10 politistyrker i EU anvender ansigtsgenkendelse

12. december 2019 kl. 14:255
kameraovervågning
Illustration: Pexels.com.
Fem andre har planer om at introducere teknologien i de kommende år. Kun Spanien og Belgien har forbud mod anvendelsen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ud af 25 medlemslande i EU har mindst ti en politistyrke, der bruger ansigtsgenkendelse.

Det fremgår af en kortlægning fra forsknings- og interesseorganisation Algorithmwatch.

Fem andre lande har planer om at introducere teknologien i de kommende år. Kun to lande, Spanien og Belgien, har forbud mod anvendelsen. Fire politistyrker har ikke besvaret Algorithmwatchs spørgsmål.

Selv om ansigtsgenkendelse kan matche et ansigt med 99% nøjagtighed, gør den store mængde ansigter, der findes i politiets databaser, at antallet af falske positive bliver stort, skriver Algorithmwatch i forbindelse med kortlægningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vides ikke, hvor mange falske positive - et match med uskyldige borgere - disse systemer skaber. I London resulterede en testkørsel i 2018 i 104 match, hvoraf kun to var sande positive.

Herhjemme ønsker regeringen bedre muligheder for overvågning. Et nyligt udspil lægger tilsyneladende også op til anvendelse af ansigtsgenkendelse.

I forslaget står der om styrket overvågning af bandemedlemmer:

»Det undersøges, om politiets muligheder for at monitorere bandemiljøet kan styrkes ved at udvide politiets mulighed for at optage personfotos af bandemedlemmer og deres følge på frit tilgængelige steder, uden at dette sker som led i en konkret efterforskning. Initiativet vil bl.a. styrke politiets mulighed for senere identifikation af gerningsmænd, f.eks. fra tv-overvågning, og sådanne personfotos forventes også at kunne anvendes i konkrete straffesager som dokumentation for f.eks. tiltaltes tilknytning til bandemiljøet.«

Justitsminister Nick Hækkerup (S) fremlagde i sidste uge det synspunkt i Folketingssalen, at mere overvågning af borgerne øger friheden:

»Det er logisk, at det ville ødelægge trygheden i samfundet, hvis vi sagde, at vi ikke kriminaliserede forhold. Hvis vi ødelægger trygheden i samfundet, ødelægger vi friheden i samfundet. Uden tryghed, ingen frihed. Det er sandheden, det er derfor, vi kriminaliserer. Det er i virkeligheden det, vi gerne vil. Hvis det er rigtigt, så følger det logisk heraf, at med overvågning stiger friheden.«

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
13. december 2019 kl. 20:08

Jeg ved selvfølgelig ikke, om Støjberg (og Tine) bare spillede dum og manipulerer til fordel for sagen, som vist er en del af nogle politikeres metier. Fremstiller sagen langt mere enkel og uproblematisk, end den er. Hun virkede overbevisende, desværre.</p>
<p>Det er på den vis meget nemt,
at få ansigtsgenkendelse til at virke (relativt) harmløst.
Derfor er det godt at få noget fakta, som i artiklen, om de falske positive.

Parolen synes at være "Heu, mehr Heu!" Når man nu leder efter nåle. Ansigtsgenkendelse giver vel, selv for en pseudonaiv politiker, kun mening, når man ved, hvem man leder efter? Hvis man så skal til at rende rundt efter fejlidentificerede personer, får man da slet ikke lavet noget.

4
13. december 2019 kl. 14:59

'Hvis det er rigtigt, så følger det logisk heraf, at med overvågning stiger friheden. ' Det må være den utimative hån mod ofrene fra Stasi.

3
13. december 2019 kl. 12:53

Ordkløveri måske, men få nu begreberne på plads. Selv dit lille Canon-kamera laver skam også ansigtsgenkeldelse, men ikke identifikation.

Men emnet er en Orwell'sk glidebane, der kræver seriøse overvejelser.

2
13. december 2019 kl. 08:15

Jeg læste i forgårs, at Inger Støjberg (V) taler for at anvende ansigtsgenkendelse i de såkaldte ghettoområder: 11.12.19: https://www.berlingske.dk/politik/stoejberg-aabner-for-ansigtsgenkendelse-i-ghettoer-jeg-er-med-paa-at-der(Artiklen er abonnementsbeskyttet, men pointen fremgår).

I går var hendes partifælle, Jan E. Jørgensen, så ude at fastslå, at dette synspunkt ikke er partiets holdning. 12.12.19: https://politiken.dk/indland/art7553641/V-folk-l%C3%A6gger-afstand-til-generel-ansigtsgenkendelse-i-ghettoer

Senere samme aften tog Støjberg dog forslaget op igen, i Debatten på DR2. 12.12.19: https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-tryghed-og-terror_155989(Sidste halve time cirka).

Hun havde været ude at besøge Brøndby stadion, fortalte hun. (De har, som bekendt, fået Datatilsynets tilladelse til at indkøbe ansigtsgenkendelse, som de i alt godt 14.000 fodboldfans, der kan være på lægterne, skal skannes af, når de vil ind at se kamp). 13.06.19: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/broendby-vil-fange-ballademagere-med-teknologi-der-genkender-ansigter

Støjberg konkluderede, efter fremvisning i Brøndby, at det kun var de få personer i fodboldklubbens hooliganregister, der ville blive berørt af ansigtsgenkendelsen.

Akkurat samme argumentation som med Gladsaxes opsporingsalgoritme. Hvor Tine, familiechefen i Gladsaxe Kommune, mente at kommunen ikke masseovervågede alle børnefamilier i Gladsaxe, men at der blot var tale om en ”sort kasse” og et lille fåtal familier, som – ved algoritmens hjælp – blev synlige for kommunens medarbejdere. 20.12.18: https://www.version2.dk/artikel/gladsaxe-arbejder-videre-paa-overvaagningsalgoritme-trods-nej-ministerium-108709725.02.19: https://www.version2.dk/artikel/gladsaxe-taler-ud-dataovervaagning-vi-vil-gerne-lave-black-box-1087552

Jeg tænkte bare, suk, der er langt hjem.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om Støjberg (og Tine) bare spillede dum og manipulerer til fordel for sagen, som vist er en del af nogle politikeres metier. Fremstiller sagen langt mere enkel og uproblematisk, end den er. Hun virkede overbevisende, desværre.

Det er på den vis meget nemt, at få ansigtsgenkendelse til at virke (relativt) harmløst. Derfor er det godt at få noget fakta, som i artiklen, om de falske positive.

Ellers ville jeg vel ønske, at nogen, på en enkel og pædagogisk måde, en gang for alle kunne forklare/vise hvordan og hvad ansigtsgenkendelse indebærer. Som ”Se hvordan her” (lille video el.lign.)