1.000 it-klik om dagen tager lægers tid fra patienterne
På en helt almindelig dag klikker overlæge Martin Døssing i gennemsnit 1.000 gange med musen, før han får tid til sin første patient. Alt for meget af arbejdsdagen på Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Nordsjællands Hospital i Frederikssund går derfor med at kigge i en computer i stedet for på patienterne. Det synes han i hvert fald selv.
En optælling, han har foretaget hen over tre almindelige arbejdsdage, viser, at han laver mellem 655 og 1.369 klik om dagen, hvilket svarer til mellem 39 og 159 klik pr. patient.
»Jeg sidder og glor på skærmen og klikker med musen halvdelen af arbejdsdagen,« fortæller han.
Dobbelt kontrol stjæler tiden
De fleste af Martin Døssings klik går med at sætte flueben i kontrolskemaer. Et arbejde, der ofte tager så lang tid, at han og hans kolleger starter morgenen med at logge ind og klikke alle kontrolskemaerne af i håb om, at de i sidste ende rent faktisk også når at se de prøver, de har krydset af i kontrolskemaet.
»Så har man gjort sin pligt og får ikke ballade. Og så må man bare håbe på, at man rent faktisk også når at se alle prøverne,« siger Morten Døssing.
Kontrolskemaerne er ifølge Martin Døssing en unødig dobbelt kontrol, da lægen allerede skriver sine noter til prøverne i den elektroniske patientjournal (EPJ) i hospitalets OPUS-system.
»Jeg kan jo ikke vurdere en patient uden at have set blodprøver og røntgenbilleder. Men nu kan det være, at jeg ikke når at se prøverne, fordi jeg i stedet skal bruge tiden på at klikke rundt og dokumentere, at jeg har set dem,« siger Martin Døssing.
Når kun det halve antal patienter
Landets fem regionerne har i dag hver deres EPJ-system, som er udviklet henholdsvis af firmaerne CSC, Logica og Systematic. En bachelorafhandling lavet i 2015 af studerende ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet viser, at mellem 50 og 84 procent af hospitalspersonalet i regionerne er utilfredse med brugervenligheden i deres EPJ-system.Fakta og tilfredshed med elektroniske patientjournaler (EPJ)
Hospitalernes mange it-systemer med hvert sit login sluger ifølge Martin Døssing tiden fra patienterne, selv om meningen med systemerne er den modsatte.
»Før it-indtoget kunne jeg nemt nå at se på 20 til 25 patienter på en dag. I dag skal jeg være heldig, hvis jeg når at se det halve,« fortæller han.
En af årsagerne til tidsrøveriet er de mange daglige login, fordi it-systemerne i sundhedssektoren ikke taler sammen. En udfordring, der ellers skulle have været løst med indførelsen et single login-system i 2011 kaldet ESA (effektiv systemadgang).
Men ESA-systemet er så kompliceret og ustabilt, at de fleste ansatte fortsat ikke bruger det, fortæller Martin Døssing og bliver bakket op af sin sekretær.
»Systemet virker sjældent. Vi bliver smidt af hele tiden. Og så skal vi jo skifte koder hver tredje måned. Men systemet er asynkront, så man skal selv ind og finde ud af, hvordan man skifter koderne i de forskellige systemer. Det er helt tosset,« konkluderer Martin Døssing.
Unge læger sidder bag en pc 70 procent af tiden
Praktiserende læge i Hørsholm Karin Zimmer kan nikke genkendende til Martin Døssings beskrivelse af dagligdagen på hospitalerne.
»De unge læger kommer til os efter seks måneders hospitalsansættelse og fortæller, at de bruger uanede mængder tid bare på at logge ind på de forskellige it-systemer,« fortæller hun.
De unge læger er derfor overraskede over, hvor enkelt systemet hos de praktiserende læger er.
»Hos os logger de ind om morgenen i vores lægesystem med et single login via NemID's digitale signatur, og så har de adgang til alt det, de skal med patienterne hele dagen,« forklarer Karin Zimmer.
Fra hospitalerne er lægerne ifølge Karin Zimmer vant til, at de skal bruge rigtig meget tid på at logge sig ind igen og igen og i forskellige systemer, der ikke nødvendigvis taler med hinanden.
»Der er jo lavet undersøgelser, som viser, at det er maksimalt 30 procent af en yngre læges tid, der går med patientkontakt. Resten af tiden bruger de på registrering og dokumentation og håndtering af it-systemer,« fortæller Karin Zimmer.
Daglige it-nedbrud
Systemer, som Martin Døssing benytter dagligt.
Et andet problem hos Martin Døssing er de mange systemnedbrud. Forstyrrelser, der betyder, at både læger og sekretærer dagligt sidder med hænderne i skødet og vente på, at systemerne kommer på at køre igen.
»Jeg kan ikke huske en dag, hvor der ikke har været nedbrud. I dag har jeg åbnet og lukket systemet tre gange, fordi det ikke virkede. Og så er det oven i købet langsomt. Lige nu er vores PACS-system (picture archiving and communication system eller billeddiagnostiske systemer, red.) for eksempel nede, og så skal jeg ringe til et servicenummer, hvor jeg p.t. er nr. 31 i køen,« fortæller Martin Døssing.
Manglende brugerinddragelse og besparelser kan være forklaringen.
Lektor Pernille Bertelsen fra Dansk Center for Sundhedsinformatik ved Aalborg Universitet peger på, at manglende brugerinddragelse i udviklingsfasen af nye it-systemer til sundhedssektoren kan være en af årsagerne til lægernes utilfredshed og mistillid.
»Det, der er interessant at finde ud af, er, om dem, der udvikler systemerne, har involveret brugerne i udviklingen, eller om der sidder nogle mennesker langt fra brugerne og laver nogle kravspecifikationer sammen med it-firmaerne,« forklarer hun.
Ifølge Pernille Bertelsen er brugerinddragelse både svært og dyrt og derfor ofte noget, der ikke bliver prioriteret. Og så stiller hun spørgsmålstegn ved, om det er teknikken eller besparelser i servicering af systemerne, der er årsagen til de negative brugeroplevelser.
»Skyldes de mange it-nedbrud, at teknikken ikke er god nok. Eller er det fordi, der er skåret for hårdt i de it-medarbejderne, der servicer systemerne,« spørger hun.
Pernille Bertelsen medgiver, at sundheds-it er en svær størrelse, og at der fortsat er mange opgaver, som systemerne ikke er gearet til. Alligevel mener hun, at it-systemerne inden for sundhedssektoren har det meget godt sammenlignet med andre offentlige it-projekter.
»Sundheds-it er hamrende komplekst. Men, hvis du ser på, hvor svært det er at få dødelige ting som Skat og Politi til at virke, så synes jeg da, det går meget godt i sundhedssektoren,« konkluderer hun.
