World Wide Web
(eller WWW, "spindet"). Det engelske ord 'web' betyder væv, bindevæv, svømmehud, og i sammensætningen 'spiderweb' spindelvæv.
World Wide Web, som stammer fra 1991, består af en verdensomspændende hypertekst, som fysisk er lagret på et stort antal maskiner tilsluttet Internettet, såkaldte WWW-servere. En bruger kan via en Internetforbindelse bevæge sig ud i det, der af mange omtales som "cyberspace" eller "netscape", enten ved direkte at kalde de relevante WWW-servere op eller ved at forbinde sig til sin lokale WWW-server (se også proxy og ISP) og lade den tage sig af opkaldene. Billedligt anvendes ofte udtryk som "navigating the Internet", "exploring Cyperspace" eller "surfing", udtryk der fanger den fornemmelse af at udforske ukendte territorier, som man let får ved at bevæge sig rundt i WWW. For mange brugere er Internettet og WWW en og samme ting.
Hyperteksten er sammensat af enkelte dokumenter skrevet i HTML. Disse kaldes ofte hjemmesider. Hver WWW-server har en samling dokumenter mv., som kan hentes og vises for brugeren af en browser. Data overføres i nettet ved hjælp af en særlig protokol HTTP. I 1995 blev HTTP den protokol, der transporterede mest trafik på Internettet.
Indholdet af et dokument er ikke begrænset til HTML-tekst, men omfatter (afhængigt af den benyttede brugergrænseflade og server) også andre typer tekster, billeder, lyd og film. Siderne hægtes sammen ved hyperlinks, der indeholder en såkaldt Uniform Resource Locator (URL). Visse URL-former kan aktivere et program (skrevet i f.eks. C++ eller PERL) hos den pågældende WWW-server, således at der f.eks. genereres nye sider, slås op i en database eller tælles op i en besøgstæller; på denne måde kan WWW bruges interaktivt. Kaldet af disse programmer beskrives i CGI, Common Gateway Interface. En vigtig udnyttelse af denne mulighed sker i de WWW-servere, der tilbyder søgning efter WWW-dokumenter på grundlag af forekomst af angivne nøgleord i indholdet. Disse servere løber til stadighed en stor mængde WWW-dokumenter igennem og opbygger en database med søgeord. Se også søgerobot.
Der arbejdes til stadighed med udvidelser af World Wide Web. VRML, Virtual Reality Modeling Language, er et forsøg på at udvide WWW med tredimensional interaktiv grafik. Javascript er et programmeringssprog, der giver mulighed for begrænset lokal interaktion med den hentede dokument. XML (Extensible Markup Language) er som HTML bygget på SGML, men giver mulighed for at definere nye sprogelementer i forbindelse med de enkelte applikationer. Java er et objekt-orienteret programmeringssprog, som oversættes til et platformuafhængigt format, som umiddelbart kan afvikles af brugergrænsefladen; ideen er her, at der man i stedet for at overføre større datamængder blot overfører en programstump (en såkaldt "applet"), som ved at afvikles lokalt genererer de ønskede data og skærmbilleder.
WWW har vist sig overordentlig nyttigt til distribution af information og edb-programmel. Et væsentlig problem for leverandørerne er her betaling for ydelser (se Internet handel); der eksperimenteres derfor med alternativer til traditionelle betalingsformer (f.eks. kreditkort) i form af elektroniske penge. Hovedproblemerne er her dels opkrævning af små beløb, dels at skabe "pengesedler", der ikke kan kopieres eller forfalskes, hvis pålydende værdi garanteres, og som derfor kan konverteres til "rigtige" penge, og dels den lovgivning, der sikrer såvel sælgers som købers rettigheder (se Internet jura).
En relativ ny foreteelse er Internet portaler, som lever op til den almindelige betydning af ordet portal: hovedport med rig udsmykning. Der er tale om WEB-steder, der har som formål at være udgangspunkt for netsurfing.
Da hyperteksten og databaserne hidrører fra mange forskellige kilder og derfor har en højst varierende standard med hensyn til indhold, kvalitet og vedligeholdelse, kan udbyttet af at bruge WWW variere fra det meget værdifulde, via det kuriøse og underholdende, til den rene spild af tid.
