10 ting at have tjek på inden du vælger open source
Open source er et attraktivt valg i økonomisk svære tider, men der er faldgruber, som man skal være opmærksom på, før man kaster sin og virksomhedens kærlighed på et bestemt produkt eller kodebibliotek.
Det mener teknologichef Chamindra de Silva fra firmaet Virtusa, som står bag open source-projektet Sahana, der benyttes til katastrofehåndtering.
På bloggen Techrepublic giver han ti bud på forhold, som man skal være opmærksom på, når man vælger open source.
1. Er licensbetingelserne forenelige med forretningens krav?
Open source-software findes under en række licenser, der alle må overholde i hvert fald fire krav: At man frit kan bruge, studere, videregive og forbedre softwaren.
Men derudover kan forskellige licenser stille yderlige krav. For eksempel kræver den ofte anvendte GPL-licens, at forbedringer i koden skal stilles til rådighed for andre. Det er ikke nødvendigvis et problem for en virksomhed, som benytter softwaren internt, mens det kan blive en stopklods for firmaer, der producerer "lukkede" produkter.
2. Er udviklermiljøet stærkt nok?
Open source-udviklere kan være store, forkromede firmaer og organisationer som Mozilla og Sun, men det kan også være en enkelt begavet teenager, som står bag. Et stort og aktivt udviklermiljø omkring et stykke open source-software er et godt tegn på levedygtighed.
3. Hvor mange anvender softwaren?
Modne open source-produkter vil typisk have mange "kunder" i folden. Den bedste information om et produkts anvendelighed vil man som regel få fra en anden bruger i samme branche. Modne produkter vil ofte have en stor, aktiv mailingliste, kun for brugere.
4. Kan man få en garanti eller en kommerciel licens?
Lige ud af papkassen kommer open source-produkter uden nogen garanti overhovedet. Det vil ofte være muligt at få hjælp i brugermiljøet, men visse virksomheder vil ønske at have et garanteret supportforhold. Store, modne produkter vil typisk kunne byde på firmaer, som mod betaling kan yde support i forbindelse med produktet.
5. Er kodekvaliteten i orden?
Afhængig af, hvordan et produkt anvendes, kan det være vigtigt at sikre, at kvaliteten er i orden, og at der bliver fulgt op på nye versioner. Hvis man er i tvivl, kan man enten selv se koden efter, eller lægge det i hænderne på et firma, som specialiserer sig i kvalitetskontrol.
6. Er dokumentationen i orden?
Nogle open source-projekter er ikke gode til dokumentation, da udviklerne oftest er fokuseret på kode og funktionalitet i produktet. Som minimum har man brug for brugermanualer og vejledninger for administratorer. Man skal altid sikre sig, at dokumentationen er fyldestgørende i forhold til behovet hos dem, der skal anvende produktet.
7. Hvor nemt kan produktet tilrettes virksomhedens behov?
I modsætning til lukket software, kan open source tilrettes lige så meget, som man orker. Men udgifterne til tilretning afhænger af produktets arkitektur og de muligheder, som det giver for at udvides, samt kvaliteten af koden og dokumentationen af dets API'er. Gode open source-produkter indeholder en plugin-arkitektur, og ofte vil en leverandør kunne udføre tilretningen mod betaling. Men det er vigtigt, at der er flere muligheder til rådighed. Ellers vil man være lige så låst fast til et enkelt produkt, som hvis man anvender lukket software.
8. Hvorledes styres udviklingen, og hvordan kan retningen påvirkes?
Der er forskellige modeller for, hvordan open source-projekter styres. Den bedste tager alle med, som har en rolle i projektet - udviklere, brugere og leverandører. For større projekter er det vigtigt med en dedikeret organisation, som blandt andet kan håndtere ejendomsretten i projektet. Jo bedre man som aftager af produktet kan engagere udviklermiljøet, jo større mulighed har man for at få indflydelse.
9. Kan produktet skaleres til virksomhedens behov?
Dette krav er lige så vigtigt med open source som med kommerciel, lukket software. Performance-test og case-studier kan være med til at sikre, at softwaren lever op til kravene. Megen open source software bygger på server-stakke så som LAMP og J2EE, som skalerer godt. En ren open source-løsning kan sikre fleksibilitet i det lange løb.
10. Kommer der opdateringer med jævne mellemrum?
Et projekt, som tager sikkerhedshuller alvorligt og kommer med fejlrettelser før hackerangrebene starter, vil have en fastlagt proces for at holde styr på sikkerhedshuller og udbedre dem, før faren opstår. Det samme gælder for lukket software, men open source har den fordel, at man har muligheden for selv at finde og udbedre fejlene, slutter Chamindra de Silva.
Se den originale artikel under fanebladet Eksterne links.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
