100 millioner kroner fra Togfonden skal bruges på bedre, gratis internet i togene
Internet- og mobildækningen på togstrækningerne i Danmark er ikke tilfredsstillende, og det skal der gøres noget ved med penge fra Togfonden. Det skriver DR.
Partierne bag Togfonden vil afsætte 100 millioner kroner til at opstille flere mobilmaster langs jernbanenettet i Danmark og sørge for, at dækningen når ind i togene. Samtidig skal det gøres gratis at anvende wifi-internetforbindelsen i DSB's tog.
»Folk skal både kunne ringe og være på nettet, når de rejser med toget. Det er mere attraktivt at tage toget, hvis man kan komme på nettet og tale i mobil. I dag mangler der signal for mange steder,« siger transportordfører Andreas Steenberg fra Radikale til DR.
Planen er at begynde forbedringerne efter nytår, hvorefter hovedstrækningerne fra København til Frederikshavn og Esbjerg samt regionalstrækningerne på Sjælland skal være dækket i løbet af de næste tre år.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.