Opdateret kl. 14.35 med kommentar fra professor Per Nikolaj Bukh.
10 chefer, som var tilknyttet Skats EFI-projekt, fik i perioden 2012-2017 hver især udbetalt en bonus på mellem 50.000 og 100.000 kr., selv om mål vedrørende EFI i resultatlønskontrakten mellem Skat og departementet slet ikke var opfyldt.
Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning (PDF) om revision af statsregnskabet for 2017.
Rigsrevisionen har undersøgt fem offentlige instanser: Digitaliseringsstyrelsen, SKAT, Sundhedsdatastyrelsen, Banedanmark og Bygningsstyrelsen.
Udbetalingen af bonus trods manglende opfyldelse af mål vækker kritik fra landets øverste revisionsenhed.
»Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at de undersøgte virksomheder ikke anvender resultatløn som styringsværktøj, dvs. til at styre chefernes opgavevaretagelse med henblik på at opnå konkrete mål,« lyder det fra Rigsrevisionen.
Den automatiserede inddrivelse, som var en væsentlig del af EFI - Et Fælles Indddrivelsessystem - blev lukket ned i 2015, men EFI anvendes stadig til systemunderstøttelse af manuel inddrivelse af offentlig gæld. Lukningen skyldtes, at systemet fungerede på et ulovligt grundlag, og fordi det var stærkt fejlbehæftet.
Opfyldte 2 ud af 7 mål - og fik tillæg
To andre styrelser har også udbetalt bonus til chefer på kritisabelt grundlag. I Sundhedsdatastyrelsen får en chef forhøjet sin resultatløn til det maksimale resultatlønsbeløb på 60.000 kr. med Fælles Medicinkort som begrundelse, til trods for at chefen ikke opfylder alle mål, der relaterer sig til Fælles Medicinkort.
I Digitaliseringsstyrelsen overskrider en chef det maksimale resultatlønsbeløb med 25.000 kr. og får udbetalt 125.000 kr., på trods af at chefen ikke opfylder alle fastsatte mål.
Endelig får en chef fast tillæg i 3 år ud over sin resultatløn på trods af manglende målopfyldelse – i ét af årene havde chefen kun fuldt ud opfyldt 2 ud af 7 mål i resultatlønskontrakten.
Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor på Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, beskriver beretningen, at resultatkontrakterne gennem længere tid ikke har fungeret, som de skal:
»De er ikke blevet de styringsredskaber, de skulle have været. De er nærmere gået hen og blevet en form for skjulte cheflønninger, som man kalder noget andet,« siger han.
»Det er nogle problemer, som Rigsrevisionen har haft fokus på i ti år. Og Man kan undre sig over, at myndighederne ikke har taget fat på dem. «
Rigsrevisionen konstaterer, at flere offentlige virksomheder trods manglende målopfyldelse foretager en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen og betaler engangsvederlag eller faste tillæg, der i enkelte tilfælde begrundes med netop de mål, som ikke er opfyldt.
