Virtuel terminal
(eller: virtual terminal).
Inden for edb-verdenen anvendes mange forskellige typer terminaler, varierende fra teletype-papirterminaler, "dumb terminals" (dvs. simple skærmterminaler), over formatorienterede terminaler til PC'er og arbejdsstationer med avancerede grafiske funktioner og betydelig CPU-kraft. Hver type terminal har sine egne fysiske karakteristika (linielængde, tegnsæt, funktionstaster, skærmstørrelse, farver, semigrafik). Dertil kommer, at de protokoller, terminalerne anvender ved kommunikation, er meget forskellige.
Terminalprotokollerne kan opdeles i to hovedgrupper efter kommunikationsprincippet, som er baseret enten på synkron transmission eller på asynkron eller tegnorienteret transmission. Dette dækker dog over en rig variation, specielt blandt de tegnorienterede protokoller. På denne baggrund opstår der i datanet med mange værtscomputere og mange terminaler to problemer: hvorledes understøtter et anvendelsesprogram mange forskellige terminaltyper, og hvorledes kan en given brugerterminal anvendes sammen med mange forskellige anvendelsesprogrammer?
En organisation kan undgå problemet ved kun at tillade én terminaltype. Dette kan dog være upraktisk og i miljøer med uafhængige, samarbejdende organisationsenheder umuligt i praksis. En anden mulighed er at indskyde protokolkonvertere mellem værtscomputer og terminal. I et datanet med mange terminaltyper kan dette resultere i et stort antal protokolkonvertere, og dette kan blive temmelig uhåndterligt og dyrt.
En løsning kan være, at alle terminaltyper omsættes til en enkelt protokol og et enkelt sæt karakteristika, som benyttes internt i nettet. Derved reduceres antallet af konverteringer, og værtscomputerenes programmel kan i bedste fald nøjes med at kende én terminaltype. Denne type eksisterer ikke fysisk, men kun i kraft af omsætterfunktionerne, og den kaldes derfor for en virtuel terminal, idet virtuel anvendes i modsætning til reel eller fysisk. Den kunne måske have været kaldt en logisk eller abstrakt terminal, eller en terminalmodel, men ordet virtuel bruges i denne sammenhæng i datanet, specielt i forbindelse med OSI-protokoller.
En virtuel terminal vil naturligt have flere funktioner end den terminal, den på et givet tidspunkt betjener. Dette hænger sammen med, at den skal kunne omsætte ("mappe") til et større antal typer og må indlemme funktioner fra dem alle. Den kan derfor betragtes som en overbygning på den fysiske terminals funktioner.
I forbindelse med OSI er der fastlagt virtuelle terminaler inden for applikationslaget. Der er defineret flere grundtyper, f.eks. "scroll"-type, svarende til uformaterede skærmterminaler og papirterminaler, og en formatorienteret type.
Virtuelle terminaler optræder også andre steder. Under nogle versioner af styresystemet UNIX findes en logisk terminaltype, defineret ved termcap- eller terminfo-konfigurationsfiler. I TCP/IP-protokolfamilien findes også en virtuel terminal, kaldet TELNET. Blandt PC'er fungerer begreber som CGA og VGA som en slags virtuel terminal. Det er en almindelig opfattelse, at triple X-standarderne kan opfattes som beskrivelsen af en virtuel terminal, men i så fald er der kun tale om dataoverførselsdelen af en sådan.
