale tidsalders perspektiv, så havde alle de overprivilegerede holdninger bekæmpet nummerplader, cvr numre, kørekort, personnumre i privatlivets navn. Det til trods for, at det er (burde være) logisk for alle at overvågning og indsamling er nødvendigt for demokratiets overlevelse. Så kun ved at give demokratiet disse muligheder, sikrer vi faktisk at privatlivs-rettighederne også eksisterer i fremtiden. Sandsynligvis ikke uden fejl undervejs, men det er altså betingelserne.

Drop hysteriet og lad os udvikle os, til gavn for demokratiet og fremtidssikring af rettighederne.

  • 2
  • 3
Jesper Lund

Lad os nu stoppe med at være så hysteriske omkring data indsamling. Data indsamling, og i høj grad effektiviseringer baseret på analyse af dem, bør være, og bliver fremadrettet, en standard - og det er/bliver et uundværligt værktøj i fremtiden og for vores eksistens. Men så længe medierne hopper med på en overdreven og unødig frygt for data indsamling, jo mere bliver fokus flyttet fra det vi burde snakke om.

Hvorfor ikke lave en teknisk løsning,

  • Hvor der ikke sendes personhenførbare data i cloud;
  • Hvor det ikke er nødvendigt at tale om begrænsning af adgangen til de store mængder data, så kun de særligt godkendte kan se det hele;
  • Hvor der ikke er behov for utroværdig anonymisering af "big data" på en server;
  • Hvor det er unødvendigt at tale om tillid og tryghed, fordi der ikke er nogle risici for de personer som bidrager med data, og hvor dette kan verificeres teknisk på forhånd?

Så kunne disse diskussioner også stoppe, fordi der ikke længere er noget grundlag for at føre dem. Modsat dit "don't worry, be happy" forslag om at ignorere alle problemer og stærkt akkumulerende sikkerhedsrisici.

Roskilde Festivalen er ligesom et smartcity projektet. Intet af det som de ønsker kræver personhenførbare data med NSA-style collect-it-all politikker. Tværtimod, ville det hele blive simplere og billigere, hvis der ikke var personhenførbare data i deres cloud.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere