10.000 nye Tor-brugere i Tyrkiet om dagen

Illustration: leowolfert/Bigstock
Tyrkiet har censureret Twitter som følge af, at det har været kilden til sociale protester. Tyrkerne tager til genmæle ved at downloade Tor, og raten er steget eksplosivt de seneste dage med 10.000 nye brugere om dagen.

Tyrkiets nylige censur af Twitter har ført til en massetilstrømning mod det dybere net, hvor tyrkerne i titusindevis downloader det anonyme datanetværk Tor.

Det skriver sitet dailydot.com.

Læs også: Tyrkiske myndigheder i teknisk kapløb mod Twitter-brugere

Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdoğan er gået til angreb på Twitter, eftersom det sociale medie er blevet et vitalt værktøj for tyrkerne til at orkestrere de store protester og demonstrationer mod Erdoğan og hans regering, som har fundet sted med mellemrum siden i sommer.

Men tyrkerne giver altså ikke op af den grund.

For et par dage siden kunne Tor melde om en ugentlig download-rate på 10.000 om ugen, hvilket altså har taget til i fart og har det været oppe på det samme antal dagligt de seneste dage.

Det forventes derfor også, at den tyrkiske regering vil forsøge at blokere for Tor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere