Vektorprocessor
(eller: array processor).
Betegnelse for en computer, hvis regneenhed er i stand til at udføre et tre-cifret antal millioner instruktioner pr. sekund, ikke kun som følge af en høj klokfrekevnes, men i lige så høj grad i kraft af regneenhedens specielle arkitektur, idet computeren i stand til at udføre samme instruktion på flere sæt data i parallel. Forudsætningen for dette er, at instruktionerne virker på datastrukturer bestående af ensartede elementer - vektorer og matricer. Anvendelse af vektorprocessorer finder derfor sted inden for meteorologi, aerodynamik, seismologi og andre teknisk-videnskabelige områder, hvor store talmængder, opstillet i matricer eller vektorer, behandles. Se også vektor og array.

