10.000 tingbogs-sider er gået tabt ved digitalisering
Da Danmark i løbet af 1990'erne skiftede til en tingbogs-database i stedet for papir-tingbøger, skulle alle de gamle tingbøger fra 1927 og frem scannes ind. Men undervejs er mange data gået tabt. Det viser et svar til Folketingets kulturudvalg.
En manuel kontrol af ti procent af samtlige indscannede tingbøger viser nu, at der er to ’helt eller delvist’ ulæselige sider for hver tusind indscannede papirark, altså en fejlrate på to promille.
Kontrollen er sket efter polemik om de cirka 10.000 gamle tingbøgers videre skæbne. Staten vil destruere bøgerne, som med en samlet bredde på én hyldekilometer fylder godt op. Men modstanderne af at skrotte de gamle bøger, blandt andet Dansk Folkeparti, peger på muligheden for fejl i scanningen, som så aldrig vil kunne opklares, hvis originalmaterialet er væk for altid.
Spørgsmålet om de digitaliserede tingbøger er havnet hos kulturministeren, fordi en eventuel bevarelse af papirbøgerne vil ske hos Statens Arkiver. Men i svaret på spørgsmålet mener ministeren ikke, at fejl på to ud af tusind indscannede sider er et problem.
»Uanset at fejl ved scanning, der sker eller anvendes i bevaringsøjemed, principielt ikke kan accepteres, har Statens Arkiver fundet, at bevaringen af tingbøgernes oplysninger er betryggende sikret gennem den nævnte digitalisering. Statens Arkiver fandt ikke anledning til at kræve samtlige tingbøger visuelt kontrolleret og de derved konstaterede fejl udbedret,« skriver Uffe Elbæk (R).
Begrundelsen for ikke at rette op på fejlene er økonomisk, fortsætter ministeren - det bliver alt for dyrt at skulle igennem alle bøgerne og tjekke.
»Det bemærkes, at en visuel kontrol af samtlige scannede tingbøger blev anslået til at kræve ca. 2,5 årsværk, hvortil ville komme omkostningerne til nyscanning af de fejlbehæftede sider mv. At forkaste den digitaliserede kopi af tingbøgerne som grundlag for bevaring og i stedet bevare tingbøgerne i deres originale form fandt Statens Arkiver uhensigtsmæssigt, især af økonomiske og benyttelsesmæssige grunde,« lyder svaret fra kulturministeren.
De 9.700 gamle tingbøger stammer fra perioden 1927 til 1990’erne, hvor man gradvist gik over til at bruge en database. Hver bog er typisk på mellem 300 og 700 sider, enkelte er på op til 1.500 sider.
I gennemsnit er der cirka 500 sider i hver tingbog, altså samlet cirka fem millioner sider, som er blevet scannet ind. Statens arkiver skriver, at 9,7 procent af bøgerne havde sider med fejl, og i denne gruppe var der gennemsnitligt 10 fejlramte sider pr. bog. Denne fejlrate på to promille svarer til i alt 10.000 sider med officielle ejendomsoplysninger, som er gået tabt i scanningen.
Ud over tingbøgernes cirka fem millioner sider blev der ved den fulde digitalisering af tinglysningen i 2009 indscannet 75 millioner andre sider. Den opgave kostede 202 millioner kroner i sig selv. Også i den forbindelse har der været kritik af fejl i scanningerne, en kritik som Domstolsstyrelsen har afvist. De fejl, der er, må være sket i papirtiden, lød forklaringen, da Version2 behandlede sagen i 2010.
Tingbøgerne af papir er allerede destrueret - det er indscannede mikrofilm, der nu opbevares hos Statens Arkiver, oplyser Tinglysningsretten.
Opdatering: Der var ved offentliggørelsen af denne artikel tvivl om, hvor høj fejlraten faktisk var. Statens Arkiver har efterfølgende slået fast, at den er to promille.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
