Visuelle programmeringssprog
Programmering til grafiske brugergrænseflader som Windows, og Apple MacIntosh kan i dag ske ved at benytte visuelle programmeringssprog som Visual Basic eller Visual C++. Programmeringen sker i sådanne udviklingsmiljøer ved, at applikationen konstrueres på skærmen ved at kombinere ikoner og andre grafiske elementer, i stedet for at skrive kodelinier i en tekstbaseret editor. Når applikationen er færdig, genereres et program, som kan oversættes eller fortolkes og køres på brugerens arbejdsstation.

