Årets ekstreme datatab: Neodym-magneter, kaffemaskiner og fadøl

Fra kraftige magneter, som flår i harddisken, til forvirring over virtuelle drev. Her er de 10 mest ekstreme tilfælde af datatab fra 2011.

Brand og vandskade er forudsigelige måder at miste data på, men 2011-listen over spektakulære sager fra data-recovery-firmaet Kroll Ontrack, som i Danmark også hedder Ibas, har fået en del nye trusler mod dine data.

  1. En skuespillerinde kom til at slette alle sine billeder, da hun kom til at vælge den forkerte eksterne USB-disk i Mac'ens diskhåndteringsprogram.

  2. En systemadministrator ville dele to diskpartitioner på sin virtuelle server op over to storagesystemer for at forbedre ydelsen. Da han var ved at løbe tør for plads, ville han konsolidere dem igen, men tog fejl af, at der allerede fandtes C og D partitioner på systemet, og han kom til at overskrive kritiske data.

  3. Det er dumt at sætte sin bærbare pc for tæt på kraftige neodym-magneter. Da brugeren tændte pc'en, blev overfladen af harddiskens plader beskadigetet, fordi de bevægelige dele i disken blev tiltrukket af magneterne.

  4. En sen aften sidst på måneden, hvor økonomiafdelingen skulle afslutte regnskabet, gik strømmen, mens medarbejderne holdt kaffepause. Heldigvis var serverne koblet til en UPS, men det var kaffemaskinen også, og de kaffetørstige medarbejdere drænede batteriet og fik serveren til at crashe.

  5. To forretningsfolk mødtes for at holde et møde på en pub. En tjener kom til at vælte en fadøl ud over den bærbare pc, som indeholdt forretningsplanerne, og papirservietter var ikke nok til at redde pc'en.

  6. En nyansat sikkerhedsvagt var på arbejde i et kemikalielager. Selvom der var rygeforbud, tændte han alligevel en cigaret og udløste derved sprinklersystemet og var skyld i, at 44 pc'er og to servere druknede.

  7. En it-medarbejder havde travlt med at nå til et møde og lagde derfor backupbåndet oven på det brandsikre skab. Byen blev ramt af et jordskælv, som fik båndet til at falde på gulvet, hvorefter kontoret blev begravet i vand, mudder og sand.

  8. En freelance-fotograf fik smadret sit kamera af hærværksmænd i forbindelse med optøjerne i London tidligere på året. Alle billederne blev genskabt og overdraget til politiet.

  9. En mand fik overtalt sin kæreste til at lave en backup af hendes billeder på en ekstern harddisk. Men i stedet for at kopiere billederne, flyttede hun filerne. Da parret fik gæster, blev deres hund så begejstret, at den i skyndingen blev vinklet ind i kablet til den eksterne disk og rev den på gulvet.

  10. Som om et lynnedslag ikke var nok, så fik det en families hus til at bryde i brand. Computerne brændte, og da brandvæsenet nåede frem, blev computerudstyret overhældt med vand. Sådan fik det lov at stå i flere dage, før det var sikkert at redde dem, og i mellemtiden nåede lagermedierne at ruste.

Har du hørt om danske pendanter til ovenstående liste? Skriv i debatten eller send os en mail på redaktion@version2.dk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thue Kristensen

Enig, men hvis du er rigtig uheldig så kan mistet strøm godt smadre nogle filsystemer fordi serveren ikke når at lukke ned før strømmen er helt væk.

Moderne filsystemer har journaling, hvilket betyder at et filsystem aldrig vil blive smadret lige meget hvornår man tager strømmen. Højest mister du det data som ikke endnu er skrevet til disken (bemærk at applikationer eksplicit kan kalde sync for at sikre sig at data er skrevet til disken).

Det kunne måske også være en smadret database som giver problemet.

Alle moderne databaser bruger ACID, hvilket betyder at de er resistente overfor korruption, og at når en transaktion returnerer, så er man sikker på at data er skrevet til disken.

Jon Bendtsen
Daniel Gertsen

Jeg har oplevet flere laptops der er blevet overhældt med diverse drikkevarer, og det har hver gang været muligt at tage harddisken ud, og sætte den i en identisk laptop.

Jeg har endnu ikke oplevet datatab på den konto.

Eneste måde jeg kan se permanent datatab på den konto, er hvis de giver op med det samme og bare smider computeren ud.

Michael Madsen

Under en forsøgsrække på et biogasanlæg røg en pakning, der holdt en måleprobe på plads i en pumpestreng. Proben blev skudt ud af røret efterfulgt af anslået 250 kg varm gylle. Uheldigvis stod en laptop i skudlinien. Harddisken blev reddet og fungerer stadig, men printkort var ikke meget værd. Siden den dag lærte man at bruge aflukkede instrumentskabe og rugged industrielle tablets.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize