10 gratis netværksprogrammer

Her er listen med 10 gratisprogrammer, som gør det lettere at holde styr på netværket.

Værktøjer til administration af netværket behøver ikke koste en krone. Amerikanske Computerworld har sammensat en liste over 10 programmer, som frit kan downloades. Nogle af programmerne er kun til Windows, mens andre fås til flere platforme.

Programmerne skulle gøre det lettere at vedligeholde, bruge og fejlfinde på alt fra private hjemmenetværk til netværk i enterprise-størrelsen.

Network Magic

Programmet er et styringsværktøj til mindre netværk. Network Magic klarer både tilføjelse af nye enheder til netværket, reparation af defekte netværksforbindelser, opsætning af trådløs beskyttelse og kryptering, deling af mapper og printere osv.

Spiceworks IT Desktop

Dette gratisprogram henvender sig til små og medium-dimensionerede netværk. Bag det komplekse interface ligger der et hav af funktioner. Blandt andet kan programmet levere detaljerede oplysninger om de enheder, der er forbundet til netværket. Ligesom det også kan holde styr på, hvor meget diskplads, der er tilbage på enhederne.

NetLimiter Monitor

Hvad æder netværksbåndbredden? Det spørgsmål kan NetLimiter Monitor være med til at opklare. Programmet holder kan spore hvilke applikationer på en PC, der sætter sig på båndbredden. Programmet fås både i en gratisudgave og i forskellige versioner, som koster penge. Forskellen er, at det med gratisversionen er det ikke muligt at begrænse båndbreddeforbruget for en applikation.

Network Notepad

Hvis du er træt af Powerpoint eller frihåndstegning når netværket skal kortlægges, så er Network Notepad måske løsningen. Det gør det muligt at tegne diagrammer, når nye netværk skal designes eller eksisterende netværk skal kortlægges. Det er blandt andet muligt at klikke på en enhed i et Network Notepad-diagram og derigennem telnette sig direkte ind i enheden.

Advanced IP Scanner

Dette værktøj skaffer et hurtigt overblik over, hvilke enheder der er forbundet til et netværk. Det sker ved at scanne en pre-defineret ip-range, hvorefter enhederne bliver vist efter ip-adresse. Udover ip-adresserne, viser programmet også navnet på enhederne, NetBIOS-information, ping-information og enhedernes MAC-adresse.

Advanced Net Tools (ANT)

Det lyder næsten som indledningen til en TV-SHOP reklame, men Computerworld.com beskriver dette program som netværks-værktøjernes svar på en Schweizerkniv - og så er det tilmed gratis. Med programmet kommer der værktøjer til portscanning, DNS Lookups, pingeri, scanning efter netværk-shares, undersøgelse af routing-tabeller og mere!

DreamSys Server Monitor

Programmet holder kort fortalt styr på, hvilke servere der kører som de skal. Og hvis ikke en server er oppe, kan DreamSys Server Monitor foretage en række brugerdefinerede handlinger automatisk.

NetBrute Scanner

Det kan være svært at gennemskue, hvilke porte der står åbent på et netværk, samt hvilke foldere der er delt. Her kommer NetBrute Scanner ind i billedet. Programmet finder delte ressourcer og åbne porte.

Technitium MAC Address Changer

Programmet tjekker om en eventuel mac-adresse-filtrering på et netværk nu også virker. Med MAC Address Changer er det muligt at software-skifte mac-adressen på et vilkårligt netværkskort.

RogueScanner

RougeScanner er et sikkerhedsprogram. Inden programmet startes op, er det meningen, man skal lave en liste over alle de enheder, som bør være på netværket. Derefter bruges programmet til at undersøge de faktiske enheder på netværket. Rouge Scanner forsøger også at finde ud af, om enhederne er computere, printere, routere osv. Pointen er, at hvis ikke den liste over netværksenheder, man selv har sammensat, matcher den liste, som RougeScanner kommer op med, så er der ubudne gæster på netværket.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Peter Andersen

Er allerede igang med at afprøve produkterne, flere kunne se interessante ud. Tak!

Lidt malurt: links til produktsiderne ville være oplagt, lisom "niveauet" af gratis gerne måtte være udspecificeret (kun til privat, limited trial, reklamebaseret osv)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere