Winchesterdisk
Oprindelig betegnelse for en type pladelager, som da det kom frem i 1973, var en avanceret nyskabelse med faste plader, støvtæt indkapsling og lette læse/skrivehoveder, hvis afstand til pladeoverfladen kun var 18 milliontedele af en tomme. Samtidig var lagringstætheden fordoblet i forhold til de dengang eksisterende pladelagre.
Winchester var oprindelig det interne projektnavn hos IBM, som udviklede teknologien, og det fulgte med ud på markedet ved introduktionen af produktet. Modelnummeret på det første pladelager siges i øvrigt at have haft samme modelnummer som den første legendariske Winchester-riffel.

