Når du bidrager med indhold i Version2's it-leksikon, overdrager du også Version2 retten til at benytte indholdet og lade det redigere af andre. Du skal således ikke bidrage, hvis du ikke ønsker indholdet benyttet kommercielt af Version2 eller redigeret af andre.
Over for omverdenen er indholdet i Version2's it-leksikon dækket af licensen Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark.
Det betyder, at indholdet fra leksikonet frit må kopieres og vises i andre sammenhænge, hvilket ikke er muligt under den normale danske ophavsretslovgivning. Betingelsen er dog, at Version2's it-leksikon tydeligt angives som kilde både i tekst og med link. Indholdet må heller ikke udnyttes kommercielt, ligesom det ikke må ændres eller bearbejdes.
Indholdet fra Version2's it-leksikon må derfor ikke kopieres til eksempelvis Wikipedia.
Denne tekst er ikke i sig selv Creative Commons-licensen, men blot et resume.
Det er vigtigt at understrege, at Creative Commons-licensen kun gælder indholdet i Version2's it-leksikon - ikke resten af indholdet på version2.dk. Den almindelige lov om ophavsret gælder altså fortsat for artikler, blog-indlæg, billeder og alt andet materiale, hvilket betyder at dette ikke må anvendes andre steder uden tilladelse fra redaktionen.








