En 10 år gammel cookie-fejl i Linux desktop-miljøet KDE er nu endelig blevet kvalt.
Siden 2002 har KDE-miljøet nemlig haft problemer med at gemme web-cookies, der i stedet er blevet slettet, hver gang brugerne af KDE Linux har genstartet systemet.
Den fejl er nu endelig rettet, hvilket betyder, at brugerne undgår at skulle logge på forskellige hjemmesider om og om igen, fordi KDE-fejlen har slettet de tilhørende cookies.
Det skriver The Register.co.uk.
I første omgang blev funktionen ‘reject Cross-domain cookies’ anset for at være mulig årsag til buggen, men i stedet gemte fejlen sig i en ukendt variabel i KDE Linux-miljøets cookie-indsamler.
Fejlen falder næppe i kategorien "kritisk", men har alligevel været et dagligt irritationsmoment for brugere af Linux-desktop miljøet, skriver The Register.co.uk.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.