100.000 hackerangreb begået af fremmede stater ramte Sverige i 2016

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Det svenske forsvars radioanstalt har registreret, at udenlandske stater har begået 100.000 hackerangreb rettet mod Sverige i 2016. Angrebene bliver øget år for år, fortæller talsperson fra radioanstalten.

100.000 gange har en udenlandsk stat forsøgt at hacke sig vej ind i den svenske stat. Det oplyser Sveriges Television.

»Der er sket en konstant øgning i angrebene,« siger Anni Bölenius, der er informationschef i det svenske forsvars radioanstalt (FRA) til det svenske nyhedsbureau TT ifølge Berlingske.

Det er første gang nogensinde, at FRA oplyser omfanget af hackerangreb udført af udenlandske efterretningstjenester eller organisationer støttet af udenlandske stater.

I dag er der 10.000 aktiviteter rettet mod svenske mål fra disse aktører om måneden. Det fortæller talsmand for FRA Frederik Wallin til Sveriges Television.

»Der er beviste forsøg på at trænge ind i svenske computere. Vi har set fuldbyrdede angreb mod Sverige, men vi oplyser ikke detaljer om, hvilke mål der er tale om,« supplerer Anni Bölenius, men fortæller dog, at svenske myndigheder, statslige selskaber og forsknings- og forsvarsindustrien er blandt målene.

Minister: Vi bliver nødt til at gøre noget

»Formålet med angrebene er at stjæle fortrolige informationer eller at bruge svenske computere til at angribe andre lande,« forklarer Anni Bölenius.

Den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, bekræfter, at angrebene er stigende, og fortæller Sveriges Television, at FRA har fået mandat af regeringen til at sørge for, at statens systemer bliver sikrere, og arbejde med nye metoder, så Sverige er bedre beskyttet mod angrebene og i højere grad kan spore dem.

»Det er klart, at det er alvorligt og må besvares på en eller anden måde,« siger Peter Hultqvist siger til Sveriges Television:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Hvad dækker det over?

Ja, hvordan defineres et "hackerangreb"? Hvis et ping eller forsøg på et tilgå en lukket port fra udlandet tæller som en udenlands statsmagt forsøger at hacke, så bliver tallet eksplosivt højt. Det svarer til at råbe ulv hvis man ser en blomst.

Artiklen er alt for overfladisk og sensationspræget.

Baseret på en rapport fra nogen der gerne vil have flere ressourcer?

  • 0
  • 0
Michael Cederberg

Hvis man læser Snowdons dokumenter, så er det ret klart at amerikanerne bruger mange ressourcer på at hacke ind i infrastruktur, offentlige systemer, vigtig private virksomheder, etc.

Der er ingen grund til at tro at russerne og kineserne ikke gør det samme.

Og hvor jeg har svært ved at forestille mig at amerikanerne vil bruge det til andet end informations indsamling, så kunne jeg sagtens forestille mig kineserne eller mere sandsynligt russerne bruge det militært eller halv-militært. Russernes hacking og forsøg på at påvirke det amerikanske valg i frisk erindring.

Artiklen er alt for overfladisk og sensationspræget.

Baseret på en rapport fra nogen der gerne vil have flere ressourcer?

Det er på høje tid at vi tager sikkerhed alvorligt. At ignorere disse rapporter blot fordi man tror de vil have flere ressourcer er uansvarligt. Det svarer til når olieindustrien kritiserer klimaforskere for blot at ville have flere penge til deres forskning.

  • 0
  • 0
Simon Mikkelsen

Det er på høje tid at vi tager sikkerhed alvorligt. At ignorere disse rapporter blot fordi man tror de vil have flere ressourcer er uansvarligt. Det svarer til når olieindustrien kritiserer klimaforskere for blot at ville have flere penge til deres forskning.

Naturligvis skal vi tage sikkerhed alvorligt. Men når disse folk tager meget lidt og puster det op, ved vi jo ikke om de har nogen anelse om hvordan de får sikkerhed ud af pengene. Så må de beskrive hvad den reelle trussel er og hvad de har brug for.

  • 0
  • 0
Peter Valdemar Mørch

Hvis man sætter en honeypot op på en offentlig IP adresse f.eks. med ftp, ssh og http servere så er der virkeligt mange der forsøger at komme ind på alle mulige måder hver eneste dag.

Det er helt hen i vejret at vi tillader det og at vi ikke gør noget ved det.

Det er at sammenligne med at der hver dag var 30 mennesker der prøvede at stikke et udvalg af nøgler i hoveddørslåsen for at se om de skulle passe og derefter gå hen til naboen og prøve det samme. Hvis det skete IRL, så ville vi hurtigt få Politiet til at udspørge disse mennesker.

Men der sker vist aldrig noget tilsvarende på nettet.

Jeg forestiller mig en crowdsourcet distribueret løsning for at identificere og blocke kilder til angreb. Hvor man har en måde at melde den slags, så vi kunne sige: Nu laver IP 45.23.98.88 en ikke-autoriseret portscan på min IP.

Som en sidegevinst ville vi også identificere maskiner som uforvarende er blevet lemmet ind i botnets. Når Hr. Jensen (eller undertegnede) eller sell-whatever.com får først notifikationer fra vores ISP og senere blokeret vores IP adresser helt fordi vi af attack-crowdsourcing løsningen er blevet tagget som angrebskilde, så bliver der mulighed for at identificere og motivation for at komme disse botnets til livs. Problemet er jo at man aldrig opdager at være blevet en del af et botnet, så længe botnettet ikke skaber performanceproblemer for os selv.

  • 0
  • 0
Michael Cederberg

Naturligvis skal vi tage sikkerhed alvorligt. Men når disse folk tager meget lidt og puster det op, ved vi jo ikke om de har nogen anelse om hvordan de får sikkerhed ud af pengene. Så må de beskrive hvad den reelle trussel er og hvad de har brug for.

Informationen kommer fra FRA. Efterretningstjenester har ikke for vane at fremlægge udførlig dokumentation for deres påstande. Det er naturligvis problematisk, men også forståeligt. Af samme grund fortæller de mere til ganske få politikere. Ideen er så at vi stoler på kombinationen.

Hvis man sætter en honeypot op på en offentlig IP adresse f.eks. med ftp, ssh og http servere så er der virkeligt mange der forsøger at komme ind på alle mulige måder hver eneste dag.

I artiklen står der at det er hacking af statslige aktører. De må således vide mere end blot at deres IP adresse er blevet skannet. Igen: iflg. Snowdon er der en massiv kampagne for at trænge ind i IT systemer af speciel interesse. Den passer således ind i det normale billede og der er i mine øjne ingen grund til at ignorere denne rapport.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere