10 it-nyheder, der burde være aprilsnar

1. april 2011 kl. 14:255
Nokias ægteskab med Microsoft og Intels opkøb af McAfee er blandt de it-historier, som er så langt ude, at de burde have været en aprilsnar. Det vurderer britiske it-journalister.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I dag skal man være ekstra forsigtig, før man tager en nyhed for gode varer. Men it-branchen byder hele året på mange historier, der er så tåbelige, at man egentligt ville ønske, der bare var tale om en aprilsnar.

Sådan lyder det hos det engelske it-medie V3, som har vendt bøtten på hovedet og fundet sande historier, som er så spøjse eller hårrejsende, at de kunne have været skrevet for sjov.

Øverst på listen havner en britisk lov, der skal begrænse piratkopiering. The Digital Economy Act gør det blandt andet muligt at fratage folk retten til at have en internetforbindelse, hvis de bliver taget i piratkopiering, samt at sætte internetudbyderne til at blokere websider, der bliver brugt til at distribuere for eksempel musikfiler. Loven blev vedtaget i april 2010, men teleselskaberne er gået til modangreb og reglerne behandles derfor nu i den engelske Højesteret.

Apple får et ordentligt fur med hele fire placeringer på top 10-listen, hvoraf den ene dog er en ægte aprilsnar fra V3 selv, nemlig nyheden om, at der var ti procents rabat på en iPad til alle, der hedder Steve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men den katastrofale fejring af firmaets 20-års jubilæum i 1996 med en særlig computer, der både blev forsinket og vanvittig dyr, er med, ligesom folk, der venter i kø i 34 timer på en iPad 2 og Steve Jobs arrogante afvisning af antenneproblemerne med iPhone 4.

Ærkekonkurrenten Microsoft går heller ikke fri. Et forsøg på at peppe firmaets image op med en dyr reklamekampagne i 2008 faldt til jorden med et brag, selvom man havde betalt komikeren Jerry Seinfeld over 50 millioner kroner for at medvirke. Og at Nokia binder sig til Microsoft ved at satse på Windows Phone 7 fremover, får heller ikke pæne ord med på vejen.

Derudover bliver Intel mobbet for at hyre Black Eyed Peas-musikeren Will.i.am som direktør for kreativ innovation, og for at købe antivirusfirmaet McAfee for over 40 milliarder kroner i efteråret 2010. Det indkøb er der stadig ingen, der kan se ideen med, lyder vurderingen.

Endeligt var Palms lancering af produktet Foleo i 2007 så grotesk, at det snildt kunne have gjort det ud for en aprilsnar, mener V3. Her forsøgte Palm at forbedre brugen af en smartphone, hvilket til sidst endte med lanceringen af en hel bærbar computer, man kunne tage med sig rundt, så man nemmere kunne arbejde med dokumenter på telefonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se hele listen hos V3.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
1. april 2011 kl. 15:07

Prøv at google efter "Helvetica".

4
1. april 2011 kl. 20:13

Lol gid de ville bruge den til dagligt... Kan faktisk meget godt lide det bløde look xD

5
2. april 2011 kl. 01:36

Det vil vaere ret nemt at skrive et Greasemonkey script.

Men du burde indse at der er noget galt med dig... :D

2
1. april 2011 kl. 15:24

en søgning på comic sans virker også... har du i øvrigt prøvet den nye måde at styre gmail på? http://gmail.com/motion :)