10 år gammel cookie-bug i Linux udryddet

En fejl i håndteringen af cookies er nu endelig blevet løst i Linux desktop-miljøet KDE. Fejlen har været kendt siden 2002.

En 10 år gammel cookie-fejl i Linux desktop-miljøet KDE er nu endelig blevet kvalt.

Siden 2002 har KDE-miljøet nemlig haft problemer med at gemme web-cookies, der i stedet er blevet slettet, hver gang brugerne af KDE Linux har genstartet systemet.

Læs også: Ubuntu 12.10 er klar i fuld version - læs anmeldernes dom

Den fejl er nu endelig rettet, hvilket betyder, at brugerne undgår at skulle logge på forskellige hjemmesider om og om igen, fordi KDE-fejlen har slettet de tilhørende cookies.

Det skriver The Register.co.uk.

I første omgang blev funktionen ‘reject Cross-domain cookies’ anset for at være mulig årsag til buggen, men i stedet gemte fejlen sig i en ukendt variabel i KDE Linux-miljøets cookie-indsamler.

Fejlen falder næppe i kategorien "kritisk", men har alligevel været et dagligt irritationsmoment for brugere af Linux-desktop miljøet, skriver The Register.co.uk.

Læs også: Nu kommer Ubuntu til din smartphone

Læs også: Ny Linux 3.7 laver Intel-tricket på ARM-processorer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Lund

Jeg har brugt KDE - og KDEs browsere siden 1997 uden at høre om dette, eller være berørt af det! Godt nok tillader jeg ikke så mange cookies, men jeg er skam glad nok for dem jeg har, og som sparer mig fra masser af besvær.

  • 1
  • 1
Pascal d'Hermilly

Fejlen er først blevet opdaget nu og den eneste grund til at der er blogget om den er fordi det er lykkedes en udvikler at sætte en boolean til 127.
Først læste jeg udviklerens blog indlæg og tænkte "tjo sjovt."
Så på phoronix og tænkte "Ahr, det er vel ikke rigtigt noget nyhedsværdigt."
Så slashdot - "Ret overdrevet at køre det op til et million site"
Og nu version2 hvor man ellers aldrig om kde. wtf?
Det siger noget om når mediemøllen kører.

  • 11
  • 0
svend venstrup

[snip]Den fejl er nu endelig rettet, hvilket betyder, at brugerne undgår at skulle logge på forskellige hjemmesider om og om igen, fordi KDE-fejlen har slettet de tilhørende cookies. [/snip]

At gemme sine password i en cookie er det overhovedet muligt, For der skal vel bruges et PW for at logge på.

Jeg har brugt KDE al den tid den har eksisteret, og aldrig registreret den "fejl" det er vist en lille bug af sekundær betydning.

Som i et tidligere af indlægene sletter jeg alle cookies samtidig med at computeren slukkes.

Et spørgsmål er det muligt at placerer sine cookies i /tmp, det er jo der "gnash-cookies" placeres?

--
Svend-ev
(-;>/

  • 0
  • 0
Jesper Sørensen

Pinligste omgang EB-kopi-journalistik jeg længe har set på version2.

  1. Det er en fejl i KDE, IKKE linux. Det svarer til at sige at Windows har en fejl, fordi der er en fejl i Winamp.

  2. Fejlen har ikke været opdaget før nu. (ergo har den nok heller ikke "været et dagligt irritationsmoment...")

Næste gang I laver sådan en artikel, så få i det mindste en person som rent faktisk har brugt linux til at læse den igennem.

  • 8
  • 0
Helge Svendsen

Vil jeg da gerne prøve.

Hvor downloader jeg? Har aldrig hørt om den distro?

Næste uge er det vel en virtual memory paging fejl i Gnome-shell, der er top historie..

Edit:

På the register, artiklen der linkes til, står der i første linje:

"A bug in the KDE Linux desktop that made penguin-powered computers spill their cookie jars has been resolved after more than a decade."

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere