100.000 General Motors-folk på vej til at droppe Lotus Notes til fordel for Google

Bilgiganten er parat til at droppe IBM's Lotus Notes, hvis Google Apps kan leve op til firmaets krav. Dermed står Google også til at have slået Microsoft i kampen om GM.

Op mod 100.000 medarbejdere i den globale automobilkæmpe General Motors kan snart være på vej væk fra IBM's Lotus Notes-platform og over på Google Apps. Det skriver Wall Street Journal.

Ifølge avisen har General Motors dog stillet visse krav til Google, som skal opfyldes, før selskabet vil træffe den endelig beslutning om at skifte.

Hvis GM vælger at skifte til Google Apps, så vil det være en markant fjer i hatten på Google, som ifølge avisens kilder ikke blot vil have lokket bilfabrikanten væk fra IBM, men også have slået Microsofts Exchange-platform i buddet om GM.

Det er anden gang i løbet af en uge, at nyheden om en stor kunde på vej væk fra IBM's Lotus Notes-platform dukker op. Tidligere på ugen kom det frem, at revisionsfirmaet Ernst & Young var på vej over på Microsoft Exchange efter at have været Lotus Notes-kunder siden midten af 1990'erne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Nilsson

Nu er General motors nok også ekstra omkostningsbevidste i øjeblikket. Jeg vil mene at Microsofts løsning rent teknisk er bedre, men nok også en smule dyrerer og for bilindustrien er det nok økonomien i det som er vigtigst. Det er mit indtryk at de fleste går efter besparelse og det er også fint at man ikke køber noget som man ikke har behov for selvom de ekstra features ville være lækre at have. Mit bud er at vi efter krisen godt kan se samme virksomheder migrere til Microsofts løsning.

  • 2
  • 7
Log ind eller Opret konto for at kommentere