Ydre enhed

(eller: perifer enhed, peripheral).

En enhed, der - set inde fra computeren - udgør en ydre grænseflade mod brugeren. En ydre enhed kan være koblet til computerens kanaler eller til en databus (intern transportvej), men vil normalt være tilsluttet computeren via en adapter, f.eks. parallel port, seriel port eller SCSI. Den ydre enhed har som sin væsentligste funktion at varetage formidlingen af ind- og uddata mellem bruger og computer.

Inddata fra bruger kan foreligge i mangfoldige former, ligesom præsentationen af uddata kan ske på vidt forskellig vis. Ydre enheder findes derfor i et stort antal variationer. Blandt de vigtigste typer kan nævnes printer, dataskærm, mus, scanner og plotter.

Forfattere: 
Allan Gjerdrum
Casper Thomsen